Så er DTS endelig startet. Vi er efter lang tids venten endelig kommer frem til skolen. STEDET ER FANTASTISK og ligger i Mitchelton, som er en forstad til Brisbane:) Stedet er roligt, og det tager ca. 20 min at komme ind til centrum i Brisbane.
På vores FRONTIERS DTS hold er vi kun 9 personer; 3 drenge og 6 piger. Holdet virker til at være super fedt og vi glæder os bare til de næste 6 måneder. Piger er søde - ret heldigt eftersom vi sover 8 piger sammen i et rum. Vejret er super lækkert, varme og solrigt. Ligesom Australien skal være.
Det hele er simpelthen så spændende. De sidste 2 dage har været opstartsdage, hvor vi har leget "get-to-know-you-games" og bare hygget os og kommet mere ind på livet af hinanden. Stedet her er fyldt med menensker, som bare ønsker at leve et liv sammen med Gud og følge hans veje. Det bliver helt fantastisk at følges med dem i 6 måneder. Vi er virkelig forventningsfulde.
Fordi vores FRONTIERS DTS hold er så småt har vi vores timer og flere andre ting sammen med SPORTS DTS. Det er super fedt - på dette hold er der ligeledes nogle fede mennesker. De er kun 8 personer - så alt i alt er vi 17 + staff. Det virker til at være et helt perfekt antal. I eftermiddag tager vi til Sunshine Coast på retræte. Det bliver helt fantastisk at se stranden ved Østkysten og bare komme tættere på folk her.
Det er så spændende at blive introduceret for FRONTIERS DTS´s egentlige formål. Formålet med lige præcis vores hold er at nå områder af verden, hvor de aldrig har hørt evangeliet før - Nå folkeslag, som aldrig har hørt Guds ord og bare møde dem midt i deres fattigdom. Det hele er meget spændende. Vores staff (skoleleder på Frontiers) sagde igår at vi muligvis skal på Outreach til Kina og Rusland. Først blev vi ret skuffet - Rusland. As in Europe?? Men Gud ved bedst og han skal helt sikkert nok sende os til de mennesker, han ønsker vi skal nå med hans ord.
Even though - Laila really wants to go to India.
MEN på trods af MEGET larmende fugle går det ret godt med at få sovet. Kirsten vågner dog rigtig tidligt og tager sig en løbetur sammen med de andre piger, der stadig har jetlag, mens Laila, der stadig er ret påvirker af pillerne til hendes tå sover lidt længere. (Tåen har det dog nogenlunde godt igen, og jeg (Laila) kan gå igen) HURRA.
Så alt i alt er vi virkelig spændte og glæder os til at se hvad Gud vil sige til os de næste måneder...