Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
asien » Beretninger » Fest og spas på Koh Phangan

Fest og spas på Koh Phangan

Så er vi endelig ankommet til Krabi, efter en halv dags transport. Tømmermændene har vi efterladt på Koh Phangan og satser nu på et par stille og rolige dage her og på øen Koh Phi Phi. Dagene før Full Moon showet gik med at være ægte turist. Besøg på markedet, gåtur til øens ældste tempel, solbadning, speedbådstur til en marine park med snorkling og lækker buffet ved stranden, thai cooking course (genialt arrangement), elefantridning, besøg hos øens bedste hjemmelavede is og udflugt til øens højeste vandfald.

Tre dage før Full Moon Party begyndte opvarmningsdagene med lige så vild fest, blandt andet pool party. De sidste par dage har altså budt på masser af fest og alt for mange tømmermænd. Den 8. februar lå vi på langs hele dagen. En dag jeg gerne ville have byttet for en dag i Danmark med skolegang, lektier, kulde, sne, arbejde og rengøring. Men selvom tømmemændene var værre, end jeg nogensinde før har oplevet, så var det det hele værd. Full Moon Party og opvarmningsdagene forinden med kæmpe strandfest, høj musik, festglade mennesker og masser af øl og drinks var fantastisk. Nu holder vi en pause fra alkoholen og jeg vil gå ind i mit 23. år i morgen med solbadning på stranden, en fruitshake i hånden og måske et lille stykke kage.

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd