Kære alle,

Endelig en opdatering fra Melbourne, Victoria, Australien…!

Vi beklager den lange pause i føljetonen, men den seneste tid har vores tanker været optaget af en række meget sørgelige hændelser hjemme i Danmark: Der har været to dødsfald på meget kort tid i Lars’ nære familie, hvilket har været en utrolig hård melding at få når man befinder sig så langt hjemmefra som det er tilfældet..

Paradoksalt nok har vi også fået en hel del gode nyheder fra vennefronten derhjemme. Hele to beskeder om graviditet er det blevet til (indtil videre…!) og det er selvfølgelig super spændende!

På godt og ondt har de sidste uger derfor slået fast at alt vil være forandret når vi igen vender hjem til vinter.

Trods et virvar af tanker og følelser har oktober dog også budt på mange oplevelser, så sæt Jer endnu engang godt tilrette med kaffen og bered Jer på lang smøre!

For det første er sommeren endelig ved at få tag i Victoria og det har betydet at man endelig har kunnet finde de korte bukser frem og bl.a. inkassere Lars’ fødselsdagsgave fra nogle af de danske studerende på Swinburne University. Gaven var en grill-aften i det prominente Brighton (en forstad til Melbourne), hvor de 4 piger deler et stort ’beachhouse’ med 3 australiere. Denne dag bød også på første dag på stranden – lækkert!

Old Melbourne Gaol er Melbourne’s gamle fængsel som frem til 1929 husede nogle af de mest berygtede og notoriske kriminelle i Australien og 135 fanger måtte således ende deres dage i galgen hér! Siden 1972 har stedet været én af de mest besøgte turist attraktioner i Melbourne og destinationen for Lars’ og Paul’s besøg for godt 2 uger siden. Fængslet husede bl.a. den berømte landevejsrøver Ned Kelly, kendt som Australiens ’Robin Hood’, der i 1880 blev hængt efter gentagne sammenstød med politi og den engelske kolonimagt. Udover fængslet og galgen var der mulighed for prøve at blive anholdt og fængslet af en (meget) overbevisende politi-skuespiller i det tilstødende, forhenværende City Watch House. Sidstnævnte betød bl.a. at både Lars og Paul fik udvidet deres australske bandeords-forråd betragteligt efter at være blevet kaldt bl.a. ’wankers’ og ’cactusheads’ i en time!

Færre bandeord og mere kærlige toner blev det til da Katrine var til koncert med ingen ringere end Stevie Wonder i Rod Laver Arena (hjemsted for Australian Open Tennis) sammen med én af pigerne hjemme fra Handelshøjskolen. En fantastisk aften med masser af god stemning og musik.

En sviptur uden for staten er det også blevet til med en weekend i nationens hovedstad, Canberra, der på aborigint sprog faktisk betyder, ’kvindebryster’! Canberra ligger ligesom Washington D.C. i sit eget mini-territorium og har også arkitektoniske ligheder med den amerikanske forbundshovedstad med regeringsbygninger, alléer, obelisker mv. Måske ikke så mærkeligt af den grund at Canberra er udtænkt og tegnet af en amerikansk byplanlægger, da rivalerne Sydney og Melbourne ikke kunne enes om hvilken by, der skulle være hovedstad. Løsningen blev et kompromis: Nemlig at bygge en helt ny by cirka midt mellem de to storbyer i staten New South Wales! Resultatet blev Canberra, en by på størrelse med Århus, der ligger på en slette midt ude i intetheden og hvor over en tredjedel af befolkningen arbejder i forbundsregeringen.

Velankommet lørdag morgen efter en meget tidlig afgang fra Melbourne lejede vi cykler fra vores hotel og begav os af sted mod centrum. Byens begrænsede størrelse betød at vi nåede at se Parliament House på Capitol Hill, Old Parliament House – inklusiv den permanente aborigine protest i form af en teltlejr foran bygningen, Højesteret, ambassadekvarteret, hvor alle ambassader er bygget i det pågældende lands byggestil (kontrasten var stor mellem de mægtige kinesiske og amerikanske ambassader med security og det hele, og så den danske, der mest af alt minder om et lille sommerhus), en tur i botanisk have, udsigt fra Black Mountain, rundtur om den kunstige Lake Burley Griffin inden vi kørte hjemover for at nyde en øl og en middag på en hyggelig belgisk pub.

Søndagen rummede næsten den største oplevelse, nemlig Australian War Memorial, der er en kombination af et mindesmærke for dræbte australske soldater og et kolossalt museum om Australiens engagement i krige rundt om i verden. Imponerede var det og efter mere end 3 timer var vi stadig ikke færdige, men måtte af sted mod lufthavnen og flyet hjem. Museet var virkelig en ’eye-opener’, der gjorde os opmærksom på at trods Australiens unge historie som nation og dens afsondrede beliggenhed, så har krige præget landet og befolkningen i en afgørende grad. Således døde fx mere end 60.000 australiere i skyttegravene i Europa under 1. verdenskrig...

Hjemme igen gik der dog ikke lang tid før der igen var rejseplaner i luften. Sammen med sin svømmemakker, Duc, tog Lars i denne weekend til kystbyen Torquay, et paradis for surfere fra hele verden. Grundet nogle geologiske og meteorologiske forhold har dette sted, 1½ time fra Melbourne, ideelle forhold til surfing. Det måtte selvfølgelig testes af en ægte vandhund, der således tilbragte 3 dage i bølgerne. En fed oplevelse, der absolut skal gentages når vi senere kommer til vandet igen på østkysten.

Skolen synger på sidste vers – i hvert fald når det komme til almindelig undervisning. Fredag er sidste skoledag og signal til eksamenslæsning. Inden da skal den sidste hurdle, en større gruppeopgave, overstås, men det er svært at finde motivationen. Dog hjælper det lidt at tænke på afslutningsfesten i Drinking Club’en fredag aften og Stakes Day lørdag. Stakes Day er en del af det berømte Melbourne Cup: Et hestevæddeløb, der samler hele byen – hver især i sit stiveste puds – for at spille på heste. Mandag er det tilbage til virkeligheden og læsningen, men planerne for hvad der skal ske 3 uger senere er så småt ved at tage form.

Tasmanien, den 27. november, er første mål. Derefter går turen mod Adelaide, hvor vi skal bo hos en familie, Lars mødte på New Zealand for 3 år siden. Senere går turen videre op gennem ørkenen til Alice Springs og den berømte Ayers Rock. Herefter skal der holdes jul i 45 graders varme sammen med krokodillerne i Darwin inden vi flyver til Cairns til en tiltrængt dukkert ved Great Barrier Reef. Herfra går turen i stille og roligt tempo til Sydney, hvor vi planmæssigt flyver hjem den. 31. januar.

Så vidt herfra! Hav det rigtig godt alle sammen!

Mange hilsner fra

Katrine og Lars