Saa er det igen tid til en beretning fra Down Under...

Vi har nu vaeret i Sydney i 1 1/2 uge og hold op hvor er der bare sket meget! Foerste oplevelse i Sydney, var en tur ud til "OL-byen" hvor vi saa stadion'et, hvor OL blev afholdt i 2000. Det var meget imponerende  at se og helt vildt stort. Hvilket jeg (Stine) ikke rigtig havde regnet med, eftersom jeg ikke havde fulgt med i det. Vi var paa en guidet tur rundt i stadion'et, hvor guiden fortalte, at loebebanen var fjernet, da man ellers ikke ville kunne goere brug af stadion'et til f.eks. rugby, fodbold, cricket osv. Derudover, havde man rykket enderne 17 meter ind, og fjernet det stykke, hvor OL-faklen blev foert op, og skiftet det ud med siddepladser i stedet for. Vi saa gaesteomklaedningsrummet, hvor der var jaquzi, vi saa suiter, som firmaer kunne koebe for rigtig mange penge, hvor de saa kunne holde deres moeder. Guiden var virkelig imponeret af stadion'et, hvilket man godt kan forstaa - for det er en imponerende kulturel bygning. Ikke nok med at vi saa staion'et, saa saa vi ogsaa svoemmebanerne, som blev brugt under OL i Sydney i aar 2000. Der skal vi saa afgjort ned at svoemme et par baner, inden vi forlader den fantastiske by Sydney.

Den 30.december var vi paa guidet tur i The Sydney Opera House, som den danske arkitekt Joern Utzon tegnede. Og hold op hvor er det bare flot - det er helt ubeskriveligt! Hvem der bare havde udsigt til det. Vi vidste faktisk ikke noget om operahusets historie, hvilket viser sig, faktisk er en trist historie! Grunden til dette var, regeringen begyndte at tvivle paa projektet omkring operahuset, mens det blev bygget. Regeringen mente det var et dyrt stort projekt og de var skeptiske overfor Utzons ide. Utzon valgte derfor at traekke sig tilbage til Danmark, og vendte aldrig tilbage til Sydney. Selv under aabningsceremonien blev ikke engang hans navn naevnt!

Vores nytaarsaften er en dag vi sent vil glemme. Den startede allerede ved 12-tiden, hvor vi tog bussen ind til centrum. Vi havde pakket picnickurven, den ternede dug og champagnen og kunne nu se frem til en uforglemmelig dag. Vi sad hele dagen og ventede i Observatory Park, sammen med en masse andre unge mennekser, som ogsaa havde madkurven med hjemmefra, for at vaere sikret en god plads, saa man kl.21.00 og 00.00 kunne se fyrvaerkeriet blive skudt af ud over vandet fra Sydney Harbour Bridge. Nytaarsaften blev fejret sammen med 4 andre danskere, nemlig Anne Marie som Lin kender hjemmefra, Anne Maries rejseveninde Kirstine samt Kirstines bror og kaereste. Da vi skulle paa udkig efter aftensmad sammen med Anne Marie, bliver vi stoppet af en journalist, som gerne vil have et billede af os, med vores flotte nytaarshatte og "nytaarshorn". Han var fra avisen The Sydney Morning Herald, men ville ikke love os, at vi kom i avisen naeste dag! - I loebet af dagen kom man i snak med en masse andre unge, der kom hen for at oenske godt nytaar og hoere hvor man kom fra. Meget hyggeligt, men der var da ogsaa nogle irriterende typer imellem! Naa, men da klokken blev 21.00 blev det foerste nytaarskrudt fyret af, saa boernefamilierne ogsaa kunne fejre nytaaret. Kl.00.00 blev det store fyrvaerkeri skudt af, baade fra broen og flere steder ude paa vandet og jeg siger jer, det var bare VILDT FASCINERENDE. Har aldrig set noget flottere. Folk jublede ligesom til en stor fodboldkamp eller ishockeykamp. Det rislede helt ned af ryggen, saa flot og imponerende var det. Det skal bare opleves. Eftersom der var 1,5 million mennesker inde for at se aar 2010 blive skudt ind, ventede vi godt en time inden vi tog videre i byen, da det ikke var til at komme ud derindefra. Vi ville have vaeret i byen, men byen var rimelig doed allerede kl.2-3 stykker. Vi tog derfor toget til Bondi Beach, hvor vi skulle se den foerste solopgang i aar 2010, men det var desvaerre ikke saa godt vejr, saa vi kunne i stedet taenke os frem til, hvordan solopgangen ville have vaeret. Desvaerre!!! Efter at have vaeret paa farten i 24 timer sov vi til kl.15.30 den foerste dag i aaret!

Loerdag d.2.januar 2010, tog vi paa tur kl.10.00, sammen med Kirsten og Keith, hvor vi saa The Blue Mountains (de blaa bjerge). Navnet har bjergene faaet fordi, at naar solen skinner og man staar laengere vaek fra bjergene, saa ser de ud til at vaere blaa. Dette saa vi desvaerre ikke, eftersom vejret stadig ikke er helt optimalt med solskin. Vi koerte videre mod Jenolan Caves, som er et omraade med drypstenshuler og underjordiske floder. Vi var paa en guidet tur, hvor vi var inde i en drypstenshule kaldet Lucas. Den var vildt flot og igen imponerende at se.  Denne dag havde vi koert over 400 km og var foerst hjemme om aftenen kl.22.30. Dette holdte os dog ikke fra, at gaa i byen, sammen med de andre danskere!

Ellers har vi ikke lavet saa meget, andet end at shoppe og vaeret en enkelt dag ved Bondi Beach, selvom det nu ikke var meget strandtur det blev til, eftersom det blev overskyet. Men vi satser paa at vejret er bedre i morgen, og at vi saa har mulighed for at komme til stranden igen.

Paa gensyn :)