Mandag eftermiddag er vi på et hjem for tidligere gadedrenge i alle aldre. Det er rigtig sjovt og spænende. Vi hjælper drengene med lektier og sådan noget og hænger ud og snakker med dem. Jeg kan virkelig godt lide at være der.
Jeg har allerede fået en ven. Han er 16år, går på Highschool og har været der i 5 år. Vi snakker om alle mulige ting. Han har fortalt mig hans livshistorie. Jeg kunne virkelig mærke på ham, at han har så meget brug for at fortælle om det. Det er rart at være til gavn med at lytte. Vi snakker om, hvordan det er i Nigeria og i Danmark. Vi snakker meget om, hvad vi drømmer om. Hans store drøm er at tjene en masse penge og flytte til Danmark.
Ja, drømme har vi alle. Uanset om man er gadedreng fra Jos eller dansk blondine fra trykke Hørning. Forskellen er bare, at jeg nok har større mulighed for at få opfyldt mine drømme. Hvis jeg bestemmer mig for jeg vil til Nigeria igen, arbejder jeg bare lige et par måneder og så har jeg råd til det, men med hans fritids arbejde 7 timer om ugen til 5kr. i timen går der nok lige lidt, før han kan komme til Danmark. Jeg har bare været så heldig, at jeg er født et andet sted i en anden familie.
Det er så trist at tænke på at vi ikke alle har de samme forudsætninger for at opnå, hvad vi ønsker. Igen har jeg meget at være glad for.
Jeg håber han kommer til Danmark en dag. Han vil i hvert fald have en ven i mig i Danmark.