Vi holder med bussen ude ved broen, hvorfra jeg skal hoppe ud i et 43 meter langt hop, med water touch (hvor jeg får kroppen under vand. Jeg er vildt spændt, jeg er ikke specielt nervøs, men kan bare mærke at andranelinen bare pupper i kroppen og bare gør mig endnu mere spændt og klar til at hoppe. Jeg kommer ud og bliver gjort klar til hoppet, jeg kommer ud på kanten og tænker bare at det bliver så fedt. Jeg er ikke bange overhovedet, jeg tror mere at andranelinen har taget over. Der bliver talt ned, 3-2-1 go og ud over med mig, de første meter var virkelig skræmmende, men efter det var dfet bare rent nydelse. Det blev så lige krydret med en lille tur under vandet, med næsten hele kroppen, det var så fedt, og noget som alle har mod på det og dem som skal overvinde en frygt næsten skal prøve, hvis de får muligeden.

Efter at jeg havde hoppet, der var jeg stadig godt oppe at køre på andranelin og kunne ikke rigtig falde ned. Men efter vi satte os ind i bussen igen og vi kom lidt væk fra broen, så begyndte jeg at falde lidt ned og det var bare så fedt næsten bare at sidde i tomhed efter at have gjort sådan noget. Men vi får os tjekket ind på vores hostel og vi finder sammen med de 6 andre danskere som jeg skrev om tidligere. De var lige kommet et par dage før os. Men ellers går dagen ikke med det store, men natten derimod den går ikke stille for sig. Det er sådan det er i QT, der er gang i den i løbet af dagen, men i lige så høj grad om natten. Så det er ikke nogen kedelig by. Vores chauffør snakkede også om da vi kørte ind i QT at hvad der sker i QT slipper altid ud, for der er altid en som har set det. Så ved man lidt om hvad der sker i QT. Men det er sku meget sjovt. Christian er lidt spændt på dagen efter, det er der vi skal ud på NZ højeste bungy 134m og det er jo hans første så næste dag skal nok blive en som vi alle kommer til at hunske.

D.10-11/02-10: Jeg sætter dem sammen, da det er dage som minder meget om hinanden. Vi skulle jo ud og bungy fra Nevis bungy 134m uhhhh. Vi er klar og skal ud til kløften, hvor vi skal springe ud fra en kabelvogn. Jeg er så langt oppe at køre at jeg bare snakker uafbrudt. Det er nok lidt irriterende, for de andre, men hvorfor holde det inde bare fordi der er nogle der er lidt bange. Jeg blev da også bedt om at tie stille af en dansk pige, som virkelig var bange. Men hun hoppede og havde det så fedt, så jeg havde det ikke dårligt med mig selv bagefter, det ville jeg nok havbe haft, hvis hun ikke hoppede. Men jeg var den første der skulle hoppe af 8 personer som var ude i kabinen. Det var så fedt at hænge i det frie fald i de 8 sekunder. Jeg var virkelig helt høj da jeg kom op igen. Så var det pup's tur, og man kunne se at han var newvøs, men var klar på at gøre det. Han gjorde det også uden problemer, men det var helt klart noget som han skulle overvinde. Det var virkelig fedt. Den dag gik så med, at vi kom tilbage og bare hyggede os i parken med en gang fodbold i parken og en hyggelig aften med en masse sjove og søde mennesker.

Denne dag stod også i bungyens tegn, pup skulle foretage sig 2 hop og jeg 1 hop. Man kan tydeligt mærke på Christian at han er klar på en helt anden måde i dag, nu ved han også mere om hvad det er han går ind til og hvad det er han kan forvente af hoppet. Så han nød det på en helt anden måde. Jeg var også noget mere rolig og pumpede ikke mig op på helt samme måde som jeg havde gjort de andre gange. Så det var lidt en anden følelse jeg gik ind med. Men det var rigtig sjovt og jeg fik da lavet noget vildt, så det er fedt at kunne sige. Ellers kom vi tilbage på hostellet, og var sammen med de 4 piger, som jeg skrev om tidligere. Allan og Christian var taget videre, så dem kommer vi nok ikke til at se før engang i DK. Det er ærgeligt, men der er jo altid nogle andre man kan have det sjovt sammen med. Men ellers var vi nede på baren, hvor der var en konkurrence, hvor man kunne vinde en Nevis arc (lidt ala bungy, men mere som en gynge) man skulle deltage 1 dreng og 1 pige så jeg stillede op med Sabine og vi blev heldigvis udtrukket som 1 af 5 hold som skulle deltage. Vi vandt med mange meter og vi derved de glade vindere af 1 gavekort på 1 nevis arc. Det var en rigtig hyggelig aften og Sabine og jeg var virkelig glade og spændte på at skulle ud og svinge dagen efter.

D.12/02-10 : Sabine og jeg aftalte at vi skulle forholdvis tidligt op og ud og se om vi kunne komme afsted, så Sabine og Mette kom og vækkede Christian og jeg og vi skulle se om Christian og Mette kunne komme med ud, det kunne de desværre ikke. Så jeg tog ud sammen med Sabine til Nevis arc, det var hyggeligt at få sådan en oplevelse med en anden. Vi kunne nemlig springe tandem og det gjorde vi. Det var vildt at mærke den andens nærvøsitet og prøve at berolige Sabine, men det betød så også at jeg blev en smule nærvøs og det var nok den gang hvor jeg var mest nærvøs ud af de hop jeg har foretaget mig. Det var en rigtig dejlig oplevelse og vi var begge glade for at vi havde vundet konkurrencen dagen for inden.

Sabine og jeg havde snakket om at det kunne være hyggeligt at lave mad sammen og det havde Christian og de andre piger også. Så der blev lavet tortillas denne aften, og det var bare så godt som noget kunne være, det var mad af kvalitet og det var virkelig længe siden vi havde fået sådan et måltid. Så det var virkelig dejligt og rigtig hyggeligt at lave mad sammen. Så var vi også klar til nattens strabasser, der er det altid en god ide at gå ud på fuld mave. Så alt i alt en rigtig god dag.

D. 13/02-10: Det er nok en af de dage, hvor man tænker tilbage på den og siger til sig selv, hvordan kom vi frem til dette. Vi står op og gider ikke rigtig bare at lave ingenting, så vi bliver enige om pup og jeg at finde en rute og gå den. Vi finder også en rute Ben Lomond. Vi går tilbage til hostellet og ligger en seddel til pigerne at vi gerne vil lave mad sammen igen denne aften, men at vi først kommer tilbage sidst på eftermiddagen, det ender også ud med at vi lave god mad denne aften. Det er også meget belejeligt efter den vandretur som vi har været ud på. Det viser sig nemlig at vi har begivet os ud på en bjergrute som slutter i 1750 meter højde på toppen af Ben Lomond som er bjergets navn.

Vi kommer ud og har købt noget mad og føler os klar til at bestige bjerget. Vi går og det går rigtig fint, så kigger vi på os selv og kan godt se det lidt komiske i at vi er kommet afsted i fodbold shorts og bomulds t-shirt og jeg er i mine vandresko uden strømper. Det er nok ikke den helt rigtige mundering til at skulle bestige et bjerg i. Det går på trods af vores mundering rigtig godt og det er en rigtig god tur op af bjerget, hård men god. Vi kommer op til toppen over 1 time før vi havde regnet med, og er samtidig kommet over skyerne. Det er en virkelig fed følelse man står med når man har besteget et bjerg og nyder en velfortjent sandwich med kødpølse. Turen ned af bjerget, var derimod ikke specielt hyggeligt, det er godt nok svært og anstrengende at gå ned af i så lang tid. Men vi kom ned i et helt stykke. Vi var godt brugte denne aften og resten af aftenen stod bare på afslapning.

D. 14/02-10: Christian og jeg brugte meget af dagen på bare at slappe af og hænge ud sammen med Katrine, Nanna, Mette og Sabine. Det er deres sidste aften i QT inden de tager videre mod Christchurch, så vi har aftalt at tage ud på en lille picnic oppe på toppen af en bakke og spise vores medbragte mad, vi kunne godt mærke at vi havde været ude og gå dagen for inden, men formen i forhold til at gå er ved at være ret god, vi er heller ikke dem der ligger allermest på den lade side når det kommer til det punkt. Selvom vi nok burde komme ud på nogle flere løbeture og sådan, men det kommer vel med tiden.

Vi kommer op og nyder vores mad og har det rigtig hyggeligt, vi tager ned igen med en gondol som ligger op af bakken, det koster egentlig penge at tage med den. Men vi får os sniget med uden om betalingen, så det var en lidt billigere tur en det normalt er. Vi er jo backpackere og pengene kan man jo altid bruge på noget bedere. Vi kommer tilbage og vi sætter os alle 6 til at se en film på min computer, det er godt nok ikke verdens største skærm, men vi kan da alle se. Nogle af os falder i søvn under filmen og andre ser med den med stor intensitet, jeg må nok melde mig i 1. gruppe. Vi tager afsked med pigerne, og jeg må da indrømme at det var underligt at man ikke skulle se dem mere på rejsen, nu når man rigtig var begyndt at knytte sig til dem og få et rigtig godt forhold til dem alle, men sådan er det jo. Man møder en masse uden de store muligheder for at knytte sig 100%.

D. 15/02-10: Der er egentlig ikke så meget at fortælle, andet end en masse afslapning og en ordentlig burger til aftensmad. Det er måske den bedste burger jeg har fået nogensinde, i hvert fald som man kan spise med hånden, den kom fra Fergburger som er burger stedet i QT. Vi bestille vores billet videre til Dunedin, det er ikke med Kiwi E, men noget der hedder Nakedbus. Så det er lidt noget andet. Men vi skal jo bare til Dunedin og mødes med Michael, så det skal nok gå. Man er på dette tidspunkt ved at kunne mærke at man er ved at få nok af QT, eller man har i hvert fald lige behov for at tage det stille og roligt i et par dage inden det går løs igen. Men vi skal videre dagen efter, så det er nok ikke QT som vi kommer til at opleve så meget mere spændende i, men det har også været en fantastisk tid her, og det er en vild vild by. Det kan man ikke lyve omkring.

D. 16/02-10: Vi skulle tjekke ud af vores værelse kl. 10.00, men vi skulle først med bussen kl. 16.00 mod Dunedin, så vi havde lige nogle timer tilbage i QT, de blev bare brugt med ren afslapning og vi fik også sagt farvel i denne omgang til Louise, som lige bliver nogle flere dage i QT hun skal flyve videre fra Christchurch d. 2 og vi flyver videre d. 1. så det er nok ikke sidste gang vi ser hinanden på denne rejse.

Men klokken blev 4 og vi sprang på bussen, det kører uden problemer og vi holder nogenlunde tiden, hvilket også er rimelig vigtigt for Michael som er en Christian kender som studere i Dunedin, han har stillet muligheden op for os at vi kan sove ved ham og låne hans bil og alt muligt. Så det er noget vi har set frem til at komme lidt væk fra de hostels vi har boet på siden vi kom her til NZ. Vi kører igennem en lille by der hedder Milton og så sker det, vi kører i stykker det er et eller andet vandfilter som er gået i stykker og vi kan ikke køre videre, så vi er nød til at skulle hentes af en anden bus. Det betyder at vi bliver 2 timer forsinket og vi havde ikke mulighed for at kontakte Michael. Så vi troede egentlig at han var taget hjem igen, men han har ventet i over 2 timer på os, det var vi meget taknemlige for. Han virker virkelig som en fin fyr og en som er nem at snakke med. Vi føler os i hvert fald velkomne og vi bliver bare set på som lige mænd i huset hvor han bor. Han bor sammen med 7 andre personer i et stort hus. Vi kan bare tage mad og alt hvad vi mangler, så det er virkelig noget anderledes end hostel, hvor alt koster ekstra. Men det er dejligt at være lidt væk fra hostels, selvom de er dejlige varme, hvilket ikke er noget man kan beskylde stuen (hvor vi sover) for. Men man kan jo altid tage et par ekstra strømper på. Michael vil vise os rundt i byen den næste dag og endnu bedre vi har mulighed for at se Champions Legue bold dagen efter på deres fjernsyn som de har i stuen. Det ser jeg virkelig frem til. Det er pænt mange abstinenser som har hopet sig op, så må vi se om de kan fortage en smule.

D. 17/02-10: Vi står op til nok den bedste morgen jeg har haft i meget lang tid. Der er bold i fjernsynet, Real vs. Lyon og det er så fedt at kunne side ligeså stille og se en fodboldkamp i ro og mag. Efter denne kamp kommer Milan vs. Man Utd, og det hjælper lige med at tage den værste trang, selvom der altid er plads til mere. Men efter det tager vi ud og får os en gang frokost og Micheal viser os lidt rundt i Dunedin, det er en kæmpe studie by og det er også det der er hovedbilledet i by billedet. Men det er dejligt at have en personlig guide med rundt. Det er en rigtig god dag selvom det er pænt koldt. Vi er også nød til at have langbukser på og det er ikke lige det vi har været vandtil her i NZ. Men det gør ikke så meget. Ellers er vi med i aftensmaden i huset og vi spiller noget xbox og ser noget fjernsyn så det er rigtig hyggeligt.