Væk fra storbyens ræs og hæftige trafik til det fordige, grønne og rigmands kvarter, "Karen", med store huse, heste og hvide mennekser i dyre biler.

Vi holdte os dog til det primitive (for een gangs skyld) og sov i køjesenge på en campingplads, den efterspurgte Karen camp!

Her mødte vi alverdens forskellige folk. Stamkunder og mange andre rejsende! De fleste andre rejsende var på en "lastbil-tur" hvor konceptet er at man kører 10-15 mennesker rundt i en stor truck rundt i Afrika. Man arrangere det hjemmefra og hopper så bare på og af som det passer. Dem vi mødte kørte frem og tilbage mellem Nairobi og Johannesburg (Sydafrika). Det betød at Karen camp enten var start eller stop på turen og at der derfor var dømt: PARTY i den billige bar!! 

Det var et vældig sted at være et par dage, hyggeligt med snaksagelige folk, men også en anelse belastende da der hver dag dumpede nye "truckere" ind! Men sjovt frem for alt at iagttage et par eksistenser:)

Og hvad lavede VI så??

Jo, vi skulle jo vise os som et godt eksempel, selvfølgelig som de yderst fornuftige piger vi jo er, og tog afsted på udflugt til et elefantbørnehjem og fodrede giraffer! Vi så kenyansk stammedans, udklædninger og de forskellige stammers hytter, selvfølgelig ret turistet, men ok at tjekke ud.

Ugens Highlight: Vi gik rundt i Karen Blixens hus og have! Hvem havde troet at den mulighed ville byde sig? Det var faktisk ret interessant og gav os en større forståelse for at hun er klistret på vores 50'er seddel. Det gav os også en forklaring på hvorfor ALT i området hed noget med Karen: Karen country club, Karen road, Karen Hospital, Karen College osv osv...

Vi blev helt flove over at vi ikke vidste mere, når vi nu kom fra "Karens land". Måske skulle jeg alligevel lade mig overbevise af min Fars påstand om, at "Mit Afrika" både er værd at se og læse..!?

Det blev også til en mindre vandretur i de omkring-liggende bjerge: Ngong Hills. Men af "en eller anden grund" endte det ret kikset på en bakketop i vildt blæsevejr, da vores chauffør, som jo selvfølgelig også var guide og kendte området som sin egen bukselomme, efter en halvtime (Vi havde aftalt at gå i 3) ville vende om pga. bøfler? -Sikkerhedsmæssigegrunde!? Det kunne han jo ikke vide på forhånd, vel!? Vi har efterfølgende læst at det slet ikke var farligt. Men så skal vi da ikke have dårlig samvittighed over at han ikke får mad på bordet den næste uge, eller måned måske, for pengene dem skulle han have!

Jeg tager godt nok mig selv i af og til at ryste på hovedet og bare ikke forstå måden tingene "fungere" på! Vi er alt for vandt til at få den vare vi betaler for og som stemmer overens med de forventer vi har. Hvis ikke, er det da selvfølgelig muligt at bytte den eller endda få pengene tilbage. Det koncept gælder bare under ingen omstændigheder her! Jeg savner at vide hvad en vare reelt er værd og ikke konstant føle mig snydt.

Jeg glæder mig til ikke at behøve at brokke mig over et telt med huller og lynlåse der ikke virker og ikke skulle diskutere med en vagt om priser, fordi de "fornylig, faktisk i sidste uge" lavede priserne om, og at det ikke er kommet på prislisten endnu (Har jeg så lyst hår??)! Jeg føler mig evig skeptisk når folk henvender sig og jeg kan ikke lade være at tænke, at der må være en eller anden bagtanke, hvilket der desværre også stort set altid er.

Py.. Lige et par dugfriske frustrationer fra en kogende internet cafe! 

Det var Karen vi kom fra...:)  Derfra gik turen til Naivasha. Ny berettning og billeder følger, forhåbentlig en af dagene.