Endelig kan jeg komme til at skrive herinde igen. Vi har simpelthen haft nok at se til, og naar der endelig har vaeret lidt tid til at bruge internettet, har de haft lukket, de lukker nemlig kl. fem. Men i dag lykkedes det endelig.

Den sidste dag vi havde i Managua brugte vi sammen med de medarbejdere, som den vigtigste af de to organisationer jeg rejser med, Mellemamerika komitteen, har her i Nicaragua. De fortalte os om deres arbejde og gav os en masse gode raad om faerden her i landet. Det var rart, da de er dem der ved allermest om det, da de bor her nu og har gjort det i ca. to aar, maaske endda mere paa et tidligere tidspunkt. Samtidig inviterede de os til en fest om aftenen, som vi tog til hos en af medarbejderne. Det var rigtig hyggeligt og sjovt, og dejligt at kunne sidde ude hele natten med kolde oel og rom og cola. Laekkert!

Dagen efter koerte vi med bus, heldigvis med aircondition, mere nord paa, op i bjergene, saa nu er det ikke helt lige saa hedt som det var i Managua. Her er det mere som den danske sommer, maaske en smule varmere lige i middagstimerne. Men naar det er overskyet kan det vaere ganske koeligt. Vi bor et stykke udenfor en by der hedder Estelí, paa et hotel der har en anderledes luxus end den vi oplevede i Managua. Her er to svimmingpools og bygningerne er ret flotte, men der er slet ikke den samme charme og vi bor fem, i stedet for to paa vaerelserne.

Det kan godt vaere rigtig haardt at bo saa mange, da man jo hele tiden er sammen med mennesker og faar nye indtryk, saa kan man godt traenge til lidt ro ind i mellem, og det er svaert naar man bor fem sammen og alle vil noget forskelligt. Men det finder man jo altid ud af. Og her er nogle rigtig smukke aftenener heroppe, hvor man kan sidde og nye koeligheden og cikadernes sang.

En aften da jeg havde brug for ro, for et par dage siden, satte jeg mig op i en af de pavillioner, hvor vi spiser vores maaltider, for at skrive lidt i min dagbog og slappe lidt af i hovedet. Der var moerkt i pavillionen, men der stod en gadelampe(som ikke stod paa en gade, men en af den slags), mellem to pavillioner, som var taendt. Pludselig listede et sort og hvidt dyr sig frem i lyset og begyndte at snuse rundt efter mad, jeg sad bare helt stille og stirrede paa det rigtig soede dyr. Det var et stinkdyr, og det var rigtig soedt, med den lange buskede hale og en bloed sort pels, med hvide striber paa siderne. Jeg var solgt, dét var et fantastisk oejeblik, og helt mit eget!

Dagene her paa sprogskolen gaar med at vi staar tidligt op og har timer paa sprogskolen i den anden ende af byen fra 8-12. Det lyder ikke af laenge, men det er faktisk ret haardt. For det foerste er det nicaraguanske damer der underviser os, som ikke kan hverken dansk eller engelsk og for det andet er det meget smaa hold, saa det er intensiv undervisning. Vi er inddelt i fem hold, hvor der paa det svaereste hold er to og det daarligste hold to, og dem imellem en fem-seks stykker. Den inddeling er sket via en proeve vi tog foerste dag. Jeg er paa det daarligste hold, men jeg har jo heller aldrig haft spansk. Og det er vi to der aldrig har haft, saa vi er paa et meget lige niveau, det er fint. Dog kan det godt vaere lidt stener at laere det hele fra bunden, men det er jo det der skal til. Jeg synes da ogsaa at jeg laerer noget, men jeg tror godt det kunne have vaeret lidt mere.

Til middag naar vi er kommet hjem, har vi ofte taget en hurtig dukkert i svimmingpoolen, foer vi har spist frokost. Dejligt lige at blive koelet ned i de varmeste timer paa dagen. Men meget tid i poolen har vi godt nok ikke, medmindre vi bader om aftenen, og der er det naesten for koldt, for det er ikke opvarmet og aftenluften er som sagt en smule kold.

Eftermiddagene har vi i gaar og i dag brugt paa spaendende foredrag. I gaar med en fyr der har boet laenge i landet, som fortalte om Nicaraguas historie og om bondeorganisationerne i landet. Det er jo ret relevant, da vi skal ud og arbejde med boenderne, men ogsaa bare generelt super spaendende at hoere om. I dag har vi haft et lidt kortere foredrag med en dansker fra den danske fagforening 3F, der har en masse arbejde i landet, som vi hoerte om. Det var ogsaa rigtig spaendende at hoere om hvordan de forsoeger at goere en forskel i et land der er gennemsyret af korruption og hvor frihandelszonerne beskaeftiger flest mennesker i landet.

Den foerste eftermiddag vi havde her, var vi nogle stykker der tog en taxa ind til Estelí, for at se naermere paa byen og koebe nogle af ting vi manglede. Det er en rigtig dejlig by, med masser af liv, og rigtig mange billige butikker, hvor man kunne bruge rigtig laenge paa at udsoege sig rigtig gode ting. Selvfoelig er der ogsaa en masse bras, men fx fandt jeg et par vildt billige sko, som jeg flere gange har overvejet at koebe i Danmark. Desvaerre havde de dem ikke i min stoerrelse, men det kan jo vaere at jeg er heldig at finde dem et andet sted. Da vi skulle hjem ramte vi desvaerre myldretiden, hvor det var rigtig sveart at faa en taxa, som det ellers vrimler med alle steder. Og det er saadan hernede at man propper saa mange som muligt ind i taxaer, busser og op paa lad af biler. Saadan er det bare, og saa koerer de af helvede til. Men det er nu ret skaegt. Vi plejer at vaere en fem-seks i en taxa udover chauffoeren, og denne aften var det mig der kom til at sidde med hovedet ud af vinduet ned ad den mest bumlede vej jeg nogensinde har set, til hotellet. Men det var maegtig skaegt.

Aftenerne har der ikke vaeret mange af hernede, for de foerste mange dage gik vi alle sammen kolde lige efter aftensmaden, fordi vi har vaeret saa traette. Men i gaar havde vi heldigvis energi til at fejre Hannes foedselsdag, hvor vi rigtig hyggede paa et vaerelse med et par oel og lidt rom. Bare stille og roligt, men rigtig hyggeligt. Dejlige mennesker, helt sikkert.

Her i Nicaragua er der fyldt med dyr som man bare ikke er vant til i Danmark, eller som er rigtig sjaeldne. Fx flyver der rigtig mange smukke oerne omkring paa himlen, her er stinkdyr og baeltedyr, og saa er der fyldt med grippe, et sted paa vejen til skole, hvor der ligger et doedt aesel, super klamt og det stinker altid rigtig meget naar vi koerer forbi. Ad! Her er ogsaa aber, og saa er der jo den ting hernede, at alle dyrene bare gaar frit omkring. Bare her paa hotellet gaar der to heste, en ko, mange hunde og hoens og kyllinger frit rundt. Det er ret skaegt naar der staar en hest ved siden af pavillionen mens man spiser. Og det er super dejligt at se en masse spaendende dyr.

Paa mandag rejser vi videre herfra ud til de to landsbyer vi skal bo i, som bliver super spaendende at opleve. Men det bliver nok ogsaa en rigtig haard tid, naar man bliver kastet direkte ud i at skulle snakke spansk med ens familie og maaske er langt fra de andre brigadister, for husene ligger tit ikke saa taet, som man fx taenker om en dansk landsby. Og saa kan man jo ikke rigtig komme i kontakt med nogle udenfor landsbyens graenser. Men jeg glaeder mig super meget.

Jeg haaber meget at jeg kan naa at skrive herinde en gang mere inden vi tager op i landsbyerne, men ellers kommer jeg jo stadig paa nettet, nok en eller maaske to gange i loebet af de seks uger vi er i landsbyerne.

Hav det super godt hjemme i Danmark!

Tusindvis af knus og kaerlige hilsner fra Ida Christine.