Turen til Parajachel...

Soendag morgen gik turen til Parajachel, vi skulle efter planen blive samlet op klokken 8 foran Ronja og knud Eriks hus, derfor staar jeg klokken halvotte foran Thereses hus og venter paa hende, vi ville moedes lidt foer, saa vi kunne koebe lidt frugt inden vi blev samlet op, mens jeg staar og venter, kommer der en groen minibus skridende rundt i svinget vold-dyttende, jeg ryster paa hovedet, for jeg skal jo ikke hentes der, minibussen bliver staedigt ved med at dytte, og jeg bliver staedigt ved med at ryste paa hovedet, "NO gra-ci-as!!!" Tilsidst hopper Ronja ud af den groene minibus, og siger at vi skal koere nu og ikke klokken 8, de havde lavet en fajl paa kontoret, men glemt at ringe rundt og sige til gaesterne at det hele var blevet rykket til en time tidligere, dette resultere i en pokkers arrig chauffoer, der giver den groenne minibus MAX og jeg mener MAX gas rundt i ALLE haarnaalesving paa den 2 1/2 times lange bjergkoere tur vi skulle paa, for at holde tidsplanen! 

Det skulle have vaeret en smuk tur, som skulle nydes, men den blev i stedet til en tur, hvor vi tog os selv i IKKE at kysse jorden da vi kom ud af bussen!...spaendene..

Efter morgenmad i Parajachel tog vi og sejlede i motorbaad over soeen til en lille by, Santiago. Efter at have dappet rundt i byen i et par timer, tog vi baaden tilbage, hele tiden havde vi vejret med os, hoej sol! saa skoent! sol og fed udsigt! en helt perfekt dag, med verdens FEDESTE udsigt!! ingen tvivl om det.

Da vi kom tilbage og fik frokost begyndte det at regne og vi fik overbevidst hinanden om, at vi bare var "super heldige" "sikke en god dag", at det "foerst begyndte at regne da vi var faerdige med at sejle"..bla bla bla...men lige DER lige DER stopper heldet 100 %, efter frokosten stiller vi os ned og venter paa minibussen og den arrige fartgale chauffoer, der skal koere os hjem til Antigua...(nu er det begyndt at regne ret kraftigt) men han kommer bare IKKE, efter at have ventet en time og taenkt paa "manana-mentaliteten", og han stadig ikke er kommet jordende rundt om hjoernet giver vi op, og begynder at lede efter alternativer. paa nuvaerende tidspunkt staar det ned i staenger OG tordner...

Alternativet bliver, at vi finder en mand, der snildt kan koere os til Antigua, han har da lige en bus rundt om hjoernet, vi skal bare lige vente 5 minutter (20 minutter) saa kommer bussen. han skal selvfoelgelig lige have en solid overpris for det, og vi begiver os lettere betaenkelige tilbage mod Antigua, paa vejen til Antigua naar vi ogsaa lige at samle en mor og hendes syge datter op, og koere forbi hospitalet med dem... det var en meget surrealistisk tur hjem, som det er saa svaert at forklare om i en mail, men det var super underholdende:o) 

saa alt i alt en spaendende dag, hvor vi igen bekaempede trangen til at kysse jorden da vi kom til Antigua...men vi har grint meget af det igaar aftes og her til morgen...saa er der jo noget at skrive hjem om:o) ha det godt.

knus