Noget bitter trasker jeg tilbage mod busstationen for at fange den naeste bus. Dette lykkedes da ogsaa. Faar sat mig til rette, og taenker jeg kan faa lukket oejnene de 4 timer turen tager. Men nej, jeg faar nemlig en mildest talt fuld bolivianer som siddemakker. Og hun vil snakke!! Til mit uheld kan hun engelsk, saa jeg kan ikke lukke samtalen ned med "desculpa, yo no comprende espanyol". Saa der skal snakkes, og vi deler da en oel...tak som byder! Men samtalen blir dog hurtig ensformig...hun vil vide hele tiden vide hvor jeg er fra, hvad jeg synes om karnevallet og bolivia i det hele taget. Jo jeg svarer da gerne paa saadan spoergsmaal,. jeg kan jo svarene. Men hvert 5 min to timer i streg..ja det er ikke skide sjovt! Heldigvis tager promillen overtaget, og hun falder i soevn efter et par timer!

Ankommet til La Paz, med navnet paa hostellet paa lomme, hvor Morten ventede, tager jeg fat i taxa chaufoerene, og ja det er flertal. fordi jeg finder ud af at navnet ikke er velkendt for hyrevognene!! Hvad goer man saa.,.ALT er lukket, hele byen er gaaet i seng! Jeg vidste at hostellet laa taet paa bustationen, saa jeg provede lykken og travede lidt omkring. Jeg finder hurtig ud af, at i La Paz faar nattetimerne heller ikke hér, faar det bedste frem i byen. Jeg ser mere eller mindre uheldigetyper over det hele, gadens damer, tissende kvindfolk midt paa gade! Boliva er IKKE et rigt land paa nogen maade, saa det hele er i forvejen meget beskedent! Haetten blev hurtig trukket op over hovedet og en hurtig gang art blev lagt an...skulle jo se ud som jeg udemaerket godt vidste, hvor jeg skulle hen :) Efter 45 gang uden held, valgte jeg at hoppe ind paa et andet hostel og tage natten der. Naeste morgen fandt jeg efter soegen en computer med internet og fik skaffet adressen. Ligesom jeg var glad for at se morten, var han ogsaa glad for at se mig, da jeg naaede frem :) Lidt sjovt var det at jeg hostel jeg havde overnattet paa, laa et stenkast fra hvor Morten var. Jeg kunne rent faktisk havde staaet i mit vindue og vinket over til Morten, hvis han havde staaet i sit vindue :)

Verdens farligste vej.. Ja det er titlen og den findes i La Paz, og det er muligt at cykle ned af denne paa Mountain Bike. Det taenkte vi kunne vaere sjovt, men maa sige jeg gjorde det med lidt aengstelse i blodet. Der blev dog taget godt haand om os, med godt udstyr god information og ja en rigtig god cykel. 

Vejen er en bjergvej og det gaar ned af. Man bremsende langt mere end man hjulede. Attraktionen har eksisteret i 10 aar som turistattraktion,  I den tid er 40 mennesker naaede sit endeligt, derfor min aengstelighed. Det lyder meget voldsomt, men med lidt sund fornuft saa var der ingen fare, det er kun dem som tror de er supermaend og har een mening der siger de kan det hele, der kommer i problemer. Godt nok var realiteterne at, hvis du roeg ud over kanten ja saa var det slut! Jeg holdt mig et godt stykke vaek fra kanten :) Stoerste fald var paa 600 m, paa et punkt! Det var en noget skaev foelelse, at staa en halvanden meter fra kanten og kigge ned :) Men det var skide skaegt, cyklerne havde stoeddaempere der tog det ALT, saa det var en naermest en leg! Vi var 7 mennesker afsted, og en enkelt kom hjem med en arm i slynge. Men det var normalt med et mindre styrt pr gang fotalte guiden. 

Udover adrenalin kicket med den snaevre vej og den skraemmende kant, ja saa var det en fantastisk tur. Naturen i bolivia er nemlig uovertruffen! Bjerglandskabet var simpelthen saa flot!!! Vi koerte under flere vandfald og meget andet, Man blev dog heletiden mindet om vejens alvor, i naesten hvert sving stod der kors. Og paa saadan en bjergvej er der mange sving.

Efter cykelturen tilbragte vi et par dage i La Paz, hvor der bla blev handlet nyt kamere og slappet lidt af. Dog ikke helt, faar karnevallet er en national ting. Saa ogsaa i La paz var der gang i den. Her havde de dog mere fokuseret paa vand og skum kampen. Og gringos var her endnu mere maalet. Jeg er godt traet af festlighederne paa dette tidspunkt, vi kunne IKKE bevaege os ud, uden at komme hjem fuldstaendig vaade og hvide af skum! Jeg overdriver faktisk ikke..vi matte loebe igennem gaderne,.men ligemeget hjalp det! Gringos skulle bare ned med nakken...og det kom de!!

Efter en 4 dage her i La Paz tog vi mod landets store soe. Titicaca.,