Så er det endelig blevet tid til endnu et indlæg. Der foregår så meget hele tiden at vi er så trætte at jeg nærmest ikke magter at skrive om aftenen. Men anyways her kommer der endnu en lille opdatering:
D. 20. februar:
Vi blev hentet kl. 7.oo og kørte med en usædvanlig entusiastisk chauffør ved navn Spike. Tror faktisk at billedet ligger på facebook. Han var så ivrig efter at fortælle om alt muligt fordi han åbenbart lige havde haft ferie fra sit turist-chaufførjob. Han tillod endda at vi satte min ipod til musikanlægget i bussen. Han stoppede godt nok hvert minut for at fortælle et eller andet om ham selv eller NZ. Dejlig mand. Vi kørte et kvarters tid skulle ud og se et stykke regnskov – Puketi Kauri Forest. Lignede ikke meget en regnskov, men turen rundt tog 10 min så vi var hurtigt på farten igen. VI skulle op på den nordligste del af New Zealand. Her skulle vi køre på 90 mile beach, det ligner ret meget stranden ved Løkken, men her kørte den kære Spike 100 km/t langs med det tasmanske hav. Han fortalte at vi ikke kunne bade der fordi der er en ekstrem strøm. Næste stop var de enorme sandklitter der hobede sig op over alt. Det var utrolig smukt, og der er bare generelt så fantastisk en natur hernede at det slet ikke kan beskrives. Vi blev udstyret med et board og den vilde Spike på 44 sponsede op af de gigantiske klitter, og vi andre prøvede at følge med, men måtte holde en pause eller to på vej op af. Det er det hårdeste jeg nogensinde har været med til. Uden sammenligning. Alt i hele kroppen syrede, men det glemte man hurtigt, da man lagde sig på boardet og blev skubbet i flyvende fart på vej ned af de vilde klitter. Det gik sindssygt stærkt, og hvis du ville åbne munden for at skrige eller grine blev munden fyldt op med sand, og vi havde alle sand alle steder da vi kom ned. Nogle magtede ikke flere ture, men jeg skulle lige have to ture mere og nogle endda 3 ture mere.
På vejen hjem stoppede vi ved en utrolig flot strand i en bugt hvor den stod på en frisk svømmetur i de halvstore bølger, og knapt havde vi lagt vores ting på stranden før Spike og hans board var i bølgerne. Han var en kanon fyr og have med, og skabte underholdning for alle pengene.
Inden vi ramte Paihia, skulle vi da lige smage de lokale fish’n’chips. Føj, det var klamt. Det er første og sidste gang jeg har gjort det. Da vi kom helt hjem, gik Kristina og jeg en tur med hunden der tuller rundt her på stedet – en king charles spaniel ved navn Ollie. De elsker hvis vi vil tage den med ud og gå.
Søndag d. 21. februar:
Kl. 9 blev vi hentet i dag, vi havde næsten alle meldt på et tilbud om prøvedyk fra det lokale dykkerfirma. Eller hvad man nu kalder det. Vi fik alt gearet på og vi prøvede en del øvelser under vandet. Vi var totalt vilde med det, og om eftermiddagen fik 12 af os meldt os til kurset. Resten ville hellere med på surfertur.
Om eftermiddagen ville vi finde et stort supermarked der skulle være lige i nærheden, og derfor snuppede 5 af os en af de gratis cykler der er til rådighed. Cykelhjelme er lovpligtige hernede, så vi lignede sgu 5 tosser på tur. De cykelhjelme er utrolig gamle og slidte og sidder af pommerens til. Det fik vi meget sjov ud af.
Mandag-fredag:
De dage her har den stået på engelsk undervisning af en mand fra Wales der har boet her i NZ i 8 år. Vi gik i skole fra 8-14 og han lavede en utrolig god undervisning, og vores engelsk blev brugt hele tiden. Ellers har alle os dykkere været til lægetjek for at være sikre på at vi var klar til at gå i gang med certifikatet tirsdag. Vi blev delt ind i hold, og hvert hold skulle have to dage i indendørs pool, og to dyk på åbent hav. De dage i poolen af ca. 4 timer blev brugt på forskellige øvelser man skulle kunne, f.eks. som at fjerne masken helt, smide sit mundstykke over skulderen og finde det igen, og hvordan det føles ikke at have mere luft tilbage i sin tank, at tømme masken for vand osv. Vores dykkerinstruktør hedder Mike og er en ung fyr på 22, og hans assistent Stretch er 27 og på størrelse med John Coffey fra Den grønne mil. Ekstrem stor, men ekstrem herlig. De udgør et godt team for vores gruppe, og vi er meget trygge ved dem. Hvis der er noget vi ikke er helt dus med, tager de den tid det tager, og hjælper os igennem.
Vi har oven i købet også formået at lave udvalg til tiden her i Paihia. F.eks. Hyggeudvalg, surprise me udvalg, sportsudvalg, fødselsdagsudvalg, festudvalg og højtlæsningsudvalg. Jeg er på surprise me og højtlæsning. Det er utrolig underholdende og i går aftes lavede hyggeudvalget film i fællesstuen med kage til. Vi lå hulter til bulter, men efter 20 min sov halvdelen og måtte opgive og gå i seng. Det dykkercertifikat blandet med lidt byture dagen inden hvor vores hold ikke skal dykke, er en meget opslidende coctail. Vi har også fået en bog med hjem af dykker Mike som skal læses, men han gav os et tip om, at det var nok bare at se dvden dertil :) Nemme løsninger kan vi godt lide.
I dag lørdag, var vores hold for første gang på åbent hav. Vi kørte til en lækker strand, fik våddragt, hætte, udstyr og hele moletjavsen på, og skulle gå i vandet som en anden frømand. Ret svært og utrolig tungt. Vi skulle ned på ca.. 6 m. vand ved at gå ned ved et reb et stykke ude på vandet. Det er et utroligt tryk det giver i ørerne og jeg måtte op et par gange før jeg kom helt ned på bunden og sidde på knæ. Vi svømmede lidt rundt til at begynde med og prøvede at styre vores vest med luft så vi kunne finde den rigtige balance. Ret svært. Vi lavede nogle af de samme øvelser som i poolen, ret ubehageligt når du ved, at du under ingen omstændigheder bare må springe mod overfladen, for det kan give farlige lungeskader samt varige mén i øerer. Det gik super for os alle, og efter 1 times tid svømmede vi mod land igen. I solen gennemgik vi kapitlerne i bogen og de tilknyttede spørgsmål. I morgen søndag skal vi ud med båd og smides i ved 12 m dybde. Det bliver vildt, er lidt nervøs, men som sagt er det nogle gode fyre vi har med, som bare har tjek på tingene. Halvdelen af vores gruppe er ude og surfe her i weekenden, og kommer først hjem i morgen engang til aften. Der har vi bestemt at vi skal have en bytur for at fejre at vi forhåbentlig har bestået teoriprøven og får vores dykkercertifikat :)