Kære alle,
Så er det vidst blevet tid til en ny update her fra Melbourne. Der er sket en del siden sidst og vi synes begge to at tiden flyver af sted hernede. I morgen begynder vores 3. uge i skole (der er 12 skole uger i alt, eksklusiv læseferie) og der er rigtig meget at se til, men mere om det senere.
Først og fremmest vil vi gerne sige tusind tak for alle jeres mails og beskeder, det er virkelig dejligt at høre fra jer alle sammen og følge med i hvad der ske hjemme i DK, så bliv ved med det! Vi vil forsøge at få svaret på det hele så hurtigt som vi kan!
Som vi fortalte sidst så skulle vi starte i skole efter introduktionsugen og det har været lidt af en oplevelse. Skolesystemet hernede er skruet meget anderledes sammen end derhjemme. I DK er vi fx vant til kun at blive bedømt på den afsluttende eksamen, hvilket i praksis vil sige at man godt kan prioritere sin tid lidt herover semesteret og give den gas i læseferien. Hernede bliver man vurderet løbende igennem hele semestret og karakteren er en sammenvejning at fx 10% for deltagelse i den daglige undervisning, 15% for en klassepræsentation, 25% for en grupperapport og de sidste 50% for den afsluttende eksamen. Det betyder at der er en større byrde igennem hele semestret og at man IKKE kan møde op uforberedt – slet ikke når klassen kun tæller 12 personer! Vi har præsentationer, ugentlige opgaver og rapporter i alle fag og oven i det kommer der den ugentlige læsning, så vi må nok ærligt indrømme, at der bliver mere end rigeligt at se til med skolen hernede. Desuden er der i nogle fag slet ikke eksamen (!), men i stedet er karakteren udelukkende baseret på deltagelse, afleveringer mv. igennem hele semestret.
Forelæsningerne er i mange af tilfældene kun af 1 times varighed, hvor de derhjemme normalt er 1½ og pauser bruger man ikke her. Det betyder, at man kan se en høj blondine spæne ned af rulletrapperne om onsdagen fordi hun har time fra 12.30 – 13.30 og derefter har en time som begynder kl. 13.30 i en helt anden bygningJ
Men ellers er vi ret godt tilfredse med de fag vi har valgt at følge – mange af professorerne er dygtige og i nogle tilfælde er de også ansvarlige for øvelsestimerne, hvilket vi slet ikke er vant til fra DK. Her er det altid ældre studerende som styrer øvelsestimerne. Miljøet på skolen er meget internationalt – Lars hørte at 60% af skolens elever er internationale (!), og det kan tydeligt mærkes!
Sidste weekend stod den så på sociale såvel som mere turistmæssige aktiviteter. Fredag aften var vi til et arrangement med skolen, hvor vi skulle mødes med en lokal mentor – en såkaldt SwinMate. Skolen har sat alle internationale elever sammen med en australsk studerende, som så kan hjælpe én med at komme på plads på skolen. Lars’ SwinMate mødte dog ikke op (!) ligesom det var tilfældet for mange andre af de udvekslingsstuderende (Ja, kommunikation fungerer ikke altid lige optimalt på Swinburne J), men Katrines gjorde og han var en meget flink fyr. Men ellers gik det mest ud på at socialisere med de andre udvekslingsstuderende og vi endte i byen med en flok amerikanere. Om søndagen var vi så ude og lege turister sammen med vores to tyske bofæller, Lucie og Paul. Vi var i Melbourne Aquarium og se bl.a. hajer og rokker og bagefter var vi byens store marked – Queen Victoria Market. Sidstnævnte var en stor oplevelse! Queen Victoria Market har alt hvad hjertet (og maven!) kan begære i kød, grøntsager, kaffe, the, brød, ost, pasta, vin og endelig er der en kæmpe sektion med det sædvanlige kræmmergejl såsom sko, tøj, tørklæder og billige solbriller og bælter. KÆMPESTORT og allerede bedømt som den største attraktion i Melbourne af osJ
At bo sammen med Paul og Lucie går i øvrigt bare superfint. De er rigtig flinke og vi har lynhurtigt fundet en daglig rytme, hvor man giver plads til hinanden. Desuden er det faktisk meget rart at have at have nogen at dele sine oplevelser, frustrationer (og husleje) med, som er i samme situation. Og så kan man jo også lige få bøjet nogle tyske verber samtidigJ Og selvom vi er trætte af håndboldafslutningen ved OL, så vandt vi da heldigvis over Tyskland, så de ikke har det på os!
I fredags var vi til endnu et arrangement med skolen og denne gang var det en tur til et af byens store football stadiums, Telstra Dome, som har plads til omkring 60.000 mennesker. Vi skulle overvære et spil ”footy” (australsk fodbold), som er nationalsport i Melbourne (!). Byen er centrum for dette tilbedte spil, som i bund og grund går ud på at få en ovalformet bold i modstanderens mål med alle midler! En meget interessant oplevelse, der blev slugt sammen med fadøl og meat pies, som det hører sig til her i byenJ Favoritholdet ”Western Bulldogs” tog sejren hjem med resultatet 155 – 105 (!). Efterfølgende blev det lige til et hurtigt smut ud i Melbourne’s natteliv.
Ellers er det nyeste at vi faktisk snart får besøg fra DK – selveste hr. og fru Trier ankommer til Australien d. 19. september for at holde ferie sammen med os – vi har forårsferie (springbreak) fra d. 19. september til d. 29. september. Det glæder vi os rigtig meget til og vi har netop i dag bestilt flybilletter til Sydney til os alle fire og ellers er vi også allerede godt i gang med planlægningen af, hvad vi ellers skal se sammen med dem, hvilket bl.a. er en tur på Great Ocean Road for at se bl.a. den fantastiske og verdensberømte klippeformation ”De 12 Apostle”.
Vi håber at I alle har det godt derhjemme!
/Katrine og Lars