Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
newzealandthailand » Beretninger » Koh Samui - THAILAND

Koh Samui - THAILAND

12. april: THAILAND

4,45 kørte vi mod Chch hvor vi skulle flyve fra. Efter 10 timers flyvning ankom vi til Singapore, og vi slog 3 timer ihjel ved at kigge på butikker. En utrolig flot lufthavn med både biograf og fitnesscenter. Fly til Koh Samui tog 1 ½ time, men alle var totalt prægede af jetlag, for Thailand er 5 timer bagud i forhold til NZ. Vi ankom til en utrolig lille, men ret flot lufthavn og da vi kom ud var det som at blive ramt af et hårdt slag med et baseballbat. Luftfugtigheden var ekstrem. Vi kørte en 20 min. Tid, og mødte det andet danske studie center hold, hvor min dejlige kusine bl.a. er på. Hun sprang mig om halsen og vi sagde hej til hinanden. Vi bor i små huse i et virkelig lækkert område med to lækre pools og planter og palmer over alt. Jeg bor med to andre piger som jeg super godt kan lide. Vi fik kørt air conditionen op og hoppede i seng.

13. april: Nytår i Thailand

Hver morgen er der lavet lækker morgenmadsbuffet, og vi nød ikke at skulle sutte i vores lavpris havregryn og mælk. Vi blev udstyret med en stor vandpistol som det andet holds leder havde købt til os. Vi smuttede ud i gaderne, og blev overfaldet af de lokale der smed vand overalt. Det er sådan man fejrer nytår i Thailand. Efter et par timer med vandkamp i gaderne, tog vi lige en dukkert i det UTROLIG varme havvand. Det er akkurat som at gå i et varmt badekar derhjemme. Helt absurd at svede når man går i havet. Vi fik par øl på den lokale bar, og derefter gik en af de andre piger og jeg op til hovedvejen på øen og så pludselig 3 af pigerne fra holdet sidde på ladet af en bil, og de råbte vi skulle med på rundtur med de lokale, og vi hoppede op. (Undskyld mor!!) Her sad vi så med en hel thaifamilie, og vi stukket en guldøl i hånden. De holdte ind hver gang der stod lokale i vejkanten med vandslanger og pudder til at sprøjte på os efter en omgang kold vand. Sådan forsatte legen i 3 timer og vi anede ikke hvor de tog os hen til sidst. Vi holdte på en tidspunkt ind et sted, ved en ældre thaidame og vi fik lov til at låne hendes toilet, drivvåde og med pudder overalt. Men vi blev kørt tilbage til Smile House (der vi bor), og gav som tak familien nogle penge og de små drenge fik vores vandpistoler. Dagen endte i en bytur i nabobyen Chewing.

14. april: I dag havde vi fællesmøde og ellers bare slappede af ved poolen og hyggede i varmen. Man bliver utrolig døsig og det tiltaler ikke rigtig nogle at lave noget vildt, plus mange havde så utrolig mange tømmermænd fordi de havde fundet vej til den nemme måde at blive fuld på her i Thailand – the bucket. Det er en legetøjsspand der er fuldt fra alt mellem 5-15 genstande pr. spand. Det farlige er at man ikke kan smage hvor meget der er i den, for smagen er kvalt med red bull.

15. april: Ørundtur:

Den stod i dag fra 8-13 på ørundtur i åbne jeeps. Det var vildt lækkert at få vind i håret i den kvælende varme. Vi startede med at se nogle klipper, grandmother og grandfather rocks. I kan selv tænke jer til hvad de forestillede. Vi havde en lille lokal thaidame med som guide. Efter det en tur i et buddatempel. De er utrolig smukke, men man skal have dækket sine lår og skuldre til, især som dame. Vi hilste på en budda, og trak en pind der så kunne fortælle hvor heldige vi var. Min var utrolig dårlig, så jeg skulle gå ned til en munk i et hus og få kastet noget vand i hovedet og få et armbånd på af garn. Det skulle hjælpe på det. Alles var stort set dårlige, så alle tog en tur ved munken for at være på den sikre side. Kvinder må ikke røre munke, så får man ganske enkelt tæsk af de thaiere der ser det. Efter det en tur ud og se hvordan man flækker kokosnødder, og se en abe der var trænet til at hente kokosnødder i træerne. Efter det en tur til en udsigtspost, og så hvordan nogle lokale laver den utrolig stærke karry, plus det var muligt at smage og dufte til en masse af ingredienserne. Om eftermiddagen tog vi en lur ved poolen og om aftenen tog jeg til ind til Chewing med nogle af de andre og kiggede på markeder. Der er meget det samme de har, men en masse lækkert man lige synes man mangler, plus det er sjovt at prutte om prisen :)

Senere smuttede Kirsten (min roomie) og jeg ind et sted og fik massage for 300 bath – ca 45 kr, for en time. Det er helt fantastisk.

16. april: Ørundtur 2

Endnu en dag med ørundtur i de åbne jeeps. Vi skulle først ud og se en kæmpe budda, og vi var nogle der igen fik velsignelse. Derefter ud til et lille vandfald hvor vi kunne bade og prøvede at klatre på klipperne. Det sidste stop var et kokostræ værksted. Der var helt absurd mange flotte ting og jeg fik vist også købt min andel af flotte træskåle. Om eftermiddagen fik vi nogle bestilt billetter til friugen til Chaing Mai. Vi er en stor gruppe på ca. 14 der snakker utrolig godt sammen, så vi aftalte at bestille sammen, og så fordele værelser når vi kom derop.

17. april: Massage + fest

I dag skulle vi lære hvordan de famøse thaidamer giver sådan en god massage. Vi blev delt i grupper af 2, og så gav den ene og omvendt bagefter. Eftermiddagen stod på afslapning ved poolen, og vi fik en fødselsdagsøl. Jeg gik senere ud og spiste med kusine Rikke, og vi fik 3 dejlige retter mad for næsten ingen penge. Om aftenen festede jeg med hendes hold inden vi begge hold tog i byen i Chewing (ca. 15 min i taxa eller på ladet af en tilfældig bil der kom forbi). Tog på en danskerbar hvor der blev spillet en blanding af nyt musik og danske, gamle slagsange.

18. april: Ren afslapning efter vild bytur.

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd