Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
bloomsburg » Beretninger » DEAR KING OF PRUSSIA. I LOVE YOU.

DEAR KING OF PRUSSIA. I LOVE YOU.

Her i weekenden – 10.-11. april – var jeg inviteret med hjem til en af pigerne, der bor i lejligheden nedenunder, Sarah, til hendes forældre weekenden over sammen med to af hendes roommates, Felicia og Allie.

Formål: shopping.

Vi tog af sted tidligt lørdag morgen kl. 9.45 og kørte de ca. to timer hjem til Sarah, hvor vi hilste på hendes forældre. Hun er enebarn så ingen andre en bare hendes forældre. De havde købt bagels til os, som vi spiste til frokost før vi lossede vores bagage op på værelserne og kørte mod King of Prussia Mall. Det er et af de største malls i USA – og jeg synes nu også, at det var temmelig stort!

Vi startede missionen kl. 12.30 ca. i den overkommelige del af centeret – der hvor de gode, normale butikker er. Efter et par timer (eller omkring fire faktisk) tog vi en is. Og det var en fantastisk is – bedre en Haägen Dazs. Man skulle vælge en smag og jeg prøvede ”Cookie Doughn’t You Want Some?”, som tydeligvis indeholder cookie dough. Mmm. Isdamen tog en klump is, maste den ud og proppede cookie dough, chocolate chips, chokolade- OG karamelsovs i og maste det rundt.

Resultat: et lille stykke paradis.

Derefter gik turen over til den dyre ende af centret, hvor man blandt andet finder Louis Vuitton, Guess, Coach og alle de andre mærkevarer. Men også H&M og et par andre butikker. Vi blev nødt til at KØRE derover, så stort var det. Vi havde desværre ikke så lang tid, for Sarahs forældre ringede og spurgte, hvornår vi var hjemme, for de havde bestemt, vi skulle ud og spise. Hendes mor fik en hofteoperation i Spring Break, så hun synes ikke lige, hun kunne klare en hel gang hjemmelavet middag endnu. Fair nok. Vi endte på en gammel togstation, som var bygget om til familierestaurant, men alt fra pasta til sandwich. Jeg fik en gang spaghetti med muslinger i hvidvinssovs – næsten som et lille stykke Bruxelles J Fantastisk.

Bagefter tog vi hjem og viste alle vores indkøb frem for Mrs. Kunsch – hun var rimelig misundelig over, hun ikke havde kunnet tage med. Og det ville ellers have været helt fint, for hun var virkelig sød – det var begge forældre. Efter ca. en halvanden time var vi alle fire igennem fremvisningen og gik neden under for at spise apple pie (hjemmelavet fra supermarkedet). De sagde også, at vi bare kunne gå i barskabet – så Sarah mixede en hel fantastik Bailey’s-agtig ting. Og så gik vi i seng – kl. 23, men vi var ret trætte og skulle også tidligt op søndag til Round 2.

Round 2: Philadelphia Premium Outlets

Vi var på ingen måder i Philly godt nok, men Sarahs forklaring var, at det sikkert var fordi alle, der arbejder der, er fra Philly – der er ligefrem en bus derfra hver dag kun for medarbejdere…

Vi stod på kl. 8 – eller, det gjorde Felicia, Sarah, så Allie og til sidst mig – vi skulle jo lige alle sammen se ordentlige ud til shopping. Til morgenmad lavede hendes mor belgiske vafler – og de var rigtig hjemmelavede – med noget frugthalløj til. Meget, meget lækkert, Jeg synes bestemt, vi skal erstatte amerikanernes morgenmad/brunch med vores smørrebrød/tarteletter/sild (Sarahs forældre havde prøvet dansk sild, hendes far synes ikke lige, det var verdens bedste måde at få fisk på). Det er da meget mere lækkert!

Vi tog af sted kl. 10.30. Jeg havde lidt forestillet mig sådan nogle danskagtige outlets med rodeborde og ingen prøverum. Men det var FANTASTISK!! Det var ligesom et shoppingcenter, bare at alle butikkerne hed XXX Outlet. Fantastisk!! Og lige da jeg troede, vi havde nået hele plazaen rundt, var der en hel side mere! Men desværre havde vi ikke så meget tid. Allerede kl. 14 tog vi derfra igen, fordi Mrs. Kunsch havde lavet lunch/dinner til os – kylling med ris og noget salat. Meget lækkert – og med jordbær til dessert! Kunne godt vænne mig til det.

Efter at have pakket alle indkøb sammen til ca. 1 pose (Felicia havde 5 – men hun snød; hun havde købt håndklæder), gik turen mod Bloomsburg. Hendes forældre uddelte store knus som om vi havde kendt hinanden altid og sagde, at jeg endelig skulle komme den sidste måned, jeg er her – hvilket jeg også har planer om.

Omkring kl. 17 var vi tilbage i Bloomsburg – jeg var næsten i lidt dårligt humør… det var virkelig en af de bedste weekender jeg har haft herovre – og langt bedre end turen til Florida – og den gik alt for hurtigt! Men jeg er rigtig glad for bare at se noget. Kl. 19 viste skolen Avatar, så den så jeg med Thomas. Har fået ret mange kommentarer om, at det altså var en film man bare skulle se. Og nu har jeg altså set den.

Næste uge: Block Party. Det kan godt være, Bloomsburg ikke har de af ASB lovede butikker og businesses – men de har Block Party; de har de i hvert fald ikke andre steder! Det går ud på at man drikker i fire dage, i hele byen, men politi på hest og cykel, med alle andre, startende kl. 9.00 med øl, drinks m.m. Vi har endda fået flyttet en test til onsdag i stedet for mandag – fantastisk! Der kommer måske et oplæg om det næste weekend – meen, det kan jeg nu ikke love! J

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd