Saa har jeg igen en smule tid til at faa skrevet lidt om hvad jeg gaar og bedriver tiden med, som jeg foeler der er saa lidt af. Om to uger er jeg nemlig hjemme i Danmark igen og indtil da flyver tiden afsted som jeg aldrig har oplevet det foer, med dagene fulde af aftaler og arbejde, saa man er noedt til at udnytte hvert minut. Derfor er det heller ikke sikkert jeg faar faerdiggjort hele denne beretning om arbejdet i dag, men jeg vil proeve.

Mens vi har boet her i byen har vi arbejdet med en masse forskellige ting og har ogsaa haft et par fridage ind i mellem, fordi tingene ikke altid fungere som man gerne vil have dem til her i Nicaragua.

Vi startede ud med at samle skrald i sorte plasticposer med lemonduft i et omraade der hedder Mitch. Omraadet blev for en del aar siden brugt som en ulovlig losseplads der blev daekket med jord, men efterhaanden er alt skraldet kommet til syne igen og der er mange der smider deres skrald derude stadigvaek. Igennem omraadet gaar ogsaa en lille bitte aa, som faktisk forbinder de to kaempe soer der findes i Nicaragua, Lago de Nicaragua og Lago de Managua, men som er helt fulstaendig fuld af skrald. I dette omraade ryddede vi altsaa skrald i fire dage med vores lemonposer, og kom faktisk et godt stykke, men det tror jeg kun kunne lade sig goere fordi vi fik en ide, som raadhuset der egentlig arrangerer vores arbejde, ikke lige havde taenkt paa. Vi koebte 5 river og gik igang med at rive omraadet istedet for. Det gjorde effektiviteten meget stoerre og det blev rigtig flot fordi vi arbejdede der i de fire dage.

Ugen efter gik vi igang med at hjaelpe skraldemaendende i denne by med deres carratones, som er smaa vogne der koerer rundt med i gaderne, som de rydder for skrald med en kost og en skovl og laesser skraldet op i vognen. Det var super hyggeligt at gaa alene sammen med en Nica og rydde et omraadet af byens gader. Der var rigtig mange mennesker der kom hen for at snakke med en og gav en sodavand eller en banan. Det var rigtig fedt at opleve og det var godt at vi var saa synlige, for det paavirkede ret mange hernede. Fordi vi faktisk er det de gerne vil vaere, hvide og rige, og saa vi faktisk og rydder op efter dem og fjerner deres skrald. Det har sat rigtig mange tanker igang hos mange og mange roste ogsaa vores arbejde og havde rigtig mange spoergsmaal om hvorfor og hvem vi var. Det er det bedste vi har arbejdet med hernede. Super fedt.

Fredagen i den uge brugte vi paa at vaere endnu mere ulaekre, jeg vil naesten kalde os slamsugere. Vi skulle rydde nogle dybe afloeb/groefter der loeber ved siden af en motorvej, hvor alt slammen fra husene loeber ud og som bliver fulde af skrald som bilerne bare smidder ud af vinduerne. Det var super klamt at gaa rundt i gummistoevler og faa slammet op paa kanterne med en skovl, men jeg er sikker paa det var en fed oplevelse, og meget graenseoverskridende. Desvaerre var jeg ikke selv med til dette arbejde fordi jeg blev daarlig mens vi var derude og maatte tage hjem. Heldigvis var det kun en endagssygdom og ikke noget langvarigt.

Ugen efter, sidste uge, blev informationsugen. Efter at vi havde brugt to uger paa at vaere synlige og rydde skrald, brugte vi en uge paa at informere lidt om det vi havde gang i. Vi delte foldere ud om skrald, som raadhuset havde lavet til os og fortalte noget om hvem vi var og om konsekvenserne af skraldet. Det var rigtig fedt fordi folk er rigtig soede og hernede er folk ivrige efter at faa en gratis folder i haanden, modsat hjemme i Danmark, hvor det kan vaere svaert at faa delt noget ud nogle gange. Vi haaber at det, sammen med at vi har vaeret saa synlige i vores arbejde, har vaeret med til at aabne oejnene, i hvert fald hos nogle. Vi gjorde ogsaa lidt ud af det, vi havde koebt en masse stof som vi havde lavet nogle fine dragter af og syet skrald paa, det var super fedt, og man foelte sig ret grim, men saa var man ogsaa i en rolle og derfor var det ikke helt saa pinligt. Raadhuset havde leveret en pickup fyldt op med hoejtalere, hvor de spillede musik mens vi delte foldere ud, en ting de goer rigtig meget i hernede, det med at spille hoej musik over det hele. Men vi brugte den ogsaa til at snakke i en mikrofon til de mennesker der var omkring os, og en af dagene var vi fire piger som koerte rundt i nogle gader og fortalte de ting vi havde at sige, det var super fedt. Specielt fordi det er den maade nicaerne goer det paa naar de skal reklamere for noget, saa koerer de rundt i gaderne og snakker i hoejtalere eller koerer rundt med hoej musik i en reklamebil. Det var sjovt at opleve.

De forskellige dage var vi selvfoelgelig forskellige steder, paa markedet, i parken hvor vi ogsaa koerte ud i gaderne omkring, ved at busstoppested hvor der koerer rigtig mange busser indtil Managua og saa ude ved Zona Francas, som jeg fortalte om i sidste beretning. Desvaerre var der ikke ret mange mennesker der fik fri paa det tidspunkt hvor vi arbejdede derude og der var ikke saa meget gang i den, men fredag aften tog vi ind til Zonaerne ved Managua og det var helt vildt at opleve. Der var saa mange boder, og de stod saa taet og mange man ikke kan forestille sig, kun maaske hvis man har opholdt sig lidt i et land som dette, men det var endnu mere end alle steder. Og samtidig stroemmede det ud med folk fra alle Zonaerne, det var som at se folk stroemme ud fra en flytningelejr, joeder i k-lejre eller folk paa vej til en stor koncert paa Roskilde, det var helt vildt. Men det var alligevel maaske ikke lige saa soergeligt som de to foerste eksempler, selvom det er rigtig soergeligt med de fabrikker, men billedet er bare et lidt andet naar folk alligevel kommer ud derfra i flot toej, opsat haar og makeup, men arbejderne har faktisk rigtig daarlige arbejdsforhold og muligheder.

I sidste uge begyndte vi ogsaa at faa arrangeret et projekt for rejsebrevspengene, hvor vi vil bygge et slags skur eller halvtag til de skraldemaend som vi har arbejdet med og koebe nogle baenke og kaffekopper til dem, fordi det eneste de havde foer til deres pauser var en oedelagt plasticstol, et lille baalsted de varmer kaffe over og nogle krus som er lavet af overskaarne plasticflasker. Saa vi synes at de fortjener noget bedre fordi de faktisk laver et fantastisk stykke arbejde men ofte ikke faar saerlig meget kredit for. Det har vi saa arbejdet paa et par dage i sidste uge og i dag. Det skal vi ogsaa lave de naeste par dage og vi bliver nok foerst faerdige til vi tager afsted. Samtidig skal vi arbejde med at plante nogle specielle blomster i et kvindekoorporativ i denne uge, saa der er nok at se til, plus at det er sidste uge og der er en masse andre ting der fylder i programmet naar tiden her er ved at vaere slut. Saa det bliver en haard uge.

Vi bruger ogsaa nogle rejsebrevspenge paa at male nogle flotte skilte til information i det omraade Mitvh hvor vi har ryddet skrald, saa det maaske kunne forebygge lidt at folk smidder alting dernede.

Nu er tiden igen knap, saa vi maa see om jeg faar tid i min stressede uge til at faa skrevet om de aktiviteter vi ogsaa har lavet i den tid vi har vaeret her i byen og hvad vi har brugt vores weekender paa. Ellers ses vi jo snart igen i Danmark. Adios.