Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
johansen » Beretninger » Playa del Carmen og Tulum

Playa del Carmen og Tulum

Playa Del Carmen

Tilbage til Mexico igen efter nogle dejlige dage i Belize. Denne gang med kurs mod Playa Del Carmen, som er en af de helt store turistmagneter på Yucatan halvøen. Vi ville egentlig stoppet i Tulum, som vi skulle køre igennem for at nå Playa del Carmen. Men i det at Christian den sidste dag i Belize var rigtig skidt tilpas grundet øre-problemer og feber, syntes vi det var klogest at tage direkte til Playa Del Carmen i tilfælde af vi skulle bruge en læge. Heldigvis gik øre-problemerne over efter nogle dage, så lægekonsultation blev ikke nødvendig alligevel.

Det der mødte os i Playa Del Carmen var et af de absolut største rejsemål for amerikanerne og canadiern - så og side deres ”Mallorca”. Et meget kommercielt sted med massevis af store resorts og hoteller, restauranter, barer osv. - Og pakket med turister! Der var til gengæld en rigtig flot strand, men desværre lå man pga menneskemængden rimelig tæt på hinanden i solstolene J Prisniveauet var noget anderledes end de andre steder vi havde været i Mexico, det lå meget tæt på samme niveau som USA, hvilket vi bestemt ikke havde forventet. Så det blev kun til 3 dage i Playa Del Carmen i denne omgang, da vi besluttede os for at tage en smule sydpå igen til Tulum.

 

Tulum

Tulum er en af de mest besøgte Maya-ruiner i Mexico, da det ligger i køreafstand til Cancun og Playa Del Carmen, som er de største turistdestinationer på Yucatan halvøen.

Tulum-ruinerne er ligeledes kendte, da de ligger helt ud til den utroligt flotte kyst til det caribiske hav. Et fantastisk flot syn. Ruinerne i sig selv er efter vores mening ikke de mest imponerende, så det er helt klart den smukke beliggenhed, der gør det værd at besøge.

Langs kysten lige syd for ruinerne er der en lang strækning af hoteller og små strandhytter, hvor man kunne overnatte. Vi fandt et rigtig godt sted som hed Zazil Kin med små basale hytter, som lå på selve stranden. Det var en fantastisk smukt del af stranden, og hytterne så meget idylliske ud. Se billederne! Hytterne i sig selv var meget basale med en madras, lagen, pude samt myggenet til hver. Toiletter og bad var fælles og lå et godt stykke fra hytten, men det gik nu fint alligevel J Vi nød nogle stille og rolige dage på dette sted, hvor det meste af dagen gik med at ligge på den hvide strand og bade i det klare blå vand.

Beretnings info

Billeder

  • Stranden på Playa Del Carmen, Mexico.

  • Sådan ser der også ud mange steder på stranden langs Playa Del Carmen. Liggestolene ligger side om side. Playa Del Carmen, carmen.

  • Den flotte hvide sandstrand på Playa Del Carmen, Mexico.

  • Christian i Playa Del Carmen, Mexico.

  • Disse mænd ved foden af pælen kravlede senere op i pælen, hvorefter den drejes rundt ved stor hastighed mens de hænger og svæver i et reb. Desværre har vi ingen billeder af dette "in action". Men det så ret vovet ud. Bedriften er vist et ritual af en eller anden slags. Tulum, Mexico.

  • Man møder mange af disse små fyre på sin vej omkring Tulum, Mexico.

  • Stranden vi boede på i Tulum, Mexico.

  • Vores hytte i Tulum, Mexico.

  • Lotte ved hytten i Tulum, Mexico.

  • Flere hytter ved Tulum, Mexico.

  • Vores simple hytte indeni. Tulum, Mexico.

  • Kysten ved Tulum ruinerne, Mexico.

  • En af de flotte ruiner ved tulum, Mexico.

  • Lotte ved Tulum-ruinerne, Mexico.

  • Christian ved Tulum-ruinerne, Mexico.

  • Tulum, Mexico.

  • Playa Del Carmen, Mexico." class="nohover">

    Vores hotel i Playa Del Carmen "Hacienda Del Caribes". Meget hyggeligt og tro mod den mexicanske byggestil. Vi fik en fantastisk deal over internettet, det var eller ikke normalt specielt billigt. Længe leve internetportaler!
    Playa Del Carmen, Mexico.

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd