Planer bliver hurtigt aendret i YWAM!

Vi er nu tilbage paa basen efter en helt fantastisk uge vedSunshine Coast. Vi camperede lige ved havet og hver morgen naar vihoppede ud af teltet laa vandet lige for vores foedder.
Emnet forugen var "Fear of the Lord". Et utrolig spaendende tema,som vores taler virkelig levede ud i sit personlige liv. Han erledder af et idraetscenter ved Sunshine Coast, som fugnerer som enkirke midt i hverdagen. Det var super inspierende at moede ham. Enmand som virkelig har forstaaet hvad det betyder at frygte Gud ogleve et liv i GUds frygt. Hele ugen var vi utrolig uheldige medvejret - det regnede meget. Men pga regnen fik vi bare lov til atopleve hvordan vores taler tog hele vores DTS med hjem til hansfantastiske familie og lov os blive der en nat. Han aabende sit hjemog lod os se hvad det vil sige at frygte Gud og vaere gaestfri. Hanlod os bruge alle faciliteterne i centeret - svoemmehal,squash-baner, volleyhal, motionscenter. Nogle af os piger var enddamed til Sumba, som er en salgs dans, en af aftenerne. En sjov maadeat motionere paa helt uden at vide man motionerer.
Derudover fikhan endda arrangeret, at alle som havde lyst kunne tage med ud ogwawe boarde. Super sjovt. Skateboarding paa vand. Det var utroligsjovt.

Fredag aften blev planerne for den naeste uge dogaendret. Det var meningen at vi skulle have vaeret til Earlie Beach ien uge til YWAM skolen der ligger deroppe. Desvaerre fik vi nyhedenat en af skolens naere venner har begaaet selvmord. Meget tragisk -og det var derfor ikke muligt at tage derop. Vi vendte derfor tilbagetil basen for at hjaelpe med at servere til MAD, SPORTS og B2Bafskedsfest.
Hele denne uge har vi derfor vaeret paa basen,hvilket vi hurtigt fandt ud af var meget heldigt.
Baade Kirsten ogLailas outreach hold har problemer med visa. Lailas hold har allehverdage i denne uge vaeret inde i Brisbane og snakke med den Indiskeambassade. Meget ting gik galt og vi staar nu i den situation atvores visa ikke dukker op inden vi rejser hvis Gud ikke griber ind.Normalt tager det 10-15 dage at faa visaerne igennem - vi har kun 8dage. I maa meget meget gerne bede derhjemme for at dette lykkes ogat vi ikke maa udskyde vores flybillet. Kirstens hold er lidt i sammesituation. De venter ligeledes paa visaer til Rusland og maa ventemed visaerne til Kina, da dette er boevlet at faa, da vi er en del afen kristen organisation.
Vi beder meget ind i situationen, Men vifrygter ikke - vi ved at Gud sender os afsted og vil soerge for at vikommer afsted.
God will provide - et slogan, som efterhaanden etaf de mest fantastiske YWAM har.

Sidste weekend besluttetDondi, Daniel, Joel, Kirsten og jeg at tage til Byron Bay i 2 dage.Det var nogle helt fantastiske dage, hvor vi bare slappede af paastranden, surfede, noed solen og saa the light tower (Byron Bay´sstolthed). Det var virkelig en god weekend hvor vi fik set lidt mereaf Australiens charme.

Denne uge har emnet vaeret "Worship"og "Missions". Hele ugen har vaeret utrolig god ogfokuseret meget paa outreach og hvordan vi i fremtiden vil tjene Gud.
Noget af det der virkelig ramte mig haardt er, at vi i dag kuntror vi skal hoere Guds stemme naar vi bliver kaldet til at vaeremissionaer. Men Gud oensker at vaere med i ALLE vores valg - naar vibeslutter om vi skal vaere missionaer, laege, skolelaerer ellerandet. At tjene Gud og prise ham i hverdagen er er bringe ham med ialle beslutninger og virkelig soege hans hjerte og vilje i vores liv.Det handler ikke om hvilket job vi en dag faar eller hvilket studievi skal begynde paa – det handler om hvordan vi kan tjene Gudsrige. Det satte nogle ting i perspektiv for os begge, som taenkermeget over hvad der skal ske naar vi kommer hjem igen.  

Der er nu kun en uge til Kirsten tagertil Kina/Rusland og 9 dage til Laila tager til Indien. Det bliver saautrolig spaendende og vi glaeder os rigtig meget! Forberedelserne ifuld gang. Man maerker mere og mere hvor hurtigt tiden gaar og at vinu allerede snart er faerdig med lecture-fasen. I dag brugte viformiddagen paa at evaluere om vi havde faaet det ud aflecture-fasen, som vi havde haabet paa. I uge 1 skrev vi alle sammenmed kaerlighedsbrev til Gud om hvad vi forventede der ville ske iloebet af DTS. Det brev fik vi alle sammen tilbage. Det var superinteressant at se hvilke omraader vi har aendret os paa og paa hvilkeomraader Gud bare har faaet en stoerre betydning. For hvor er dersket meget siden vi startede. Alle de oplevelser vi bare har faaetlov til at faa sammen med Gud – det har vaeret helt fantastisk. Viglaeder os til endnu flere paa outreach.