Hola!

I morgen vender vi snuden hjem ad, men inden vil jeg lige skrive hvad vi lavede den sidste tid, bare for at faa en ordenlig slutning paa eventyret.
Som sagt i sidste beretning tog vi til Isla de Ometepe efter Granada. Isla de Ometepe er en oe bestaende af to vulkaner. Vi boede lige ved stranden ud til den store fersvandsoe (Oeen ligger i lago de Nicaragua). Dagene brugte vi bl.a. paa at tage hen og besoege ojo de Agua (vandoejet), som er et vandhul mellem de to vulkaner, hvor man finder det klareste vand vi nogensinde havde set. Derudover tog vi paa cykeltur til Merida (en by der laa paa den modsatte vulkan, af hvad vi boede).  Turen var ikke saa lang men skide haard da vejen var noget vaerre lort at cykle paa. Det var faktisk umuligt. Men saa er det jo godt at man har en fed mountainbike. Paa cykleturen saa vi Bl.a. en mand der kom paa hest loebende med en kaempe ko i snor. Koen vaeltede ned at bakke og enten slog sig meget haardt eller doede.
Efter Isla de Ometepe skulle turen gaa videre til Costa Rica. Turen over graensen tog os tre timer i koe ved den costa ricanske graense. Hvorfor, ved vi virkelig ikke. Moedte heldigvis et par mennesker og dele de tre timer med.
Kom til San jose (hovedstaden), hvor vi tilbragte 4 dage inden vi skulle ud at arbejde. Vi havde hoert at byen var beskidt og kedleig, men for os var den smuk og ren, da vi ikke havde set en rigtig storby siden san Pedro sula i Honduras. Dagene gik med bifture, oeller og lave go mad. Bu var det sut med at spise ud, da priserne pludselig var tredoblet.

Torsdag d. 25 tog vi bussen til Bataan, hvor vi blev hentet af Robert, som styrede projektet. Vi sejlede af en flod ud til stranden hvor vi skulle bo. Utrolig eksotiks tur med aber, fantastiske planter og fugle. Stedet hed la tortuga feliz (den lykkelige skildpadde), og laa lige paa stranden. Vi boede i hytter, Mathias og jeg sammen med Dan fra Jersey, 18 aarig troublekid. Vi faldt hurtig i snak med de andre frivillige paa projektet. Der var hele tiden skift i folk, da folk for det meste jkun var der i 2 uger og kom mandag og torsdag. Dagene gik med arbejde som koekkentjanser, roengorring og selvfoelge skidlpadde arbejdet. Saesonen startede lige da vi kom og der skulle derfor bygges en kaempe rede, hvor alle aeggene vi samlede skulle ligge i. Kan lige forklare hurtig havd jobbet gik ud paa. Pga at Costa Rica har saa mange aeggetyve (poachers), er man noed til at beskytte aeggene indtil de bliver unger. Der er selvfoelgelig ogsaa andre der stjaeler aeggene, som f.eks. maager og possums. Storstedelen af de skildpadder, der lagde aeg paa den starnd vi arbejde ved, var Leatherback turtles. De er meget truet og derfor ekstra vigtige at pase paa. De kommer op om natten og laegger fra 50 til 120 aeg, vejer op til 900 kg, laengde omkring 180 com (dog op til 220). Vores job gik derfor ud paa at grave denne kaempe redde og toemme den for groent saa den ikke ville begynde at mugne.  Om natten gik vi patrulje af fire timer fra 20.00 til 04.00. Straekningen var 7,4 km hver vej, saa vi fik gaaet et paent sykke de 14 dage, Jeg fik gaaet 90 km og Mathias 75 km. Det kunne til tider vaere en haard tur, da man gik i sand hele vejen og det kunne vaere utrolig morekt, vhis det var overskyet. Vi maette nemlig ikke bruge lygte da det vil skraemme skildpadderne.
At se saadan en kaempe skildpadde, var som at se en dinosaur fra fortiden. Dens hoved var paa stoerrelse med en basketball og dens finner vra en halv meter lange. Det var helt utroligt at se , hvordan den brugte sine bagfinner til at skovle sand op til sin rede. Det var meget haardt for den og derfor stoennede den meget (det loed meget som en hest). Det tog op til to timer for den at komme op, faa lagt aeggene og komme ned i vandet igen. Men det var ventetiden vaerd at se den laegge aeg. Jeg naede at se 5 og Mathias saa 6. Gaaturerne var sammen med en lokal guide, som vi kaldte dem. Et par stykker af guiderne havde varete aeggetyve, men blev saa skidlpaddeassistenter, da de fra vores projekt fik loen for det. Projektet var nonprofit og alt overskuddet gik til de lokale (der boede cirka 30 mennesker). Dte var utrolig hyggeligt der ude, og vi fik os en masse dejlige venner.
Nu er vi tilbage i sAN Jose og skal afsted i morgen, Amen! Ses der hjemme i det kolde nord.