Da vi forlod anthiqua satte vi kurs mod, hvad vi havde faaet fortalt skulle vaere en af verdens smukkste soer...! Ved godt jeg i udfaerdigelsen af disse blogs har brugt store ord, og med fare for at kvoten af disse ord rinder ud, maa alligvel jeg tage dem frem igen. Fordi soen antitlan, var simpelthen intet mindre end den mest fantatiske naturoplevelse jeg har haft til dato! Soen ligger i 1300 m hoejde, og er selvsagt et del af et bjerglandskab- og det er paa en fantastisk maade! Soen er omringet af bjerge, og vulkaner. Bjergskraaningerne er helt groenne, daekket af traerr fra bund til top, og vulkanerne 3 stk mandsomdaekker soen paa naermest majestaetisk vis! Det er i sandhed svaert at beskrive!

Vi ankom mandag d.28/9 om aften, hvor vi kun naaede et udsogt maaltid paa en af byens (san pedro) gode restautanter. Jeg fik fiskesuppe. Som I senere vil kunne se ved selvsyn  paa facebokk (eller maaske paa denne side), var det en lidt saerpreaget suppe. Suppen var god- og det tog heldigvis ikke appetiten fra mig, at jeg kunne fiske et fiskehoved- og med det mener jeg fra "halsen" og op! Yderligere fandt jeg en hel krabbe, som ikke kunne braekkes og op spises, men aabentbart kun skulle tilsaette smag, mere! Fin smag maa jeg dog sige =) Mere spiseligt var kongerejerne og muslingerne! Betalte hvad der svarer til 22 kr for dette maaltid.

Dagen efter, lejede to kajakker og tog paa oplevleses tur. Vi besluttede os for at krydse soen, da vi havde faaet fortalt, at der her var en fin strand! Det var en lidt haard tur, soen var paa vores rute ca 4 km bred, tog os lidt over en time. Men det var det hele vaerd! At sidde der midt ude paa soen, og prove paa at faa sit "hoved rundt om", hvor smukt naturscenarie der egentlig er omkring een- det var ikke nemt for det var et helt fantastisk syn!!

Da vi naaede den anden side, fandt vi ud af at strand ved soen antitla, betyder klipper man kan springe fra. Det gjorde egentlig ikke saa meget, vi fandt en flad klippe, hvor vi fik solet os, svoemmet og dykket fra. Vandet i soen er faersk- som var en rar afveksling fra det salte caribiske hav vi tidligere havde nydt. Efter et par timer satte vi kursen hjemaf....det skullle ikke blive en ligesaa nem overfart, som vores tur over til "stranden"...Det var nemlig blaest lidt op, og bolgerne viste lidt taender, vi befandt os dog i havkajakker, saa det gik dog egentlig fint nok. Men smaa tyve minutter hennde i vores anstrengelser, skete der noget der idag faar mig til at tvivle paa, hvor sikkert det egentlig er at rejse med hr. morten bech. Jeg befandt mig nemlig i den usikre kajak, om dette var et tilfaelde ved jeg ikke, det maa I selv kunne bedoemme, naar jeg har nu har genfortalt haendelseforloebet.  Der sker nemlig det at en stor boelge fanger mig med den forkerte balance, og jeg bliver sendt i baljen! Her mener Morten saa at jeg panikker, det er jo selvfoelgelig ikke sandt! Jeg havde, hvad jeg mener er berettiget travlhed og en krystalklar fortstaaelse af, at jeg maa op i kajakken igen! Foreste forsoeg mislykkedes, da jeg kommer forkert op i kajakken- dette blev ikke forbigaaet i tavshed af min rejsemakker, som ikke ligefrem kom med oploeftende kommentarer- dette er foerste gang af to tilliden til morten svaekkes. Andet forsog paa at komme op gaar ej bedre, men det er her min tilllid til min rejsemakker faar det mest alvorlige knaek, der sker nemlig det at jeg paa vej op i kajakken bliver ramt i panden af en stum genstand!!! Det viser sig at det der rammmer mig, er enden paa den pagaj min rejsemakker holder i sin arm!! Foreste reaktion fra ham er undskyldninger, men jeg mistanker dette for at vaere skuespil!! Trods dette overfald genvinder jeg fatningen og faarmaar paa fornem og heroiskvis at faa kaempet mig op i kajakken igen! Resten af hjemturen er jeg lidt knap for ord, da jeg egentlig bare gerne vil have min foedder paa fast grund igen- dette er primaert fordi jeg er velviddende om, at en bule i panden kan vaere livsfarlig at have paa midddelstore soer som denne vi befandt os paa!! Morten vaelger saa her ej at proeve paa at genvinde min tillid, som kunne goeres ved at komme med oploeftende bemaerkninger eller at aflaese hvorfor den ellers saa altid snaksagelige michael kragbaek pludelig er mindre snaksagelig! Nej- morten bruger hjemturen paa at rette opmarksomheden paa de tiltagende regnskyer bag os i horisonten, samt flere gange paapeger. at hvad vi havde anslaaet turen til at vaere i meter, var helt forkert.....det var jo meeeeeeeegt laenegere! Men igen viser jeg mig som den figther jeg nu engang er, og kaemper mig i land paa rekod tid- tog os 40 min. Nu hvor jeg kan se tilbage paa situationen, ved jeg ikke om det rent faktisk var en tilfaeldighed, at jeg fik den usikre kajak, og morten den bundsolide og kaentrefri kajak!! Om det rent faktisk bare var et held, at sejheden af min pande kom som en overraskelse for min rejsemakker, som rent faktisk havde taenkt sig, at et enkelt stoed ville vaere nok til at sende mig til bunds i soen atitlan....! Jeg ved det ikke, da det jo selvsagt er umuligt at bevise! Jeg ved bare, at jeg nu fremover, trods det ikke er behageligt, saa sover jeg paa min backpack, da dette jo maa vaere motivet fra min rejsemakker side, at opnaa ejerskab over min backpack og dens indhold- og dette begaer demed skabte haendelserne paa soen atitlan!!

Torsdag morgen tog vi videre mod Honduras, jeg med to saar! Et som ved jeg vil heles, nemlig det som pryder min pande! Er mere i tvivl om mit indvendige saar, som er givet af usikkerheden omkring det faktum, at jeg kan vaere endt paa en jordomrejse med en rejsemakker, hvis eneste oenske er at besidde min backpack! Tiden maa vise om jeg tager fejl, og om saaret kan heles og tilliden genvindes!

Naeste stop Honduras og en maaned paa boernehjem...fortsattelse foelger......

Knus M :)