Hey...

Saa er det vidst tid til at hoere lidt fra mig igen. Jeg har oplevet en masse siden sidst.

Onsdag i sidste uge var vi ude at spille fodbold igen, men denne gang naaede jeg desvaerre ikke at spille saa meget inden jeg blev sparket monster-haardt af en af laererne da han ville losse til bolden. Jeg maatte ud og ligge og have is paa... Jeg kunne ikke stoette paa den og bagefter blev jeg koert helt hjem. Jeg kunne desvaerre ikke sove saa meget om natten da det virkelig gjorde ondt. Naeste morgen var min vaertsmor saa soed at komme med varme omslag da vi sad og spiste morgenmad. Jeg har aldrig nogensinde haft saa ondt i min fod. Paa vej til skole blev jeg baeret paa ryggen af Micaul (en anden elev som bor hos samme familie). Det var meget interessant, men da der ikke var andre muligheder var det jo dejligt at der var en staerk mand til stede :)

I skolen proevede kontoret at ringe til laegen, men foerst kl. 11 lykkedes det at faa en tid. Lotte og min laerer, Selvin, tog med. Da vi havde siddet lidt i ventevaerelset begyndte den lidt spoejse oplevelse. Jeg skulle foerst og fremmest udfylde en formular med mange maerkelige spoergsmaal, som ikke handlede om min fod, overhovedet. Naa men jeg blev kaldt ind og der var der saa en sygeplejerske. Hun gav mig et termometer i munden for at maale temperatur. Samtidigt maalte hun mit blodtryk og derefter lyttede hun til mit hjerte. Straks derefter blev jeg sendt ud i ventevaerelset igen uden at hun havde det mindste som set paa min fod... Saa sad vi saa der og ventede en times tid til laegen kom. Jeg kom ind og havde min laerer med, saa han kunne oversaette. Da han havde spurgt om mit navn ringede hans mobil telefon som han besvarede. Efter et par minutter lagde han paa og fortsatte. Kort derefter ringede hans anden telefon, som han selvfoelgelig ogsaa besvarede. Efter fem minutters tid var han klar til at tage sig af patienten (mig). Jeg kom op paa briksen. Han trykkede og gjorde ved og besluttede derfor at jeg skulle have taget et roentgenfotografi. Saa mig paa krykker og ned paa etagen nedenunder. Derefter op igen. Heldigvis var der ikke noget der var braekket, saa jeg skulle bare stille og roligt vaenne mig til at gaa igen. Derudover ville han give mig tre injektioner med smertestillende som jeg takkede nej til, da de af en eller anden sjov grund har medicin til alt. Jeg noejes med de smertestillende piller som jeg kender... Alle som gaar til laegen faar besked paa at tage den ene eller den anden slags piller...

Naa, men om eftermiddagen var skolens aktivitet: En times salsa-undervisning. Det havde jeg glaedet mig til, men da jeg ikke rigtigt kunne gaa noejedes jeg med at se paa. Heldigvis var en af laererne der ogsaa bare for at se paa og det var utroligt underholdende. Nogle var gode og opfangede hurtigt trinnene, hvorimod andre (uden rytme i kroppen) proevede ihaerdigt og var til stor underholdning for os tilskuere :)

Bagefter var vi ude at spise med en anden dansk pige, som vi har moedt hernede. Vi fik indisk mad, hvilket smagte godt og hvilket var en forveksling til hvad vi ellers faar hernede. Bagefter var det bare hjem og slappe af i min fod.

Fredag efter skole tog Siri, Lotte og jeg til Lago Atitlan, som maaske er verdens smukkeste sted. Turen derned var desvaerre ikke noget at raabe hurra for, da jeg havde det daarligt hele vejen og saa er det ikke saa fedt at sidde i en mere-end-proppet bus... Vi naede dog frem efter knap tre timer og fandt et hotel. Loerdag stod vi tidligt op og gik ned til soen. Hold da op. Der var vulkaner og bjerge hele vejen rundt om soen....

Vi tog over paa den anden side til San Pedro og dernaest til Santiago. Vejret var laekkert og udsigten var utrolig lige meget hvor man var... Uanset hvor  man gik eller sad og spiste var der gadeboern/voksne som gik rundt og solgte bras. Der er saa utroligt mange fattige at det ikke er til at forstaa. Der ligger ogsaa mange og enten sover eller sover rusen ud paa gaderne...Soendag var vi ude paa en vandcykel og nyde vejret lidt inden vi igen skulle hjem med de varme, proppede kyllingebusser...

Da vi kom hjem var endnu en elev flyttet ind. Det er Cecilie som ogsaa er fra "danskergruppen". Hun har kun en uge tilbage og ville derfor gerne lige proeve noget nyt...

I dag mandag har jeg skiftet laerer. Jeg foelte at jeg gerne villle proeve noget nyt og min "gamle" laerer Selvin tog det helt fint. Han har faaet Lotte som elev nu, saa der er ingen problemer der. Min nye laerer hedder Veronica og er nok sidst i trediverne. Hun kan stort set intet engelsk, saa jeg er godt oer i hovedet nu efter at have hoert spansk hele dagen. For hun snakker ogsaa meget og har en masse gode historier at fortaelle. Foerhen arbejdede hun for hvad der svarer til told og skat, men da hun gerne vil have mere tid til sin datter arbejder hun atter som spansklaerer her I Xela.

Naa, men jeg vil laeegge nogle billeder herind, saa det er lidt letterer for jer at forestille jer hvordan her er. Jeg skal over og se en film her snart og derefter skal jeg hjem og lave de maaaaange lektier som jeg har for til i morgen.

Haaber at I alle har det godt.

Stor krammer fra Loisie