Ja endnu en opdatering til alle jer derhjemme i det kolde Danmark.

Vi tog til Fraser Island, for at se en rigtig laekker bounty oe. Og det var ogsaa havd vi fik. En oe med et meget rigt dyreliv, der i blandt de vilde dingoer, som er en slags  vilde hunde, som lever frit paa oeen. Vi moedte heldigvis ikke nogen, for de kan vaere temmelig farlige. Turen rundt paa Fraser Island forgik i bus, og naar vi siger bus er det ikke som vi har busser derhjemme, nej den her bus var naermere en fire-hjulstraekker/lastbil med plads til passagerer, for vejene paa Fraser Island er sanddynger og HULLER. Vi fik at vide at vi skulle spaende selerne og det var vi meget glade for vi gjorde, for vi naermest floej rundt i bussen. Det var en meget vild tur og buschauffoeren sad bare og fortalte stille og fraedeligt imens bussen vaeltede rundt fra side til side. Men det var en skoen tur og vi fik set fugle, kaempe traer, mange forskellige dyr og laekre soeer. Efter turen paa Fraser Island kom vi med faergen tilbage til fastlandet og fandt vores dejlige lille jucy-bil igen. Vi koerte til den naermeste campingplads, som var i Hervey Bay. Det var den mest fantastiske campingplads vi nogensinde havde vaeret paa, den havde rene og paene badeforhold - den havde et laekkert koekken og sidst men ikke mindst havde den fred og ro. En skoen plads, som vi giver de bedste karakterer. Men vi maatte videre naeste dag, for vi havde en stram tidsplan. Vi skulle nemlig til Landsborough. Da vi forlod Hervey Bay opdagede vi, at mange af deres veje hed noget dansk, f.eks. Jensen street, Madsen road og Christensen street, og det fandt vi temmelig maerkeligt, saa vi besluttede os for at aflaegge den naermeste turistinformation et besoeg. Men da vi stillede dem spoegsmaalet kiggede de bare underligt paa os, for de havde aldrig hoert om det foer. Den ene dame paa turistkontoret sagde til os, at hun havde aldrig i sine 10 aar paa kontoret faaet det spoergsmaal foer. Saa hun mente at vi var nogle enere, og de var ellevilde for at hjaelpe os. :) Vi fandt lidt paa computeren, paa deres kontor, men ikke meget. Istedet for fandt vi frem til en dansk kirkegaard som laa lige i naerheden. Saa vi tog derhen. Der var desvaerre ikke meget, men nogle enkelte grave, hvor der laa danskere som havde levet i omraadet, for mange aar tilbage. Spaendende synes vi nok, da Danmark pludeslig kom saa taet paa os.

Vi kom til Landsborough og skulle sove der for natten. Vi fandt en lille hyggelig campingplads paa toppen af et lille bjerg, og pladsen havde den skoenneste udsigt til byen for foden af bjerget og til havet langt ude i det fjerne. Vi skulle bare sove der for natten, for dagen efter skulle vi nemlig besoege Australia Zoo, som er parken med Steve Irwin. (krokodille jaegeren) Og det havde vi set frem til laenge, faktisk var det et krav fra Stine's side, at vi skulle besoege parken. Saa det gjorde vi dagen efter.  Det foerste vi saa da vi ankom til parken var et kaempe skilt med Steve Irwin, der boed velkommen. Da vidste vi at vi var det rigtige sted. Vi fik betalt indgangen og saa skulle der bare ses dyr. Og det blev der. Vi saa kaempe landskildpadder, kaempe elefanter, tigere, alle verdens farver af fugle, en masse krokodiller, soede koalaer, bloede kaenguruer og mange andre dyr. Vi saa et kaempe dyreshow, med mange forskellige dyr. Og isaer krokodiller. Vi sluttede dagen af med at blive fotograferede med en soed og bloed koalabjoern. Det var en vild oplevelse at staa med et levende dyr i favnen og saa proeve at smile(Det kan ses pa billederne, at vi var lidt beklaemte ved det) Men det var sjovt at proeve, det er noget man ikke lige proever i en Zoo derhjemme.  Efter en dejlig dag i Zoo, pakkede vi Jucy sammen og koerte til Brisbane, vores sidste stop i Jucy. Efter vores sidste nat i Jucy - maatte vi aflevere hende tilbage ( For selvom vi foelte at hun var vores, saa var hun det jo ikke helt :)) Men med lidt taarer i oejnene fik vi afleveret vores elskede bil og fik fundet os et hostel vi skulle bo paa de naeste par dage, som vi ville bruge paa at se Brisbane.  Vi fik desvaerre ikke set det store til Brisbane, for det valgte at regne 24 timer i doegnet imens vi var der. Saa det eneste vi saa var vores hostel, lidt butikker og det lokale supermarked. Saa vi har desvaerre ikke saa meget at skrive om Brisbane.

Efter de triste dage i Brisbane, fandt vi vores Greyhound bus og lavede en plan for vores tur til Sydney. Vi ville foerst stoppe i Byron Bay for et par dage, saa stoppe i Newcastle for at holde jul og saa tage til Sydney derefter. Og det gjorde vi saa. Vores foerste stop var Byron Bay, vi ankom om aftenen og havde faaet at vide at, nogen fra vores hostel ville hente os. Men de kom ikke, saa vi sad fint og ventede ved busstoppestedet. En meget beruset mand spurgte os saa, hvad eller hvem vi ventede paa og vi sagde vores hostel-bus. Han ringede saa til hostelet og forklarede at han stod ved busstoppestedet med to danske piger, der skulle hentes, eftersom de havde booked sig ind paa deres hostel og til det sagde de, at det gjorde de ikke, sa vi matte klare os selv. Naa ja, saa forbarmede den fulde mand sig over os og sagde at han ville foelge os til vores hostel. Og det gjorde han saa, selvom han altsaa var temmelig beruset og ikke helt vidste hvor noget var, men efter en travetur med fuld oppakning fandt vi vores hostel, og vi var den fulde mand meget taknemlige. Da vi saa endelig kom til hostelet og vi var meget traette og sure over vi ikke var blevet hentede, fik vi vores vaerelse, som skulle vaere et fire-mands vaerelse, som vi havde betalt meget dyrt for pga. hoejsaeson priser. Men vi opdagede snart at der var alt for meget bagage paa vaerelset, til at der kun var to mand udover os. Vi undrede os lidt over det men slog det hen. Pludselig kom der to drenge ind paa vaerelset og fortalte at det var dem som vi skulle dele vaerelse med. Vi spurgte saa om al deres baggage og de svarede saa at bagagen ved siden af vores seng, tilhoerte nogle tyske piger som sneg sig ind om natten og sov paa vaerelset. Det undrede vi os lidt over, men gik i seng. Det viste sig saa at vi skulle naemest staa standby for de tyske piger om natten, altsaa lukke dem ind naar de kom hjem fra byen og den slags, det var vi lidt traette af! Men vores dage fik vi til at gaa ved strand og endnu mere strand, skoent.

Saa kom juleaftensdag og vi havde booked os ind paa en Greyhound bus til Newcastle. Saa hele vores juleaftensdag og juleaften, gik med at koere i bus( det goer vi ikke igen) Men det var en oplevelse. Da vi ankom til Newcastle fandt vi hurtigt vores Hostel og fik os tjekket ind. Vi skulle denne gang dele vaerelse med en engelsk pige paa vores alder og en aeldre dame paa omkring 80 aar fra Sydney. Det var en spoejs oplevelse. Den gamle dame rendte forvildet rundt om natten og ledte efter ting der ikke var der, om dagen ledte hun ogsaa efter ting der ikke var der. Og saa kunne hun tilligmed ingenting hoere overhovedet. Den unge pige Ellie snakkede vi med, hun var rigtig soed og vi laerte hende lidt dansk. En utrolig speciel oplevelse at dele vaerelse med en senil dement aeldre dame, en oplevelse vi sent glemmer.

Saa kom vi endelig til Sydney - byen af alle byer. Det var en skoen fornemmelse, endelig at naa vores maal. Vi hopppede af vores Greyhound bus og satte kursen mod en bybus. Vi havde pr. mail faaet instrukser fra Kirsten omkring at finde deres hus og finde noeglen. Saa vi vidste praecis hvad vi skulle. Vi fandt vores bybus og satte kursen mod Lane Cove. Og vi fandt huset og laaste os ind. Skoent at vaere i et hus med laekre badevaerelser, laekre senge og et laekkert koekken vi ikke skulle slaasse om, med 20 andre unge mennesker.

Men det var saa en lille opdate herfra. Vi haaber at i allesammen har haft en god jul, og at den var lidt bedre end vores :)