Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
thailand » Beretninger » Afslutning af turen

Afslutning af turen

Hej alle sammen..

 

Nu er jeg atter vendt tilbage til kolde Danmark og det er godt nok noget underligt at være tilbage. jeg føler mig som en fra en anden planet..Jeg ved godt jeg ikke har fået skrevet for hele sidste måned næsten, og jeg skammer mig også. der sker bare så meget hele tiden, så man har ikke lyst til at bruge tiden på en internetcafe, for at skrive ned havd man har oplevet.. Så i må høre meget mere når i snakker med mig, forhåbentlig snart!

Et kort resume af det jeg har oplevet her til sidst har været først at min familie jo kom ned og besøgte mig i 14 dage. det var helt fantastisk og rigtig hyggeligt at dele nogle oplevelser med dem også. Jeg boede inde hos dem i nogle dage da de andre var rejst til phuket nogle dage..her lå vi på stranden, badede, spiste god aftensmad, kørte i rollerball, og prøvede kabel-ride, hvor vi fløj gennem junglen hæftet på kabler..rigtig fedt! jeg havde savnet dem meget, og det var dejligt de var der til at lege lidt med mig. også dejligt at se ida-mus som jo hvade lært at gå i den tid jeg havde været afsted..<3

Derudover var der vores sidste friuge, hvor mia, jips og jeg rejste sammen til bangkok for at se tigertemplet. det er noget af en skuffelse, da tigerne nærmest var døde. de lå helt stille og tog sig ikke af jeg faktisk på et tidspunkt havde fingeren inde i den mund.. lidt sært eftersom den så vist jeg ved er et rovdyr! Men de var da flotte og vi fik taget nogle fine billeder..

Så tog vi til Riwer Kwai som er en historisk bro fra anden verdenskrig. det fik vi heller ike så meget ud af som vi havde håbet da vores guide ikke fortalte os historien men i stedet bad os læse på stenen hvor det stod fortalt. det var bare slet ikke det samme, men vi fik da set deni hvert fald. så så vi også et krigsmuseum, og en kirkegård med alle de døde soldater..

Herefter blevvi kørt til Khao san road, som er backpacker-street i bangkok. det er en gade med godt gang i den, og masser af andre backpackere som bor her. Her boede på et helt nybygget hotel to nætter for næsten ingen penge..Aftenen gik med shopping diverse stedet. først i et storcenter, (fordi mia havde udset sig nogle converse som hun ikke kunne leve uden) og herefter på khao san road hvor jeg stort set købte hele gaden! jeg kunne ikke stoppe igen..hehe..

Så gik turen til Chantaburi hvor vi skulle svømme med delfiner. det skulle vi dog først om søndagen, og derfor havde vi bestilt overnatning i en nærliggende by i to nætter. det skulle vi aldrig have gjort!  da vores chauffør endelig fandt den forsvundne by, var der så øde som i en gyserfilm. der var ingen restauranter, ingen butikker, ingen turister, ingen mennesker! kun os. og så dem der lige boede i nærheden. det var sådan at de thaier der boede der, vnedte om på knallerten for at få et ekstra kig på os, og specielt mig med mit lyse hår. som var jeg fra en anden planet! De forstod ikke et hal engelsk og vi var ret sure og skuffede. vi havde bedt om at bo i en by med strand og en som var hyggelig. godt nok var der strand, og der lå vi da også topløse for der var jo ingen andre end os selv! hehe..

Gudskelov lå der længere nede af gaden et hotel ejet af en franskmand som var rigtig venlig. han tilbød os at bruge hans faciliteter som var liggestole ved stranden, pool, massage-damer og restaurant. JA TAK sagde vi hurtugt, og tilbragte stort set resten af dagene hos ham.

Søndag tog vi ud og så delfinshow, som var rigtig fint. herefter skulle vi selv svømme med dem, hvilket var rigtig sjovt! vi svømmede ud i et kæmpe bassin,som var lidt uhyggeligt til at starte med, men efter man havde hilst på delfinerne, fået dem til at dreje rundt, spise fisk, give kys osv, varder ingen fare på færde. så hoppede vi ned til dem i vanden og greb om deres finde. så svømmede de ligeså stille rundt med os dinglende efter sig..hehe.. Rigtig fed oplevelse..

Herefter gik turen til pattaya hvor vi skulle slutte vores ferie. Det var enormt svært at finde et sted at bo, emn heldigvis havde tanja og majbritt boet på et svensk resort, hvor vi også kunne bo. det var rigtig fint. her lå vi på stranden og nød bare at slappe af, og selvfølgelig shoppe lidt mere..hihi..

Rigtig god friuge.

 

Herefter vendte vi tilbage til Samui hvor vi skulle nyde de sidste dage inden vi skulle hjem..Vi hyggede og lå ved poolen.. Torsdag var ejg ude og spille golf sammen med 6andre, og der var virkelig sjovt! banen var så smuk som man ikke kan forestille sig. derudover havde vi vores egen caddie og vores egen golf-bil. Det skal lige siges at ingen af os er hajer til golf, og der var også to der aldrig havde prøvet det før. det var godt nok underholdende!!!

Om aftenen var der afskedsfest for os 3 måneders..Alle havde pyntet sig lidt ekstra, og det blev en rigtig festlig aften, hvor der blev krammet en del..

Næste dag var store tudedag! det var simpelthen så sørgeligt, og vi var alle helt opløste af gråd! Jeg troede personligt ikke jeg ville tage det så tungt som jeg gjorde, men man har virkelig knyttet sig med de her mennesker som man har delt så mange fantastiske oplevelser med..

Da jeg nåede kastrup lufthavn, var alle meget spændte..Jeg glædede mig virkelig til at se Nick igen og jeg hoppede i armene på ham så snart jeg så ham..!! Jo det er nu dejligt at være hjemme hos dem man har savnet, men ingen tvivl om jeg lige skal vænne mig til hvordan tingene fungerer i en hverdag herhjemme i Dk. Det har været en fantastisk tur, som jeg ikke vil bytte for noget i verden. jeg har udviklet mig meget personligt, er blevet god til at tage ansvar og klare mig selv.

Tusind tak fordi i alle har fulgt med i mit eventyr, jeg har nydt at få hilsener hjemmefra selvom jeg ikke har kunne svare..!

Vi snakkes ved.. i skal jo også se billeder!!

 

Kys og kram fra Mette

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd