Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
australien » Beretninger » The adventure begins...

The adventure begins...

 

Torsdag d. 04-02-10

In the air - Fra Hamborg til Dubai.

Lige nu sidder vi i Dubai lufthavn sammen med vores nye rejseveninde, Lydia, og venter på at komme på det næste fly som går til Brisbane. Vi har det rigtig godt og nyder livet i vores liggestole, som er helt fantastiske, dejlig mætte efter at have en spist en sandwitch med varm tun, bønner og løg der lignede orme.. MUMS!

Turen indtil videre er gået uden nogen problemer, lige bortset fra en meget glat motorvej E45 på vej til Hamborg og en mand, som kiggede meget mærkeligt på os da vi skulle have vores billetter, fordi vi åbenbart skulle have printet dem ud hjemmefra, men som han sagde: ”If you don´t say, I won´t”

Rollerne er godt fordelt imellem os. Laila har styr på pas og billetter og jeg sørger billederne..!

Flyturen fra Hamborg til Dubai gik ”Ohne Probleme” som man siger på tysk, hvilket vi selvfølgelig har snakket en hel masse både i lufthavnen og til vores tyske veninde Lydia, som vi kom til at sidde med i flyet. Hende hyggede vi os rigtig meget med hende, også var det ovenikøbet fjernsyn med diverse film, pude, tæppe, hovedtelefoner, mad og fri sodanvand.. Det var ren optur:-)

 

 

05-02-10

G´day mate! Fra Dubai til Singapore til Brisbane.

Ja, så kom vi så langt. Vi har nu både sagt farvel til vores tyske veninde, krydset ækvator og holdt et lille stop i Singapore og nu er vi så tilbage på vores pind i flyet, hvor vi faktisk er ved at føle os hjemme med både film, lækker mad (bortset fra når der serveres kylling og ris til morgenmad eller salat der smager af tang...) Vi adlyder blindt de smukke stúadesser, når de slukker lyset og siger vi skal sove og bliver skrub forvirret, når vi krydser en tidszone og der lige pludselig er gået fem timer just like that. Vores biologiske ur siger lige nu at klokken er 10 om morgenen, men vi har lige spist aftensmad, så det må vi jo bare affinde os med, og det gør vi så.. Ja, det er i sandhed dejligt og skrubforvirrende at flyve. Specielt Laila er veludhvilet efter at have sovet det meste af natten til stor morskab for Kirsten, som har måtte ligge skulder til engang imellem:-) Vi har nu fået os en ny sidekammerat – endnu en tysker. Das ist super echt! Han ejer det australske toiletpapirsfirma, Levi und noget andet vi ikke kan huske!! Vi har hermed lovet ham, at vi kun vil købe hans produkter fra nu af!

Så med godt humør og kolde drinks er vi klar til at indtage verden – eller i hvert fald Brisbane.

Vi vil slutte for denne gang med dette citat, citeret af Helle Lauridsen:

”Verden er en stor legeplads, og vi er klar til at starte legen”

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd