Saa kan jeg endelig komme til at skrive om min fantastiske rejse, der lige er begyndt. Jeg skulle egentlig have gjort det i gaar, men jeg bestilte for lidt tid paa netcafeen, saa jeg naede ikke andet end at faa oprettet overskriften, hehe. Men nu er jeg her til at fortaelle om min ankomst her til.

Hele onsdag brugte vi selvfoelig paa at flyve, foerst fra KBH til Helsinki, en tur paa ca. 2 timer til kaempe meget sne. Vi naede endda at kaste lidt med sne paa det korte stykke vi skulle koere fra bussen fra flyet til lufthavnen, hehe. Derfra den lange tur paa 9 timer over smukke groenland til New York, the big apple, hvor vi oplevede de sygeste sikkerhedstjek, med kontrolloerer der raabte af folk og der var bare stress og jag over hele linjen og aldrig et smil. Og lufthavnen var praecis i stamme stemning, graa og skummel. Ikke lige som man forventer. Derfra 2 og en halv time til Miami, hvor vi overnattede paa et hotel i den anden ende af byen, saa vi maatte koere ret langt for at komme frem, men saa fik vi ogsaa set en del skyskrabere. Dog var jeg meget overrasket over at der faktisk ikke var mere af den der var hoejhuse. Men nu var jeg der jo hellere ikke laenge. Da vi dagen efter floej mod Managua, hovedstaden i Nicaragua, begyndte det at gaa op for os hvor det var vi var paa vej hen, at nu var det nu og der var ingen vej tilbage. Rasmus overvejede at true kaptajnen til at vende om, fordi han ikke turde tage med alligevel. Hehe. Men vi klarede den alle sammen, utroligt spaendte, og fik en skoen modtagelse af vores to koordinatorer, Nanna og Leo som allerede var ankommet.

Turen fra lufthavnen var ene indtryk af dette fremmede, nye, spaendende land. Her i Managua bor vi paa et rigtigt hyggeligt hotel uden vaegge. Vi har to dobbeltsenge paa hvert vaerelse, en til hver og paa alle vaerelserne er der et lille bitte tv. Det er virkelig luxus i forhold til hvad vi havde regnet med. Men nu skal i ikke straks taenke jeres luxus, det er luxus i forhold til hvad vi havde taenkt. Vi er jo indstillet paa at skulle bo rigtig primitivt ude i landsbyerne. Men det allerbedste ved hotellet var deres morgenmad i morges, det var saa laekkert! Skoen omelet med ristet broed og ost, og pandekager med laekker melon til, uhm!

I gaar startede vores ophold i Managua med en hyggelig frokost paa en lille restaurant paa den anden side af gaden. Ogsaa rigtig laekker mad! Efter en lille pause gik vi gennem byens hyggelige gader op i et supermarked for at folk kunne proviantere med en masse ting som fx myggespray som det har vaeret rigtig meget bedre at koebe her. Det maerkligste er at de altid og alle steder spiller hoej musik. Der var simpelthen en dj der stod og spillede musik ud af store hoejtalere foran supermarkedet udover parkeringspladsen. Meget spoejst! Og alle steder holder der altid en eller anden bil eller er et anlaeg der spiller hoej musik. Anne og jeg synes ikke rigtig vi havde noget at koebe udover myggespray, saa vi satte os udenfor og spiste is i solnedgangen og kiggede paa de spaendende nicaraguanere, skoent. Om aftenen proevede vi at se film, men vi var for traette og det virkede ikke rigtigt. Saa vi gik ind for at spraye os med myggespray, haenge vores  myggenet op og vaere bange for kakkelakker og kaempe edderkopper, men der har ikke vist sig nogen endnu, skoent!

I dag startede vi selvfoelgelig dagen med den skoenne morgenmad og saa koerte vi ud til stillehavskysten for at ligge ved stranden hele den lange dag. Det var SAA laekkert! Nok 30 grader i solen og mindst 25 i vandet, der var fuldt af skoenne kaempe boelger at boltre sig i! Man kunne slet ikke til holde til at ligge i solen, men der var skygge under nogle dejlige straatage. Jeg fik dog ligget en smule i solen, for jeg har allerede lidt maerker efter min bikini og er ret brun i hovedet allerede. Hehe, efter halvanden dag her, og saa taenker man saa meget paa jer stakler i kolde Danmark, he he!! Specielt i det skoenne vand! Det var som vesterhavet, bare meget vildere! :D

Det var vist det for i dag, jeg har faaet skrevet en hel del, men det bliver nok ikke helt saa detaljeret de andre gange jeg skriver, det kommer an paa hvor tit jeg kommer paa nettet. Men den foerste uge her burde det ikke vaere noget problem. Vi skal vaere her i hovedstaden endnu en dag, saa rejser vi til en by der hedder Esteli hvor vi skal paa sprogskole en uge. Og saa foerst i naeste weekend tager vi til landsbyen, men der er jo hundrede aar til i vores hoveder, naar vi kun har vaeret her to dage.

Men én ting kan jeg forsikre jer alle sammen om; jeg er allerede forelsket i dette smukke land og dets mennesker og jeg er helt sikkert garanteret nogle fantastiske maaneder, en oplevelse for livet! Selvom det helt sikkert ogsaa bliver haardt. Fx fordi i sidder hjemme i lille Danmark, saa langt vaak. Jeg haaber stadig i har det rigtig godt alle sammen!

Pas nu rigtig godt paa jer alle sammen. I er i mine tanker og mit hjerte.

Solvarme nicahilsner fra jeres alles Ida Christine.