Hej

Jeg ved ikke rigtig hvor jeg skal starte og hvor jeg skal aende, men ved begyndelse er jo altid en god start, fredag morgen skulle vi jo fra La Paz med foerst bus, en nem tre=fire timers koerelse fra den by, Oruro hvor vi skulle tage toget videre til en by der hedder Uyuni. Mike havde det ikke saa godt i maven, men det taenkte vi ikke mere over paa det tidspunkt.

Bussen var ulaerkker, og fyldt med to store tur grupper, det var ikke meningen at den skulle hente de lokale alle mulige steder for det var en turistbus, som de har mellem nogle byer for at goere det bedre for turisterne og hurtigere. Ellers skal man stoppe hver anden sekund, og store kvinder med alle deres ting og sager og boern skal paa og af. Men den foerste del af turen stoppede vi en hel del. Endelig var vi ude af La Paz og afsted gik det, ind til ca 30 km fra maalet, saa stoppede bussen, og ud floej charfoerren foer at kigge paa bussen. Naa det var ikke rigtig til at finde ud af saa jeg spurte en af guiderne der var med en gruppe. Noget med benzin og at vaere loebet toer foer det. Saa i et naeste sprang charfoeren paa naeste bil foer at hente benzin. Den ventetid vi havde sat komme i Oruro foer toget skulle afgaar virkede pludselig meget kort. Guiderne fik det ordnet saadan at deres turister kunne komme videre med en anden bus og den var saa paa vej for at hente dem, men der stod Mike og jeg og havde ingen tur gruppe, ved ikke om der var andre der stod i samme situation, vi talte ikke med nogen. Andet kort den guide. Naa endelig kom han tilbage med benzin og det var foer at den nye bus kom til de andre saa den blev aflyst og vi var paa stationen en en halv time foer afgang. Men bagagen skulle tjekket ind i toget og saa var den tid gaaet. Afsted Afsted i bumletog. 22.30 ankom vi til kolde Uyuni, en del under frysepunktet. Alt bagage blev koert ind i det rum, og derefter var 100 vilde turister efterladt i moerke og kulde til at finde deres tasker, total uorganiseret. Af en eller anden grund havde jeg paa toget sat batterier i vores lygte, nok fordi jeg taenkte at den kunne blive nyttet naar vi skulle finde vores hotel. Men det blev rigtig nyttet skulle det vise sig, jeg fik oeje paa tasken hurtig og afsted til hotellet gik det.

Naeste morgen vaekkede Mike mig til 5 fordi han var daarlig, havde ondt i maven og kvalme. Jeg spiste morgenmad selv og moette et dansk aegtepar, der ogsaa var i Uyuni for at starte deres tre dages tur gennem saltoerken. Jeg talte med dem, om det kunne vaere hoejdesyge eller noget han havde spist. Smadder soede var de og MEGET berejst.

Vores guide og charfoer kom kl 10 som aftalt, vi havde valgt at tage en dyr tur og bor paa bedre hoteller fordi vi havde laest en del om de billigere ture og ville ikke igennem det. Alt virkede ogsaa fint og var det ogsaa. Godt hotel, god guide saa ingenting at klage over,

Men paa foerste dagen fik Mike det bare alt vaerre og det stod klart at det ikke var hoejde syge men nok nemmere en madforgiftning, igen, det proevede vi ogsaa i Laos. Den skulle vise sig at vaere noget mere kompliceret. Da vi kom til hotellet paa foerste dagen gik Mike direkte i seng. Forest havde vi vaeret paa det lokale hospital, nej det var ikke et hospital det ligende jeg ved ikke hvad og var moeg beskidt. Naa men Mike fik nogle smertestillende for maven og da vi selv havde pencinllin mod tarminfektioner var det det eneste vi modtog, hun sagde det var det bedste vi kunne foer. Blev han ikke bedre kunne han faa en insproejtning, Ellers tak. Tre kroner kostede laegebesoeget. Mike blev ikke bedre, nemmere vaerre, og kastede op halvdelen af natten. Naeste dag ville han at jeg skulle tage en tur ud, vi skulle jo have vaeret videre syd paa til et andet hotel men det maatte vi jo opgive. Mike blev paa hotellet og jeg koerte ud med vores guide Maria og charfoerren. Men det var jo ikke det program vi skulle have koert efter og det var meget tamt uden Mike. Tilbage sidst paa eftermiddagen var Mike stadig ikke i videre bedring. Og hele natten havde han saa voldsomme mavesmerter at jeg var helt ude af den, vi kunne ikke faa fat i nogen fordi vi var saa langt ude. Forfaerdelig nat. Tidlig naeste morgen koerte vi tilbage til Uyuni. Resten faar I i morgen, da der er en del andre der gerne vil paa computeren. Haaber alt er vel hjemme

Linda