Det er ved at være lidt tid siden sidst nu, så tænkte, at NU måtte der ske noget. En af grundene er, at jeg har haft travlt med en masse sjove og hyggelige ting.

Sidste weekend blev der holdt en Cultural Diversity Festival på universitetet, der inviterede alle i Bloomsburg med en anden baggrund end amerikansk + andre interesserede til middag, fashion show og talentshow. Jeg må indrømme, jeg var lidt skeptisk, for vi skulle faktisk deltage (det ”skulle” blev temmelig frit fortolket – det endte med, at nogle der ikke havde billet kom ind og så showet + spiste alligevel, men nogle mennesker har bare ikke fornemmelse for sådan noget – 10$ er altså ikke den store udgift!!). Jeg snakkede med Amber, som jeg har to fag sammen med om det, og hun kom i hvert fald, hun havde været heldig at få en billet gennem en underviser, hun har arbejdet for sidste år. Hun sagde, at det vist var småformelt, så jeg tænkte, at jeg nok hellere måtte tage lidt pænt tøj på – og godt jeg gjorde det! Havde faktisk overvejet Fætter Bos fodboldtrøje når det nu var sådan noget nationalhalløj, men den ville ikke have passet til lejligheden… Eller, det VILLE den ikke!

Thomas og jeg fik anvist bord nummer 8. Inde i salen var der fint dækket op med runde borde, hvide duge, kuverter til donationer til arrangementet… (fodboldtrøjen havde simeplthen bare ikke duet) og glas med vand! Skide alkoholpolitik – et glas vin havde ikke skadet nogen! Lige pludselig siger Thomas, ”det der er borgmesteren, ham der sidder ved vores bord”. Jeg forventede at se en halvgammel mand, men ham her var ifølge Thomas 24 år gammel, uddannet fra Bloomsburg University og valgt på sit sidste år – senior year. Han var meget frisk, lidt sjovt at snakke med ham. Ved siden af mig sad en dame, som arbejder på universitetet, meget sød, og overfor mig sad en engelskprofessor fra et eller andet sted i Afrika med sin kone. Manden underviser i bl.a. Shakespeare og var HELT overbevist om, at vi i Danmark har haft en prins, der hedder Hamlet. Jeg fortalte ham, at det vist ikke var tilfældet, men han ville sgu ikke tro på mig!! Konen havde været i Danmark, men kun i København og Odense (hvorfor ikke Ikast?!).

Middagen var fantastisk – men sjovt nok var der ikke meget mad fra Europa, hvor mange af deres internationale studerende kommer fra, og slet ikke fra Rusland, hvor størsteparten af de internationale kommer fra. MEN, de havde husket ”Butter from Ethiopia” – og så kan man vel ikke komme med indvendinger, vel? Fashion og talentshowet var lidt kedeligt, men Thomas var med i det internationale kor, så det fik jeg mig et godt grin over – for at være helt ærlig lød det lidt tamt; men meget frisk gjort!

Efter en hyggelig aften, der bestemt oversteg mine forventninger, gik Thomas og jeg nedenunder og så Sherlock Holmes, den der nye film. En gang hver uge viser de en ny film, som er gratis for studerende – men alle andre skal betale den uhørlige sum af 1$.

Lørdag stod jeg tidligt op med mine roommates og kørte 2½ time til et loppemarked kaldet Rice’s, hvor jeg blev lovet, at der ville være Amisher – de kom der i hvert fald. Men dem fandt jeg ingen af. Der var heller ikke noget frugt, mad eller andet spændende som websitet lovede, men en frygtelig masse kopivarer, som mine tre glade roommates slugte råt. Jeg fandt et par øreringe jeg har ledt længe efter, desværre står der bare ”Tiffany og Co.” på, men det kan man ikke se, hvis man vender det indad. Det var ikke ligefrem en succes, må jeg indrømme. Desuden var det skidekoldt – godt jeg ikke havde sommerjakke på (som i øvrigt ikke var ankommet), selvom nogle af de andre her har grint af mig, når jeg kommer gående i min vinterfrakke, hat og støvler kl 10 om formiddagen.

Bagefter kørte vi til et shoppingcenter, hvor vi inden lige smuttede forbi en af de utallige fastfoodkæder. Det er faktisk kun anden gang, jeg prøver det herovre og det gør bestemt ikke noget… selvom isen var meget god!

Søndag fik de mig lokket ud i regn, blæst og endnu mere kulde til et lacrosse game, som Bobbi Jos (roommate) kæreste var med i. Og hold da op! Det er en vildt sej sportsgren. Selvfølgelig fattede jeg ikke så meget, konceptet er det samme som i alle andre ting: rend fra den ene ende til den anden med en bold. Men, men, men. Lacrosse er bare så meget mere (herrelacrosse må jeg lige tilføje for god ordens skyld). De render rundt med den her pind med et net, som de skal have bolden i – var min første forståelse af spillet. Men der er nuancer – offense har korte pinde og defense har lange pinde. Og de må slå hinanden med dem!! Så der var meget action. Lacrosse er, ifølge mine roommates, en blanding af wrestling (når bolden skal gives op), golf, amerikansk fodbold, hockey, basketball og noget andet, men IKKE baseball. Efter to timer i meget koldt vejr, en masse vold og en, hvis øre blødte ulækkert meget, blev de endelig færdige og Bobbi Jo og jeg gik hjem og fik varm kakao – Jess og Michelle forsvandt; de var ikke så seje mod kulden (måske fordi den ene har bronkitis og den anden også er lidt småsyg - men helt ærligt, vi havde tæpper).

Mandag startede runde to af de forbandede tests – den eneste ud af 4 ind til videre og om aftenen lavede jeg mad med Thomas.

Tirsdag havde en af pigerne i lejligheden nedenunder fødselsdag, så det skulle vi ud og fejre på noget der hedder Quaker Steak and Lube’s, som er kendt for deres chicken wings. Meget logisk – havde faktisk lige glædet mig til en ordentlig bøf – når jeg endelig gider spise kød skal det også være! Men jeg fik spist mig igennem en masse fedtede chicken wings, som egentlig var meget gode – selvfølgelig med fritter OG en bagt kartoffel til. Jeg har ikke snakket så meget med pigerne nedenunder før i tirsdags, men de sagde, at jeg endelig bare skulle komme ned, når jeg havde lyst – de kunne nemlig godt lide mig; og desuden mener de, at de er de ”rigtige” amerikanere – mine roommates er lidt nogle kællinger, siger de. Og tja… jeg ved ikke. De er nu gode nok alle sammen.

Onsdag morgen fulgtes jeg med en af downstairs-pigerne ned på campus til min kl. 8.00-time. Hun spurgte mig, hvad jeg skal næste weekend (10.-11. april). Og jeg havde ikke lige nogen planer. Så hun, Felicia hedder hun, sagde, at Sarah, en af de andre, bor tæt ved Philadelphia og at de næste weekend tager derned. I nærheden er der et KÆMPE mall (King of Prussia), med outlets og almindelige butikker. Vi bor selvfølgelig ved Sarahs familie – hendes mor glæder sig allerede til jeg kommer; hun synes, det lyder spændende med en dansker (og hvor har hun da ret. Hi hi)… De har tidligere haft en udvekslingsstudent boende. Behøver jeg nævne, at jeg sagde ja og mange tak til at tage med? Indtil videre er vi fire – mig og så tre ud af fire af dem i den lejlighed.

I går, torsdag, var det så Bobbi Jos tur til at blive 21. Vi fejrede det med os fire roommates, hendes kæreste og en veninde, Nacy og noget stads der kaldes Chicken Pot Pie (”hjemmelavet", selvfølgelig – en meget stolt Michelle havde klasket det sammen) – købetærtedej med færdigkøbt kyllingesuppe (lige så ækelt som tarteletfyld ser ud) og selvfølgelig frysegrøntsager. Ikke lige min favorit, men spiste det da. Bagefter kom en del veninder og pigerne fra nedenunder til en fin pink kage, med blå og lilla glasur. Smagte godt – når man ikke tænkte over alle farvestofferne. Omkring 21.30 blev vi kørt ned i byen på bar – os der var 21 vel at mærke! Det var meget stille og roligt – det lykkedes mig endda at komme op til min kl. 8-time.

Ellers sker der ikke så meget. I morgen, lørdag, har jeg fået mig rodet ud i noget murder-investigation-party med en masse andre internationale studerende – ikke exchange students’erne. Emnet er Chicago i 1920’erne og jeg har fået tildelt en rolle som danser – vi er åbenbart tre dansere. Men ok, jeg tror det bliver sjovt; trods alt skal vi ikke klædes ud som stenaldermennesker eller hippier, 20er tøj er meget pænt. Før det laver vi en skrab-sammen-dinner; jeg tror jeg tager noget salat med. Nu må vi se hvad det bliver til – så længe jeg ikke ender som morderen – kan sgu ikke engang spille Meyer med terninger uden at begynde at grine, når jeg skal lyve om værdien af terningerne. For resten ved jeg ikke engang, om man selv ved, man er morderen. Men indtil videre er jeg i hvert fald ikke!

Søndag skal jeg lave en påskemiddag med Thomas – bliver dejligt med noget ordentlig mad, som er rigtig hjemmelavet og ikke bare færdigkøbt-hjemmelavet (var virkelig ikke vild med den Chicken Pot der). Vi har planlagt tre retter indtil videre, nu ser vi, hvad det ender med, når vi først kommer ud og får købt ind.

Nu vil jeg ud og nyde solen – hele weekenden får vi over 20 grader. Noget af en forskel fra sidste weekend; den her weekend får jeg slet ikke brug for en jakke…