Kunming havde ikke meget at byde paa, saa vi hev teltpelene op og tog lidt nordpaa igen til den lille by Lijang (ca.12 timers togtur). Vi ankom sidst paa aftenen efter en lang dag og til vores store held stoedte vi paa et tysk par, der helt tilfaeldig skulle til samme hostel som os - saa turen til hostellet blev smertefri, da de havde deres tysk/kinesiske veninde med.

Lijang er en by omgivet af kaempe bjerge og mest kendt for sin gamle bydel, der er fyldt med smaa vandloeb, stenbroer, markeder og hyggelige kroge. Vi boede midt i den gamle bydel, paa et lille billigt hostel, der udelukkende bestod af trae og nogle enkelte vinduer, og saa ellers bare huller i vaeggene - men hyggeligt det var det, soede mennesker og ivrig lille hund.

Efter ankomstdagen tog vi ud til Sortedrage soen, en lille oase midt inde i byen, hvor Lijang'erne kunne tage en slapper med spil, sol, mad og hygge. Resten af dagen vadet vi den gamle bydel tynd og endte selvfoelgelig uden for murerne, langt vaek fra alt - men der kommer altid en sporvogn og to piger til, vi fandt selvfoelige hjem igen!

Vi synes vi var rigtig snedige da vi dagen efter valgte at spare penge, ved at arrangere vores eget eventyr til verdens naest dybeste kloeft - Tigersprings kloeften- Vi erfarede tidligt at det ikke var saa nemt som antaget, da vi fik at vide paa busstationen at der ikke gik direkte busser derud og at vi skulle skifte i en lille by med ukendt navn, noget med Q. Da vi ankom til byen, en by mindre end Abild, stoedte vi paa problemer. Ingen forstod et ord, andre end en hjaelpsom gut der havde sin egen lille taxibiks. Vi fik aftalt os en rimelig pris for at blive transporteret ud til kloeften og tilbage til den lille by - dog uvidende om, hvordan vi kom hjem til Lijang igen. Turen ud til Kloeften var nervepirrende - det var en lille bjergvej, hvor der blev arbejdet paa hoejtryk, saa vores lille minibus maatte snige sig forbi storemaskiner, helt taet paa  skraenten, uden sikkerhedsafspaerringer. Da vi endelig naede kloeften, erfarede vi at vi var blevet sat af ved det gamle turristomraade, hvor kun Kinesere kom for at opleve kloeften. I kan se paa billederne fra turen, var villigeholdelse ikke det de gjorde mest ud af. Men synet af kloeften var fantastisk og helt sikkert alle anstrengelserne vaerd.

Det lykkes os ogsaa at komme tilbage til Lijang samme dag, da vi bare sprang paa en bus og haabede paa det bedste. Turen var ren hygge, Kathrine fik en gasmester (aabenlys pruttende) sidekammerat - og fik sat en rygende fyr paa plads, der straks smed sin cigaret fra sig, da hun insisterende bankede paa vinduet - Respekt!

Vi noed resten af dagen med panorama view over byen og en god kop The. Inden aftensmaden var vi ved at blive slogt til en Kinesisk mands soen, der var sikker paa at en god kinesisk fyr var det vi havde brug for.

d.2/2 tog vi toget tilbage til Kunming - endnu en helveds togtur i selskaber med en ildelugtende kineser og en rar kone der insisterede at vi skulle hjaelpe hende med at spise en hel pose mystiske kerner - saa det gjorde vi da!

Onsdag begyndte vi vores sindsyge flyvetur mod Nepal. 28 timer og 3 forskellige fly. Vi fik tilbragt en hel nat i Delhi lufthavnens transferzone uden nogen anelse om, hvad vi skulle foretage os, da vi var uden penge og boardingpass.

For at bryde spaendingen, Vi naede sikkert frem til Nepal! 

Dagens lykkekage "Please turn movement if rocks slides"