2 del.

Efter vores tur i Milford Sound, tog vi tilbage til Queenstown for vores sidste overnatning, inden vi satte kursen mod Christchuch igen. Vi skulle have en overnatning i Christchurch igen, fordi at byen ligger på vej op mod Nordøen. Så vi overnattede på hostellet ”Base” – som havde en fed tagterrasse, som vi gjorde brug af under vores aftensmåltid. Dejligt. Ellers gik vi tidligt i seng, for resten af vores værelse havde valgt at gå meget tidligt i seng, og når man deler værelse tager man jo hensyn til hinanden. Så vi listede stille i seng ved 23-tiden.

I dag tog vi til Kaikoura, som er en lille by som ligger helt ud til havet. Der skete ikke meget i byen, ud over en sælkoloni, hvor Stine pludselig kom lidt for tæt på en af sælerne der lå og solede sig – man kan roligt sige hun fik travlt med at komme væk! Foruden sælerne, var det også muligt at svømme med delfiner. Og ja, det skulle vi selvfølgelige prøve, koste hvad det ville! Så vi betalte glædeligt for turen, og ventede i spænding på, at turen skulle begynde. Men det viste sig så, at der var for mange på, til om eftermiddagen, så vi kom på morgen holdet istedet. Og det vil så sige at vi stod op kl.4.15, og med trætte øjne gik vi ned til kontoret, hvor vi skulle mødes og have vores svømmefødder, våddragt og snorkel. Og så ellers afsted med os, i det meget flotte udstyr. Vi blev kørt i busser ned til vores lille båd, som skulle sejle os ud til delfinerne. Det var helt fantastisk at komme ombord på båden, med solopgangen i baggrunden og delfiner i sigte. Det var bare så helt fantastisk, at det er svært at beskrive :D Men vi tog alt udstyret på og var klar til at hoppe i bølgen blå, så da skipper gav tegn hoppede vi allesammen i det 13 grader (kolde) vand, og så begyndte vi ellers bare at larme, for delfiner er dyr som er vilde med lyde og vilde bevægelser. Så vi fik larmet og svømmet i cirkler, og i kan tro at det virkede, for inden vi så os om, var vi omringet af op mod 300-350 delfiner, som svømmede alle vegne! Og når vi skriver alle vegne, mener vi virkelig ALLE vegne. De var overalt, under os, over os, ved siden af og foran os. Det var en helt ubeskrivelig oplevelse, at svømme rundt i delfinernes univers , og bare ligge og iagttage dem i deres miljø!  Vildt Vildt Vildt og det kan varmt anbefales !

Efter delfin svømmerriget, var det tid til at sætte kurs mod Nordøen. Og vi glædede os meget til at komme til Nordøen, fordi vi havde hørt, at det var noget helt andet end Sydøen.                                                              For at komme til Nordøen, skal man sejle i ca. 3 timer, så vi tog færgen fra Picton til Wellington. Vi skulle overnatte i Wellington – som er hovedstaden i New Zealand. I Wellington havde vi kun en enkelt nat afsat,  for vi kørte under en stram tidsplan, fordi vi havde en deadline, som var at nå til Auckland og nå vores fly til Fiji. Så derfor blev det kun til en nat i Wellington, som var lidt synd, for det virkede til at være en rigtig god by. Men på den ene overnatning det blev til, var der virkelig gang i byen pga. AC-DC gav koncert om aftenen, så byen var fuld med sortklædte mænd, som skulle til koncert. Men vi så ikke meget mere end det, så vi har en grund til at komme tilbage og besøge Wellington på et andet tidspunkt.

Næste dag tog vi til Taupo, som skulle være adrenalin byen på Nordøen, hvor Queenstown er adrenalin byen på Sydøen. Men vi havde jo allerede prøvet skydive, så vi lavede ikke det helt vilde adrenalin kick i Taupo. Men to sveske piger vi mødte og vi snakkede meget med på både Syd- og Nordøen, de sprang deres skydive i Taupo, og de var lige så vilde med det som os. Så det er en opfordring til alle jer derhjemme! Det er helt fantastisk at se jorden fra den vinkel. Men nok om Taupo, for der skete ikke så meget.

Så vi tog til Rotorua, som folk kalder rådden-rua og ja det forstår vi sørme godt, for hold da op hvor lugtede der mere af lort end af lagkage. Det var helt vildt som der lugtede af rådne æg,  men alt det lugterrig skyldtes al den underjordiske aktivitet som de har i byen og rundt om byen. Grunden til det er, at byen ligger placeret lige i krateret af en vulkan, så alt varmen fra vulkanen kom så til udtryk ved lugten, kogene mudderpøle, damp fra undergrunden og kæmpe gaijsere. Og det var vildt at se, især som dansker, for vi har jo slet ikke noget af den slags hjemme. Ud over lugten og alt den underjordiske aktivetet, var byen også kendt for Maorierne. Fordi opmod 50 % af befolkningen i byen var maorier, så vi tog ud og besøgte en maoripark. Det var et aften arragement, så vi fik en lille landsby at se, vi prøvede at smage deres mad – Hangi hedder det og det er mad tilberedet i store huller i jorden og så ved brug af det underjordiske varme, tilbereder de maden). Vi så dem også danse og synge. Det var en god aften og en meget informerende  aften, for vi lærde rigtig meget om deres kultur og deres måde at leve på.                                                                                          Dagen efter besøgte vi en anden park, som hed Hells Gate. Og det var et spa og wellness park- med mudderbade, spa bade, massage, andre underjordisk opvarmede kar, som vi selvfølgelig skulle prøve. Så vi blev udstyret med en plastisk kasse og en lang liste over ting vi måtte og ting vi ikke måtte. Så blev vi guidet i det første kar, som var et mudder bad og vi måtte kun sidde i det i maks 20 min, hvor efter vi blev overspulet med kold vand og over i det næste kar, som var et meget meget varmt kar, det var hele 39,6 grader varmt. Og der sad vi så i en lille halv time, for vi kogte simpelthen i varmen. Og så op i bad og på med vores tøj igen. Det var en skøn og rensene oplevelse, men vi stank flere dage efter og ikke mindst vores badetøj, fy for søren det lugtede af svovl og gamle æg. Efter badene tog vi ud til en begravet by. Altså en by som tilbage i 18-tallet havde ligget lige i nærheden af Rotorua, men den var blevet total udslettet efter et vulkanudbrud. Så vi kom ud og så resterne af husene og nogle få kopper og tallkener, man siden hen har fundet. Det var en frygtlig skæbne de mennesker havde haft, heldigvis var der nogle overlevene. Men hold da op, hvor bange og intetanende de må have været den gang. For de vidste jo slet ikke det vi ved om vulkaner idag. Så frygteligt, men helt vildt at se.                                                                                                                            Så var vores tid i Rotorua også gået og vi kørte mod Auckland, som var vores mål for New Zealand.

Vi kom i god tid til Auckland, altså vi havde omkring 3 dage. Og vi havde hørt at det var alt for mange, for alle New zealændere som ikke bor i Auckland, hader af en eller anden grund bare byen. Så vores buschauffør på kiwibussen sagde, at 1 dag var længe nok. Men vi besluttede os nu aligevel at blive i de 3 dage. Men de kære New Zealændere fik jo ret, for der var  ingen ting overhovedet at lave. Det var bare en storby! Så tja det var det det var, men vi fik da tiden til at gå alligevel. Vi var i 3-D biograf og se Avatar- og det var en vild oplevelse. Rigtig fed oplevelse. En anden ting vi også oplevede var, at AC-DC også lagde vejen forbi Auckland, samme tidspunkt som os. Så det betød igen, en masse vilde sorte fans. Og vi kom til at dele værelse med 5 af dem. 5 New Zealandske drenge. Det var en meget spændende oplevelse, vil jeg sige. I hvert fald for Stine, som måtte dele seng med to af dem. Fordi de kom meget berusede hjem og kunne ikke finde deres egen senge, og ja, da Stine havde valgt underkøjen, ja så går det jo ud over en. Så Stine fik skubbet dem ud og så fattede de da også beskeden. Men hold da op, hvor var det en sjov oplevelse at dele værelse med dem!

Men det var også en af de sidste oplevelser vi havde på New Zealand, for efter de 3 dage. tog vi flyveren til Nadi på Fiji. Og vi så meget frem til et par lækre dage på Fiji, med sol og strand og ren afslappning, inden turen går mod USA, hvor temperaturen er noget anderledes.  Så en lille beretning herfra os til jer, og vi håber i allesammen har det godt hjemme i sneen . Mange varme hilsner herfra Fiji.