Efter 4 timers sejltur naaede vi frem til Venenzuela. Igen var vores foerste oplevelse en slags oekonomisk oplevelse af negativ karakter. Vi maate nemlig erfare, at Hugo Chavez benytter sig af muligheden for at kunne lege legen.."jeg bestemmer det hele, og er saa i det hele taget ligeglad med , hvad der er ret og rimeligt"! Han har nemlig gjort saadan, at naar udenlandske haevekort benyttes i landet, dvs hvis man haever penge i automater eller benytter kortet i butikker, saa tages der en skaev kurs, hvilket betyder man betaler dobbelt! Dvs kursen for venenzuelanske bolivar, er et i landet....noget helt andet uden for landets graenser. Maaden at komme uden om dette, er ved at have fremmed valuta med ind i lander, og saa veksle! Desvarre havde vi ikke andet end vores kort! Saa tanken om at soege vest paa, mod Caracas (hovedstaden) og Merida, blev hurtigt skrinlagt! Planen var at tage mod brasilien hurtigts muligt!  Dette indebar en del rejse i bus...ca  25 timers koersel, dette tog vi oer to dage, og maatte bide i det sure aeble, og haeve penge...

De foerste oplevelser var i det hele taget ret negative! Der virkerde ikke til at vaere styr paa noget som helst! Dog var der militaerposter over det hele, heldigvis blev vores bus ikke ransaget = havde uden tvivl taget en masse tid! Og i denne del af verden, er politi/militaer noedvendigvis ikke godt nyt! Derudover var der overalt billeder af landet ubdestridte leder Hugo...virkede mest af alt som propeganda!

Fra denne by, som var en knudepunkt for busser, fangede vi en bus mod graensen. Det blev til en enkelt overnatning, paa et hotelvarelse der var ret kummerligt! Eneste lyspunkt var straden, men den var forbudt at benytte som badestrand! Paa dette tidspunkt var min oplevelse, at jeg var kommet til et sted hvor intet fungerer...bilerne var dog stadig armerikanske, dog bare fra 60érne og selv strandene her var i stykker...
det blev dog bedre..