Hej Familie og venner

Her paa emmanuel er alting stadigvaek vel, bortset fra det hjemlige er det ikke hverdag man lige maerker  man er aafsted paa grund af rutinerne og det at man er paa emmanuel det meste af tiden, men naar man saa lige kigger rundt engang imellem paa landskabet, taenker man, man er faktisk langt vaek hjemmefra.

Siden sidst havde jeg en oplevelse med Manuel, en af drengene som fik ellepsi.Jeg var ude ved grisene sammen med nogle drenge da en af drengene kaldte paa mig fordi der var en af drengene som rystede.Jeg kunne ikke gore saa meget andet end og holde hans hoved og helt aerlig saa troede jeg han skulle do, det tog 10 min foer han kom saadan nogenlunde til sig selv og der kom ogsaa blod op. De fortalte mig bagefter at det var normalt at han fik det og normalt at det var saa kfraftige andfald, men det kunne jeg jo ikke vide.

I sidste weekend havde vi besog af 3 a dem som jeg var paa sprogskole med, saa det var helt hyggeligt og snakke med dem igen. Der var ogsaa et aegtepar (Katrine og Bent) Vi blev inviteret af Jordan og Merethe,dem som arbejder her fast til vafler og vi saa min sosters born+ dansk lovsang, det var dejligt med lidt dansk.

Ind imellem er der born der lober vaek fordi de har vaeret oppe og tottes eller bare har det daarligt.Nogle gange finder de dem nede i byen og andre maa de efter nogle dages eftersognig give slip paa. Det er ikke godt og vide hvad der venter de born der lober vaek.

Her paa emmanuel gores der meget ud af at det ser flot ud og det synes jeg virkelig ogsaa det er. Alle bygningerne er sponsoreret af forskellige kirker fra USA og naesten alt her paa Emmanuel er gaver fra USA og DK og nogle andre lande.Naar vi gaar en tur ned i byen(Emmanuel ligger i udkanten af byen) er det lige som og traede ind i et helt andet land, mange af bygningerne er lavet af jord og hvad man nu lige har fundet af matriale, det er altsaa ikke et saerlig kont syn, men saadan er vilkaarne her.

I naeste weekend er vi inviteret til og komme ind i hovedstaden Tegucigalpa og se slummen og de vilkaar bornene lever under, det glaeder vi os til, ikke fordi det paa nogen maade er traels og vaere her, men det bliver ogsaa godt og komme lidt ud fra emmanuel og se nogle af de steder bornene kommer fra.

Nogle gange tar jeg bornene, dem som jeg arbejder sammen med, op og faar chips og cola eller hvad der nu lige er. Det er helt rorende saa glade de kan blive for saa lille en ting. Vi har det virkelig godt i DK og jeg har det godt her. Hvis vi bare er det mindste laekker sulten eller lige foler for et eller andet er det jo bare og tage pungen op af lommen, men saadan er det langt fra alle steder.

Haaber i alle har det godt i hvor i er og trives.

KH og tanker her fra Emmanuel