Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
eventyr » Beretninger » Vietnam

Vietnam

31/3 2010

Vækkeuret ringede tidligt i nat - 03.30. Vi tog en taxa til lufthavnen og tre timer senere landede vi i Hanoi i Vietnam. Vi blev hentet i lufthavnen af privatchauffør og blev kørt 30 km ind til Hanoi. Vi kunne allerede se en kæmpe forskel fra Malaysia og så her til Vietnam. Alt er meget mere fattigt og krigen har sat sine spor. Falde færdige huse, hårdt arbejdene kvinder i rismarkerne og en infrastruktur nærmest lig nul. Vi ankom til vores hostel i Hanoi, som mere mindede om et 3 stjernet hotel. God service og fine værelser med minibar og sattelit tv. Vi brugte hele dagen i Hanoi - Vietnams hovedstad. Det er et kaos af tusinde scootere, cyklister, fodgængere og biler. Alle prøver nærmest at overgå hinanden om hvem der kan have mest på deres scooter. De er dynget op med alt fra toiletpapir og æg til køleskabe og store bilruder. Hanoi og Vietnam er langt bagefter i forhold til Malaysia og Hong Kong, som vi kommer fra. Der er ikke høje skyskrabere eller amerikanske kæder som McD og Starbucks og de lokale børn vinker og råber til os, som om vi er et sjældent syn for dem. Helt fantastisk kulturel oplevelse for os. Vi startede også med at blive millionære, da vi skulle hæve lidt penge. 8 mil vietnamiske dong blev det til. 100.000 v. dong er lig 30 danske kr. Vi gik lidt rundt i i byen og sugede alle intrykkene til os. Vi besøte templer, historiske minde monumenter fra Vietnam Krigen og hellige bygninger. Vietnam har kommunistisk styre og rundt i byen er der rigtig meget millitær synligt, som står der med deres AK47'er og bevogter forskellige bygninger og ellers bare sørge for ro og orden. Efter middagstid fortsatte vi med at vandre rundt i byen, hvor vi bl.a. gik forbi Ho Chi Minh's mousuleum, her ligger den tidligere store vietnamesiske leder balsameret til offentlig skue, ligesom Lenin i Moskva. Til aften ville vi spise på et lille gadekøkken. Vi fandt et sted, hvor vi kunne se maden i stedet for at læse på et vietnamesisk menukort. Vi fik ris, kylling, rejer grøntsager og 2 colaer for kun 20 kr. Så sad vi altså nærmest også på fortorvet omgivet af vilde katte og blev overdøvet af baggrundsmusikken bestående af hvindene hjul og konstant dyttende scootere. Vi var godt trætte da vi ramte sengen senere på aftenen.

1/4 2010

Vi stod tidligt op, da vi skulle på bådtur i dag. Vi tog elevatoren op på 6 etage, som nok også er noget af det højeste her i Hanoi, hvor der var lækker morgenmads buffet med udsigt over Hanoi. Herefter blev vi hentet af en bus, som skulle køre os 170 km ud til Halong bay. Det tog knap 4 timer. Igen et godt billede af, hvor dårligt vejnettet er hernede. Vi nåede Halong Bay, hvor vi skulle på en overnats bådtur rundt i bugten. Desværre er det meget tåget på denne tid af året her, men det var stadigvæk et smukt syn at sejle rundt i Halong Bay bugten. Det er faktisk omkring 3000 små klippeøer, disse små øer gemmer på huler og store grotter. Bugten kom på listen over verdens naturarv i 1994 og det kunne vi hurtigt se hvorfor. Vi kom ombord på båden og fik vores egen private kabine med dobbeltseng og badeværelse og en lækker udsigt direkte ud til vandet. Helt fantastisk hvad man får for ingen penge her. Vi var 6 gæster på båden 2 canadier, 2 New Zealændere også os, og der var vel omkring 7 ansatte på båden. Hel privat tur nærmest. Vi fik hevet ankeret op og var klar til at sejle ud i bugten. Her var det blevet tid til middagsmad. Her var der ikke sparede på noget. Kylling, ris, blæksprutte, store rejer og slimede muslinger. Et virkelig fornemt mådtil. Efter lidt mad stoppede vi ved en flydende by, som ligger ude i bugten. Her kajakede vi rundt i byen. de lokale, som bor her lever af fiskeri og engang i mellem sejler de ind til fastlandet for at sælge deres fangst. Næste stop var "surprise cave" og ja den var som navnet antyder overraskende og utrolig stor. Det er flot syn inde i disse stor lime stens grotter, som har fomet utrolige klippeformationer, som man kan få til at forstille alt - kun fantasien sætter grænser. Herfter gjorde vi stop ude midt i bugten. Det var blevet tid til at svømme. Vi hoppede fra soldækket og 3 meter ned indtil vi ramte det kolde vand. Det var så lækkert at bade igen, da det mindst var 2-3 uger siden vi havde badet i havet sidst. Lækkert. Det var også her vi gjorde stop for natten. Igen bød det på et lækkert vietnamesisk måltid og tilhørende vietnamesisk øl. Vi hyggede os lidt med det New Zealanske par. Med korte mellemrum kom små lokale robåde forbi i deres overfyldte både. Ja det var nærmest et sejlende supermarked. De håbede på at os turister ville handle lidt. Vi sad ude på terrassen indtil mørket brød frem og nu var det kun de brændende lanterner fra de nærliggende både som lyste op i stjernernes skær. Herefter gik vi til ro, hvor vi lå i sengen og mærkede at vi faktisk lå og skulle sove på det åbne hav. Så hyggeligt.

2/4 2010

Vi blev vækket kl. 08.00 og efter morgenmaden var det tilbage mod fastlandet, hvor en bus ventede på at køre os tilbage til Hanoi. Vi så ikke så meget i dag og da vi kom til Hanoi var det i en bus mod Hue sydpå. Vi havde købt billetter til en sovebus. Der var noget trængt i bussen og sengene var vidst ikke lavet til europæere. Det var meget primitivt. Vi skulle ligge her i 600 km og ville først være fremme 14 - 15 timer senere - altså næste morgen.

3/4 2010

Vi vågnede af bussens konstante larm og de dyttende scootere. Vi havde sovet, men bestemt ikke godt. Vi var fremme i Hue kl 10.00. Hue er en rigtig hyggelig by, som er delt af floden kaldet Perfume River. Byen byder på rigtig meget historie fra de gamle dage, hvor kejseren holdte til her og selvfølgelig også en masse historie fra Vietnam krigen. Vi gik rundt i den gamle bydel, som var en stor fæstning, som skulle holde de amerikanske tropper ude. Først en stor voldgrav, dernæst bemandede vagttårne på toppen af den 2 m tykke mur, som omkranser byen - 10 km i omkreds. Ved hovedindgangen står det store vietnamesiske flag med den enkeltstående gule stjerne stolt og svejer. Inde i byen er der endnu en by - den forbudte by. Det var her kejseren holdte til og kan sammenlignes med den forbudte by i Beijing. Krigen har sat sine tydlige spor og mange af templerne er sønderbombet, men resterne står der endnu som et minde. Efter denne tur tilbage i tiden tog vi på det lokale marked og hyggede os lidt. Sidst på eftermiddagen var det tilbage på vores rigtig fine hostel, hvor der i øvrigt var gratis øl! Det skulle vi nå.

4/4 2010

Ja en rigitg nederen dag, hvor vi på egen krop mærkede den kedelige side af Vietnam. Vi ventede det meste af formiddagen på vores Hostel, hvor vi skulle med bussen kl 13.00. Vi skulle nu til Hoi An. Turen tog ca. 4 timer, da vi kom frem havde vi glemt en taske i bussen. Vi fik hurtigt fanget bussen igen og den var hos 10 min senere. Tasken var væk og ingen havde set den! Mystisk. Det var helt sikkert at den var blevet taget. Tasken indeholdt desværre begge vores kameraer og en mobil. Så don't blame us for at der ikke er særlig mange billeder fra Vietnam. Vi var helt nede resten af dagen og natten!!

5/4 2010

Vi ville glemme episoden fra igår og ikke tænke mere på det. Sket er sket og vi får det helt sikkert ikke tilbage. Vi lejede to cykler og kørte 5 km til stranden, hvor vi lå og solede os hele formiddagen. Herefter kørte vi rundt i den lille by, hvor der ligger utrolig mange skræddere klar til at sy alt mellem himmel og jord. Heidi fik syet en kjole og sandaler mens Kasper måtte nøjes med et bælte. Vi fik også købt et nyt kamera, så i kan forkæles derhjemme med billeder herfra.

6/4 2010

Vi stod tidligt op, da vi skulle på tur til My Son ruinerne. Ruinerne stammer tilbage fr 4 århundrede, hvor man kom og ofrede til guderne og man begravede konger og store helte. De havde i mange hundrede år været glemt og gemt inde i junglen tildækkede af junglens bevoksning. Det blev først opdagede af en fransk jæger i 18 hunderede tallet. Herefter blev de udforsket af franske arkæloger. Det er stadig et mysterium, hvordan det har været muligt at bygge ruinerne og forme dem med mønstre dengang i det. 4 århundrede. Under vietnamkrigen bombede amerikanerne ruinerne og det der står tilbage nu er resterne. Vi kunne se de store bombehuller i jorden omkring ruinerne. Amerikanerne påstod selv at det var en fejl bombning. Hvis det ikke var sket ville det have været den bedst bevaret kongegrav fra det tidsrum. Området kom Unescos liste over kulturarv i 90'erne og først for få år siden blev stedet åbnet for turister igen efter vietnatmeserne og tyskerne havde fjernet de sidste landminer i området. Vi blev dog beordret at blive på de små stier. Man kunne ikke vide sig sikker sagde de! Arkæloger arbjeder stadig på nogle af ruinerne, som ikke er tilgængelige for omverdenene endnu. Det var rigtig spændende at gå rundt og se ruinerne der var gravet frem fra junglens ellers tætte bevoksning. Herefter sejlede vi på floden ned til en lille minoritets landsby, hvor de lokale lever af træudskæringer. Vi så dem igang med ar arbejde og fik fortalt at det også er Unesco der støtter de lokale for at vedholde den gamle traditionelle måde at lave træudskæringer. Nemlig med hammer og en slags mejsel. Herefter var det retur til byen, hvor vi igen skulle med en sovebus mod Nha Trang længere nede af kysten.

7/4 2010

Vi ankom til Nha Trang tidligt om morgenen og det var kun lige for at få morgenmad inden vi skulle ind i landet med en ny bus mod Dalat. En tur på 190 km, men det tog omkring 6 timer, da bussen konstant skulle holde pauser fordi der lige skulle fyldes vand på. Dalat er en hyggelig bjergby, som ligger i 1500 m højde. Her ankom vi ved middagstid, hvor vi fik en bid mad. Herefter slentrede vi bare rundt i byen og slappede vi af på altanen.

8/4 2010

Igen tidligt op og med bussen. Nu mod Ho Chi Minh City opkaldt efter Vietnams tidligere store leder. Byen også kendt som Saigon. Det er den største by i landet med sine knap 7 mil indbyggere. Byen er et stykke længere fremme end Hanoi i nord og der er mange flere store byggerier igang. Den virker mere vestlig og der er også en del mere turister og de lokale er meget bedre til engelsk her. Vi fandt et fint og billigt hotel med gratis morgenmad og aftensmad. Herefter gik vi lidt rundt i området og kiggede i de mange souvenir butikker. Det var en speciel dag - Heidi fik endelig langt om længe samlet mod til at gå ind til en tattovør. En time efter var små fine blomster sprunget ud og havde lagt sig blidt på hendes fod. Det var ovenikøbet billigt 1 cm kostede kun små 5 kr:-)

9/4 2020

En dag med masser af historie, skyderier og oplevelser fra krigen. Det handlede i dag kun om krigen. Tror i hvertfald vi har lært om slagets gang. Alt dette på en dag, som nok ville have taget hundrede safundsfagstimer.! Vi tog ud til Chu Ci tunnellerne, som blev brugt under vietnam krigen. området vi besøgte havde været en af de største krigszoner under krigen. Der var tydelige spor fra krigen fx kæmpe bombehuller fra de amerikanske fly. Vi hørte rigtig meget om krigen og så hvordan de vietnamesiske soldater levede inde i det små tunneller. Her var der både køkken og hvilerum. Tunnellerne var virkelig små og klaustrofobiske. De var lavet så små, så amerikanerne ikke kunne komme ind i dem og hvis de forsøgte var der lavet fælder og faldhuller af genbrug fra amerikanernes egne våben. Tunnelsystemet er 200 km langt i et område der strækker sig helt til grænsen til Cambodia. De var effektive for dem. Der var myter i den amerikanske hær, at de vietnamesiske soldater var som spøgelser. Det skyldtes at ved angreb forsvandt de bare væk og pludselig dukkede op i bagholdsangreb. Det virker til at amerikanerne virkelig blev taget ved næsen i Chu Ci området. vi kravlede omkring 30 m i de små tunneller og hvilken frihed at koome ud. Man forstår slet ikke hvordan de kunnne bo og leve derinde. Inden vi igen forlod området skulle vi skyde lidt. Du kunne vælge mellem alle håndvåben der var blevet brugt i krigen. Kasper skød med en AK47'er. Der var ikke meget sikkerhed over det. Du betaler et sølle beløb og får så udleveret skarpe patroner også er det bare værsgo at skyde. Da vi kom tilbage til Ho Chi Minh tog vi på war musuem og satte os rigtig ind i krigens gang. Det var meget spændede at få en forståelse for hvad der var sket. Det var også brutalt og ligefrem frastødende at se billeder af krigens ofre og billeder af virkelig vanskabte børn som følge af amerikanernes brug af napalm og giftgasser. Her efter tog vi hen til den tidligere president bolig, hvor vi så alle rummene og beskyttelses kældrerne. En hård og udmattende dag, som sidst på aftenen blev krydret med lidt fod behandlig.

10/4 2010

SÅ var det igen på tur - denne gang til Mekong Delta regionen. Her lever man i de små samfund af fiskeri og landbrug. Vi startede dagen i båd, hvor vi sejlede rundt på Mekong floden, hvor vi besøgte flere små flod landsbyer og kom bl.a. forbi et flydende marked, hvor de lokale sælger, køber eller bytter deres varer. Alt fra grønsager og frugter til grise og jord. Der var endda en slags flydende kirke, hvor der var et bryllup i gang. Herefter besøgte vi de lokale, hvor vi så hvordan deres produkter blev til færdigvarer. Vi så bl.a. fremstilling af risvin, honning, kokus slik, rispapir og puff ris. Efter frokost sejlede vi en god time op af floden, hvor vi sejlede i gennem små landsbyer også hvordan de lokale levede i små både og langs vandet. Der var også tid til lidt solbadning mens vi sejlede. Dejligt, da der de sidste dage har været mellem 35 og 39 grader. Vi kastede anker og hoppede ind i bussen, hvor vi blev kørt op til en lille by tæt ved grænsen til Cambodia. Her så vi lidt templer inden vi blev indlogeret på hotellet.

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd