I søndags var ude at besøge et af de slum områder, som findes her i Bangkok. Jeg mødtes med Ruth og Inchai, som er det thailandske ægtepar, som står for arbejdet i slummen. Jeg tilbragte en hel eftermiddag sammen med børnene, det var så berigende at kunne gøre sig forstående på thai over for dem. Jeg sang to sange for dem meget impulsivt, da der pludselig var en filippiner tilstede som kunne spille guitar! Børnene dansede og hyggede sig meget. De optrådte også med en dans de havde lært. Vi spiste mad sammen, legede, og de viste mig hvor de boede. Jeg kendte mange af børnene i forvejen, da jeg har besøgt dem to gange før. Der var også stor gensynsglæde da jeg mødte mit sponsorbarn, som også bor i dette slumområde. Jeg har igennem et års tid givet ham penge hver måned, så han kan gå i skole, få skoleuniform, transport til og fra skolen, mad mm. Det var så dejligt at se at han vokser, og at hans øjne smilede. Han så ud til at have det godt, trods omstændighederne.
Desværre er mange af deres huse oversvømmede lige for tiden, pga. af de enorme regnskyl der har været i Bangkok den seneste tid. Det var forfærdeligt at se. Det hele svømmer rundt og de kan intet gøre. En bedstemor vidste mig hendes hus frem. Se billederne, de taler for sig selv.