Den sidste del af vores ferie er foregaaet i Rajshahi, hvor Moni studerer Business. Byen er en af de paeneste og anses af indbyggerne som den bedste by i Bangladesh.. saa det var jo ikke smaating der ventede os.. Vi fik lov til at bo paa Monis kollegievaerelse, hvor de bor fire piger sammen. Paa deres etage (trejde) bor der 23 piger, som alle var rigtig soede og med paa sjov.. en af aftnerne havde vi danseaften!! Saa baade Maria og jeg optraadte med vores mest ”elegante” dans (disco-microovnen blev lavet om til disco-riskogning) og bagefter var alle med paa en omgang ’med haenderne si’r vi klap, klap, klap’! Virkelig fedt! Inden da havde vi dog vaeret ofre for en god bangalsk make-over..hvilket bl.a. indeholder godt optegnede oejnbryn, MEGET roed laebestift og fladt, fladt haar – jeg havde svaert ved at se om de proevede at lave mig til skoenheden eller udyret?!

Byen er kendt for tre ting: Silke, mango og varme, og da varmen allerede var der, gik vi hurtigt videre med at udforske et andet emne..nemlig silke! Vi fik en god rundtur paa en af fabrikkerne, hvor vi fik set alt lige fra larver og pubber til traadudtraekning og vaevning inden vi endte i butikken! Der var rigtig mange flotte og laekre ting og jeg havde da ogsaa valgt en masse jeg ville koebe.. men da VISA maskinen aabenbart holdt en fridag, kunne jeg (eller Maria) jo ikke betale, saa det blev kun til en enkelt ting.. men saadan kan det jo gaa!

Senere samme dag tog vi en tur i zoologisk have.. de havde op til flere spaendede dyr i knap saa spaendende bure.. loever, bjoerne og et utal af aber og fugle blev holdt indespaerret i smaa metalbure med betongulv.. ikke ligefrem dansk standard, men de er jo ikke bedre vant. Det mest spaendende var at se de to ferskvandskrokodiller, gavialer, som kun lever i Gangesfloden (eller Padmafloden, som den hedder i Bangladesh) De er naesten udryddet i naturen, saa vi var heldige at se dem der.. de ser ret sjove ud med deres naeb, men de var lidt sky, selvom jeg ihaerdigt proevede at tale lidt bangla med dem!

Derefter var det tid til at se Padmafloden som er byens vestlige graense og ogsaa graensen til Indien, vi tog en sejltur og spiste byens andet kendetegn mango – faktisk koebte vi de to sidste og afsluttede derfor officielt mangosaesonen!

Den naeste dag boed paa kongebyen Puthias sevaerdigheder.. Byen var frem til 1947 ’kongeby’ for Bangladesh’s nordvestlige del. Der var rigtig mange konge – og dronningeboliger og tilhoerende hindutempler, men da vi kom var alting lukket.. men heldigvis er alt muligt for Moni og hendes udenlanske foelge –  hun kendte jo en som havde noeglen, og da vi var heldige at finde ham, var det jo pludselig nemt at komme rundt! Endnu en guide sluttede sig til os, og saa var det hele helt som det skulle vaere. De fleste af stederne er meget eftergroede og jeg tror ikke de goer det store for at vedligeholde bygningerne.. dog er en af bygningerne nu lavet til college og en anden bruges som kontor for ’the land office’. I byen her ligger ogsaa et tempel for guden Vishnu, meget flot udenpaa, og indeni indeholder den den stoerste ’flydende-vaeske-ofringsting’ i Bangladesh (eller syd for Himalaya..husker det ikke helt)

Dagen boed ogsaa paa laekker kinisisk mad, et besoeg paa Rajshahi missionshospital og en tur paa det udemaerkede, men meget upaedagogiske musaeum inden vi tog i Zia forlystelsesparken. Det var faktisk en rigtig fin park med alle de klassiske forlystelser, og vi havde det sjovt alle tre for i alt 220 taka = 20 kr..!

Den sidste dag stod i uddannelsens tegn. Vi skulle paa universitetsbesoeg. Foerst tog vi paa det offentlige universitet, som har et rigtig stort omraade med rigtig mange studier, saa rickshawkoersel var noednaendigt for at komme rundt. Vi var rundt at se kunstafdelingen og ogsaa inde at se det kemiske studie.. det lugtede ganske som det goer i Danmark:)

Stedet havde ogsaa et uafhaengighedsmuseum fra krigen i 1971, som faktisk var ret spaendende at se. Derefter tog vi videre til Monis private universitet.. det er meget normalt i Bangladesh at gaa i privatskole, og de anses generelt som bedre, og hvor Moni gaar er laerene meget engagerede i deres elever. En af laerene fortalte at de anser de studerende som venner og ikke paa deres skole har den distance mellem studerende og laerere, som er paa det offentlige universitet.. vi fik ogsaa aeren af at moede skolens rektor, hvilket ikke engang alle eleverne faar lov til.. og det var virkelig en fin oplevelse.

Saa er Rajshahieventyret slut, og dermed ogsaa ferien.. nu venter tre dage med ferieskole for laererne inden skolen begynder igen..

Tak for laeseudholdenheden ;)

igen virker billeduploaderen ikke.. men jeg gi'r ikke op endnu ;)