Jeg synes efterhånden der begynder af at tegne sig etbillede af hvornår jeg får skrevet lidt. Som sidst, er Lisa ude af byen, og jegsidder på den Italienske, og venter på lidt mad. Jeg har arbejdet længe i dag,for jeg har tænkt mig at blive inde i byen og se lidt chl fodbold. I denanledning vil jeg gerne kapitulere i det sofaspil jeg er med i, og I er allehermed velkomne hos mig til middag på finaledagenJ

I morgen skal jeg ud og besøge en masse klinikker ude idistriktet, for at fortælle dem, at vi kommer til at besøge nogle af derespatienter i privaten. Det glæder jeg mig rigtig meget til, for jeg tror detbliver meget spændende. Egentlig skulle jeg også have været af sted i dag, menjeg blive lige brændt af, af den mand som skal hjælpe mig rundt. Det sker jorimelig ofte at planerne bliver ændret, for en aftale er ikke altid en aftale.Det kan jo til tider være ret frustrerende, men jeg er faktisk ret god til ikkeat forvente noget som helst på forhånd. ”Be african about it”, som en jegkender hernede siger.  Meget godtudtryk, for der er selvfølgelig ikke nogen som ikke overholder aftalerne. De erbare ikke altid lige der hvor man troede de varJ

Vi har lige haft nogle uger, med en masse offentlige fridage/helligdage.Tanzania er jo en stor blanding af kristne og muslimer og diverse, og detafspejler  sig også i”helligdagene”. Samtidig er Tanzania en sammenslutning af øerne Zanzibar ogfastlandet Tanganyika. Så når den første præsident for fastlandet har enmindedag, så skulle Zanzibar selvfølgelig også have en. Karumeday hedder den.Det er dagen hvor muslimerne (de er muslimer på Zanzibar) hernede mindes de iåret afdøde. Den ligger tirsdag i påskeugen, og erstatter skærtorsdag. Detvirker som om de eneste, som går op i om nogle fridage ligger i forlængelse afhinanden, er alle dem, som er lidt blege i kuløren.

Det er faktisk meget spændende at opleve hvordan landet ermultietnisk og multireligiøst. Det er jo noget som oftest bliver forbundet meden masse problemer i Danmark. Hernede virker det som om det fleste er retafslappet omkring forskellige i religion etc. Jeg talte med en pinsepræsthernede, som fortalte at på trods af at hverken biblen eller koranen varfortaler for det, så giftede mange sig på tværs af kristendom og islam, og mankunne nok godt forestille sig, at det gør det svære at polarisere grupperne. Kirkerog moskéer er strøet ud med rundhånd, og burkakvinder fremstår i gadebilledetsom noget helt normalt og naturligt. Jeg skal love for at der ville bliverplads i dallaen hvis de ikke fik lov til at komme med;-) Månedskort har jegikke hørt om hernede, så det tror jeg ikke er et problem…

I påsken var vi to dage i Nairobi for at besøge Maria ogOle, som er nogle af vores venner. Vi havde i familien et langt præludium, hvorvi diskuterede om det var 2 x 16 timer i bus værd, at have to dage i Nairobi.Det var det! Det var lækkert at komme til storbyen,  som agerede slaraffenland for min mave. Kød og mad og snaps ilange baner. Det var ganske enkelt fantastisk. Nogle af deres venner havdeinviteret på påskefrokost, og det kunne vi jo selvfølgelig ikke sige nej til. INairobi havde vi også muligheden for at komme til en gudstjeneste jeg kunneforstå. Det var rigtig dejligt at kunne komme i kirke påskesøndag, når det nuendelig var muligt. Vi var i en international kirke, hvor det hele foregik påengelsk. Men det specielle var, synes jeg, at det stort set var lokale, som komi kirken. I Nairobi er det åbenbart meget smart at tale engelsk, og man mødersågar forældre, som taler engelsk til deres børn. På en måde synes jeg det ærgerligt,at de sådan skrotter deres swahili, selvom det selvfølgelig er vigtigt for dem,som vil frem, at kunne engelsk.

I Nairobi kunne vi så også lege turister for en weekend, ogjeg fik klappet en elefant, og Lisa fik kysset en giraf. Det var så det enestehun fik kys af den dag.

…næste dag…

Jeg sidder alligevel bare og tjekker bold.dk og venter på atmin rejsekammerat kommer, hvilket jo langt fra er sikkert, så jeg kan jo ligeså godt skrive lidt videre. Det har regnet hele natten og det ser ud til at denlænge ventede regntid endelig er kommet. Hele byen står under vand, og mixet atvand og mudder og mere vand, tror jeg godt kan blive lidt belastende i længden…

…en time senere…

Nu lysner det, og jeg kan se solen. Selvfølgelig har jegikke set den mand jeg havde en aftale med. Men jeg bliver ikke hidsig. Det erspildte kræfter og tegn på svag karakter hernede. Han er sikkert taget til etmøde i en anden by, og hvorfor skulle han informere mig om det…

Thomas