Jeg stod MEGET tidligt op torsdag morgen… for at kommet til New York! Turen var arrangeret af business afdelingen på Bloomsburg Universitet (er sikker på, det har et finere navn…) af to professorer, Dr. Usry og Dr. Grandzol. Thomas har Dr. Usry, så han fik en mail om turen, som han sendte videre til mig og jeg kom så med. Det gjorde Paivi (Finland) og Rasmus også.
Så kl. 4.50 stod jeg op, gjorde mig færdig og gik kl. 5.30 sammen med de andre ned til hospitalets parkeringsplads, stod på bussen kl. 6.00 og ankom til New York kl. 9.30. Den side 1½ time foregik i kø – som godt nok bevægede sig – men det var helt vildt så mange biler, der skulle den vej!
Første stop var rundtur i United Nations. Vi kørte gennem det meste af New York – det var en rigtig fin måde lige at se lidt på, det gjorde vi faktisk hele dagen, hver gang vi skulle fra et sted til et andet. Vi kom faktisk rundt over det hele; Times Square, Ground Zero, Fifth Avenue, Briadway... UN besøget startede med en briefing om nogle Millinium Development Goals (ellers sådan noget), som blev planlagt i 2000 sjovt nok og som skal evalueres her i 2015. Det var rimelig kedeligt, og jeg var utrolig tæt på at falde i søvn. Men det gjorde jeg trods alt ikke. Anden del, rundturen, var meget mere interessant. Vi kom rundt og så salen, hvor de sidder alle 192 medlemslande (og der hvor filmen The Interpreter er optaget!) og der hvor Sikkerhedsrådet midlertidigt har møde – deres bygning er under renovering.
Da vi endelig slap ud 30 minutter efter tidsplanen, fik vi tid til at spise omkring Rockefeller Center og Fifth Avenue. Vi fandt en fin lille café-agtig café, hvor man bare tager sandwich eller salat ud af køledisken (ligesom EXKI i Bruxelles faktisk…). Og så gik turen ned (?) til den ende af Manhattan, hvor Frihedsgudinden står efter en tur hen til en stor kostatue (måske var det en tyr faktisk, under alle omstændigheder var den vist ret kendt) og fik forklaringen på, hvorfor Wallstreet hedder Wallstreet. Til Thomas store fornøjelse og til min, Paivi og Rasmus’ store underholdning var det fordi hollænderne (the Dutch) ville beskytte byen mod indianerne. New York hed oprindeligt New Amsterdam… Så Thomas’ konklusion var, at der faktisk var 50 % chance for, at USA ville have talt hollandsk i stedet for engelsk. Derefter fik vi 20 minutter til at gå rundt nede ved vandet og kigge ud på Frihedsgudinden og tage lidt billeder. Det var helt fantastisk vejr, omkring 20 grader så det kunne ikke have været bedre.
Derefter gik turen – igen forsinket – til The Metropolitan Museum of Art (the MET). Vi havde kun ca. en time, så det var faktisk ikke rigtigt noget ved. Jeg gad ikke rigtigt kigge, når det ikke kunne være ordentligt. Desuden var vi blevet udstyret med sådan en af de der tåbelige audioguider, som vi også skulle slæbe rundt på. Ud over det var vi også sultne, så det var næsten en lettelse, da bussen kom og hentede os og kørte os til Times Square, hvor vi fik tid til at spise. Thomas, Paivi, Rasmus og jeg spiste på noget der hedder Applebee’s, som er meget fint – har været der før her i Bloomsburg (to gange faktisk). En af Thomas’ bekendte hjemmefra kom også. Paivi gik ud for at shoppe, Thomas gik med ham belgieren og mig og Rasmus gik i M&M’s-butikken og Hershey’s Chocolate-butikken. Vi havde kun lige 20 minutter før vi skulle mødes ved sidste stop. BROADWAY.
Vi skulle se et stykke, der hedder Memphis, som først begyndte sidste efterår, så det var ret nyt. Det var en rigtig god historie, men blev ved med at irritere mig over, at den mandlige hovedrolle var så miserabel. Det var godt nok lidt irriterende. Han kunne da bare tage sig sammen. Men nå, udover det var musikken, dansen og historien helt fantastisk. Jeg håber, jeg får tid til at se et andet stykke, når jeg tager til NY inden jeg tager hjem.
Jeg var hjemme kl. 2.15 og var temmelig glad for, at min kl. 8 time var blevet aflyst og at Amber, som jeg har min kl. 9-time med sagde, at hun nok skulle tage noter for mig! Så det bliver en 4-dages weekend i den her uge – skønt!
Det bedste ved turen var måske nok, at den kun kostede mig 50 dollars – ud over mad selvfølgelig. Selve billetten til Memphis kostede alene $51,50 – så skolen havde lagt en del ud for os! Jeg gik godt nok glip af min torsdagstime, men jeg kunne få en ”excuse form”, selvom jeg synes det er noget tåbeligt noget. Jeg skrev bare til min sociologiprofessor, at jeg havde været i New York og jeg ikke gad give ham en excuse form – han ville sikkert heller ikke være interesseret. Jeg fik svar at han synes, det var et godt valg og at NY-turen lød sjov, og at desuden havde læst højt af min aflevering om en bog, vi havde læst og skulle skrive om. Gretchen, som jeg havde spurgt om noter fra timen, skrev også, at han havde sagt, at det var den bedste i hans klasser. Det er sgu da ikke noget at råbe op om. Men fint nok – havde også skrevet 16 sider!!