Jeg sidder her og er egentlig helt tom - kigger rundt i Karlys vaerelse og maerker hvordan taarerne presser sig paa. En har allerede forvildet sig ned over min hoejre kind - og de foelger trofast efter....

Det er hoejst sandsynlig sidste gang jeg sidder her ved Karlys computer...."Hold op med at graede Mai." er der en stemme, der hvisker til mig...men hvorfor? De taarer, der netop har startet et maraton loeb paa mine endnu brune kinder, er blot et staerkt bevis paa, at jeg har haft det mere end vidunderligt de 5 maaneder, som jeg har boet her i Sydney... 5 maaneder, hvor er det egentlig lang tid....
Paa fredag d. 11/4 begynder en ny epoke og jeg pakker rygsaekken igen - det er ikke lidt , det alle mine ting og sager i rygsaekken vejer, men det er ingen ting i forhold til vaegten af alle de minder, som jeg tager med mig, og som jeg med glaede vil baere rundt paa hele mit liv... nu og da vil jeg hive en af dem frem og glaedes derved...

Uuu saa sentimental man lige pludselig bliver, men suk det bliver en haard omgang. Men hvir er jeg glad for, at jeg skal rejse rundt i yderligere 4 maaneder og ikke bare direkte hjem. For jeg kommer helt sikkert til at goere bekendtskab med flere dejlige mennesker og positive, energifyldte oplevelser....

Og hvor er jeg egentlig glad for, at Karly min elskede roomie flytter ud i morgen, for saa ved jeg, at huset aldrig nogensinde vil blive det samme. Karly og jeg er fast inventar paa William st 59 - taenk, hvis der flyttede en skaeg og rar person ind - jeg ville blive saaa jalou... Nu laver Reuben huset om til et hostel, mere eller mindre, sa han kan tjene lidt paa det.... Ja, hold da op, hvor har huset vaeret rent den sidste uge efter han er begyndt paa rundvisninger - det er saa laekkert rent her nu: "Hvaaa Reuben kunne du ikke have hjulpet til lidt foer...." Saa skaegt, den anden dag, da Karly og jeg kom hjem og begge forbavset saa hvor rent og ryddeligt der var, aabnede karly vores skab i stuen. Oppe fra mit vaerelse hoerte jeg blot Karly forpustet (daekket af ting og sager, som vaeltede ud): "Fuuuuck Reuben, what is all this grab...." :o)
Men i dag, da jeg kom hjem efter en tur i poolen havde Yvoung og Reuben sku gjort fuldstaendig rent efter min "see ya/birthday" party yesterday...det foerste jeg gjorde var at loebe op til dem: "What is wrong...? Somebody sick/...."

Suk, hvor kommer jeg til at savne dettte skoenne hus....

Men mest af alt alle de skoenne oplevelser. Ved ikke hvorfor, men saerligt de sidste 2 maaneder har bare vaeret saa gode.
Vi er rigtig begyndt at haenge ud sammen alle os fra arbejde - vi har spist ude mindst 1 gang om ugen, og vi eksperimenterer hver gang. Den har staaet paa kinesisk, koereansk, libanesisk og i morgen er det japansk. Det simpelthen bare saa hyggeligt - og bare Gabriellas ansigter er hele aftenen vaerd - hun er knap saa glad for maerkelig mad, men hun er nu en haard negl til at proeve alt alligevel. Vi stod dog begge af efter at have smagt svine tekstikler - lad os bare sige, at de var meget meget seje....
I aften skal Gabriella og jeg ogsaa ud at spise, men eftermene efter festen i gaar goer at det vist bliver italiensk - pizza vel og maerke. Der er lige startet et nyt sted paa Martin Place, som vi ska proeve...hvor har jeg bare vaeret her laenge: hoer: "aaabnet nyt sted"....

Gabriella er en svensk pige fra arbejde - super skaeg toes. Hun gav mig et saet vinger i gaar, saa jeg altid kan flyve overseas....
Matt, ismanden, havde lavet en speciel iskage til mig...yum, hvor var den god....

I tirsdag var aftenen for vores teaterforestilling - det gik godt - jeg fik skreget og raabt, som en 16 aarig gravid pige nu goer...men hold da op, hvor var jeg egentlig traet. Havde vaeret statist til en onlinemovie hele dagen. Det var en skaeg oplevelse - vi rendte rundt som en stor angry mob - svendende og arrige...

Alison som jeg spillede sammen med i teaterstykket, er saadan en fantastisk pige/kvinde. Vi har brugt "oeve teater" undskyldningen mange ganeg paa det sidste for at tage paa cafe i New Town eller andetsteds. Hun bor i New Town, eller det vil faktisk sige, at hun flytter til Cambodia for 1 aar nu. Hvilket ogsaa er meget rart at vide - for det ville ikke vaere det samme, at bo her, hvis de mennesker jeg holder af, iker er her....
Alison har vist mig mange af de smaa hyggelige gemte cafeer og gisp, hvor har jeg tit faaet hot chocolate og kage paa det sidste....saa hyggeligt...

Der er ogsaa blevet festet meget - bl.a. i det hus, hvor de svenske piger boede. dejligt, at jeg stadig har vaeret velkommen. Gabriella og jeg skal faktisk til kaempe fest der i morgen...ja, suk sidste gang fik Mai alt for lidt vodka...eller omvendt...saa jeg mistede mit kamera..og ja, mor, jeg ved godt, jeg ikke burde tage det med i byen ;o)

Det var en frygtelig dag paa arbejde, vidende at alle ens billeder fra den sidste tid var vaek...men men, jeg smutter lige forbi huset senere og vupti - det ligger godt gemt under koeleskabet...noej, hvor blev jeg glad...det er det gode ved at "miste" noget og saa finde det igen - man bliver bare SAA glad og kan leve hoejt paa den glaede laenge...

det er nu ikke fordi, at jeg har haft svaert ved at finde glaede til hver dag - tvaertimod. selvfoelgelig vaagner jeg stadig nogle morgener og taenker: BAE! Isaer efter at det er begyndt, at blive lidt koldere og moerkere, men jeg klager nu ikke over vejret. Det er som god dansk sommer - og det har det vaeret hele marts. En fra teatergruppen sagde, at det har vaeret den solrigeste marts i mange aar....

Naa jeg vil til goere mig klar - vi skal dog ikke i byen bagefter, bare lige en enkelt drink. Suk min allersidste vagt i Kings Cross tomorrow....det er nu lidt trist...

Og ja, mange gange undskyld, at jeg ikke har faaet svaret paa alle jeres dejlige mails. Men tiden har bare floejet afsted - og det har vaeret lidt kaotisk paa det sidste - er jo god til at udskyde alt til sidste oejeblik. Meget praktisk at ordne mht videre rejse - og samtidig vil jeg jo ogsaa gerne nyde den sidste her...

Naeste gang jeg giver lyd bliver nok i Melbourne efter cykelturen i Tasmanien osv - saa fint, kan bo ved min tassy vens bror i Hobart...

Naa, ej nu maa jeg videre...sender jer alle de bedste tanker og et oneske om, at I alle har det godt...