-----07.11.09
Vi har nu boet i Melbourne i næsten en uge. Vi bor hos Chris og Michael, to af Mikkels venner, i deres lejlighed. Vi bor et stykke fra centrum, men tager 20 min. med "tram" til centrum.
Her er bare super varmt, min. 30 grader de her dage. Endelig er det rigtig sommer. Vi slapper af ved St. Kilda Beach, griller og holder ellers rigtig dase ferie.
I går var vi i et lille strand-tivoli, Luna Park. Michael og Mikkel løb fra forlystelse til forlystelse indtil de begge fik for ondt i hovedet til at tage flere rutjebaner! Det blev da også til 3 timer i det lille tivoli.
-----10.11.09
I går var vi på en heldagstur i bus hvor turen gik vestpå. Det blev til en hel dag på "The Great Ocean Road" hvor vi kørte langs kysten og oppe i bjergene med konstant hav/strand udsigt. Hvor er vandet bare fantastisk. Vi har nok set nogle af Australiens flotteste strande; helt klart vand, sandbund, fuld sol. Det kan vidst ikke blive bedre!
I alt 550 km skulle vi lægge bag os i går, så turen tog da også ca. 13 timer. Under turen gjorde vi mange ophold, hvor det blev til en dukkert på en af de gigantiske strande. De besøgte strande var perfekte, for man har stort set hele stranden for sig selv. Tydeligvis var området ikke det store touristmål, da der kun lå små landsbyer og få hoteller på vores rute. Men strandene er ikke ringere af den grund -tvært imod!
Ellers nåede vi at få et glimt af to vilde koalaer, slanger fik vi desværre ikke set, selvom de skulle være i de områder vi gik rundt i.
Højdepunktet på turen var helt klart at flyve i helikopter. Det var super fedt! Vi fløj over "The twelve Apostels" (tolv klippeformationer) med fantastisk udsigt. Det var en vild oplevelse, som gik alt for hurtigt.
Vejret var også med os hele dagen: 34 grader, fuld sol og blå himmel. Det er bare skønt, men en varme vi lige skal vænne os til :)