øen. Vi satte kursen nordpå væk fra hovedstaden Wellington. Vi kom til en by, som var helt invaderet af mennesker. Det viste sig så at være dagen for det årlige marked. Det måtte vi hellere tage et kig på. Vi brugte nogle timer på markedet, hvor vi købte en stor hængekøje syet af gamle faldskærme. Herefter fortsatte vi ud mod kysten, hvor vi gjorde stop ved nogle store spirformet klipper. Det er her man har optaget nogle af scenerne til Ringenes Herre filmene. Vi gik en god lang tur, inden vi var klar til at køre videre. Dagens sidste stop, blev i Waóhine Gorge. En lille skov med en dyb kløft, hvor der løber en flod. Det er også her New Zealands længste hængebro hænger over kløften. 80 m lang og noget gyngende og vakkelvorn. Godt det ikke blæste, da vi skulle over. 7/3 2010
Efter en god nats søvn var vi igen klar til fortsætte. Denne gang mod Waihi Falls, men igen i dag kom vi igennem en by, hvor der var marked. Nå på den igen. Denne gang blev det kun til lidt grøntsager. Vi kunne fortsætte til Waihi falls - et 25 meter højt vandfald med stor svømmehul for foden. Vi spiste middagsmad her, inden vi fortsatte. Vi vidste dog ikke hvor hen! Vi var faret vild. Og det tog os en hel time at komme på rette spor igen. Vi kom nu til Dannevirke - en gammel dansk etableret by. Her præges gadenavnene af danske navne ligesom vikingen er afbilledet flere steder i byen. Der er ikke så meget dansk atmosfære tilbage udover gadenavnene og de få hoteller og pubber, som alle hedder noget med viking. Nu er der såmænd både Mcdonals, store bilforhandlere og mange andre amerikanske firmaer i byen. Hvis man vil have et bedre billede af de gamle nybygger byer, skal man tage til Noorsewood, som er en norsk lille by kun 10 km fra Dannevirke. Til aften fandt vi en campingplads.
8/3 2010
I dag kom vi til Napier længere op på kysten. Her gjorde vi stop for at shoppe lidt. Herefter gik kursen igen mod en af de mange vandfald. Denne gang Rere Falls, som er et bredt vandfald, hvor det er muligt at gå ind bagved faldet. Det gjorde vi selvfølgelig og vi udnyttede også tiden til at få os et koldt bad fra det faldende vand. Kun 2 km herfra ligger Rere Rock-slide, som også er et vandfald. Det specielle ved dette vandfald er at man kan rutsje hele vejen ned i vandet. Det er ikke så stejlt og vandet er ikke så vildt, så det er bare på røven og af sted (se billede). Efter et par ture kørte vi ned til en flod, hvor vi besluttede os for at overnatte.
9/3 2010
I dag er der ikke sket så meget. Vi kom lidt længere op af kysten, hvor vi egentlig bare slog os ned på campingplads. Inden da havde vi dog lige været forbi et vandfald igen igen. Vi er blevet helt fascineret af vandfald og alle de forskellige former og størrelser de kan have. Den i dag var den bedste so fare. Et forholdsvist højt vandfald gemt dybt inde i skoven. Det bedste af det hele er at der for foden af vandfaldet er et dybvands bassin. Så vi kunne hoppe og svinge os ud fra klipperne ned i det kolde vand (se billede). Så fantastisk. Nå, resten af dagen brugte vi bare på campingpladsen, hvor der var naturlige varme pools, som pumper vandet direkte fra en kilde 500 m under jorden.
10/3 2010
Vi fortsatte nu ind mod det mest dramatiske af New Zealand mod byen Rotorua og området omkring. Et område på størrelse med Sjælland. Det er et område fyldt med varme kilder, vulkaner, skoldhede mudder pøle og brølende gejsere. Vi ankom tidligt på dagen og vi kunne hurtigt fornemme at vi var kommet ind på denne vulkanske højslette. Der hænger en konstant lugt af svovl i luften, som følge af den geotermiske aktivitet, der gennemsyrer hele området. Området har tiltrukket kurgæster fra hele verden siden 1880’erne. En af de første europæer der oplevede dette område beskrev det således: “ Jeg var glad for at kunne komme så tæt på helvede og være i stand til at vende tilbage”. Området er det mest geotermiske område i hele verden. Det meste af dette skyldtes et enormt vulkanudbrud for ca 120 år siden. En vulkan, som stadig er aktiv.
Vi startede med at køre ind i centrum af Rotorua, hvor vi gjorde stop ved et stort museum, som var et af de første kursteder i verden med dens åbning i 1902. I dag er det dog kun et museum, da der er et utal af kursteder i området. Herefter kørte vi ud til Hells Gate - Helvedes Port. Et stort geotermisk område med skoldhede mudderbassiner, små søer hvor vandet bobler og koger og har en temperatur på omkring 200 grader. I gamle dage brugte Maorierne (NZ svar på Aboginerne) søerne til at lave mad i. Det var et meget voldsomt syn, at se alle disse søer, hvor dampen bare flyder på toppen. Man kan bare mærke varmen fra de mange søer og kilder. Det minder om noget fra en anden planet når vi gik der i Hells Gate. Herefter kørte vi op til udsigtspunkt, hvor vi på venstre side havde en grøn sø og på højre side en blå sø. Disse søer er krater søer og det var sjovt at stå deroppe og se den klare forskel på farverne i søen.
Herefter fandt vi en lille campingplads ved den store Redwoods skov - En stor skov med kæmpe træer og en masse gå ruter. Vi tog da lige en 5 km løberute. Det var godt at få sig rørt igen. Herefter var det i seng.
11/3 2010
Første stop i dag var ved Lady Knox gejseren, som skyder kogende vand op til 30 m op i luften. Dette sker dog kun nogle få gange i løbet af dagen. Vi havde ikke tålmodigheden til at vente, så vi fortsatte, men bedst som vi kørte kunne vi se i bakspejlet hvordan det sprøjtede op fra den, Typisk man. Nå vi kørte ud mod en vulkan kløft, hvor vi kunne gå en oplevelsesrig 5 km rute. Denne rute bød igen på masser af termisk aktivitet. Bl.a. verdens største kogende sø, hvor gasser og andre kemiske reaktioner foregår. Søen har en Ph-værdi på 2.0! Vi forsatte videre af ruten, hvor der er masser af farverige attraktioner - grønne, blå, hvide, orange og nogle er endda lyserøde. De mange nuancer bidrager fint til indtrykket af at opleve noget fra en anden verden. Efter denne fantastiske gåtur i denne heksekedel kørte vi først ned til en lille meget grøn krater sø, hvor vi gjorde et kort hold. Så videre til en stor kogende mudder pøl. Her sprøjtede mudderet op og man kunne høre hvordan det hele sydede og boblede. Herefter fandt vi nærmest ved en tilfældighed et helt fantastisk sted, som kun de færreste lokaler kender eksistensen af. En varm kilde, der måske er lidt varmere end et normalt boblebad. Her slappede vi bare af og lå i det varme vandfald. Så lækkert. Efter lækker afslapning kørte vi ned til Huka Falls - Et stort aggressivt vandfald, som selv de bedste river raftere frygter. Vi fandt et lille spot længere oppe ved floden, hvor vi fik aftensmad og vores ugentlige bad i den klare flod. Det var også her vi sov.
12,13,14/3 2010
De dage her skete der ikke så meget. Vi satte kursen ud af det store geotermiske område med masser af vulkansk aktivitet. Vi kørte mod syd mod Taupo, hvor New Zealands største sø ligger. Det er også her der er mulighed for at skydive, men dårligt vejr satte desværre en stopper for dette! ØV. Vi kørte i stedet mod Tongariro Nationalpark, hvor 3 aktive vulkaner rager op i det bakkede terræn. Vi kørte mod toppen, hvor det var koldt og blæsende, så vi susede hurtigt til Stratford hvor vi overnattede. Næste dag blev igen bare en køre dag hele dagen med få stop bl.a. ved en sortstrand. Sandet indeholder så meget jern at en magnet bliver helt tildækket, hvis man ligger den i sandet. Vi sov i Hamilton til aften. Næste morgen skete der lidt mere. Første stop var Matamata - det er her man har den lille hobbitby med små huse i bakkerne, som blev bygget til ringenes herre filmene. Herefter kørte vi til Te Aroha, som er en lille hyggelig kurby. Her blev det til lidt bjergbestigning, 952 meter oppe nåede vi toppen og havde en storslåede udsigt. Turen gav sved på panden, så vi købte to billetter til det nærliggende svømmebad med lækre pools og spabade. Her dasede vi bare hele dagen. Vejret var for resten fantastisk i dag med høj solskin. Det har regnet og blæst lidt de sidste par dage - efteråret er så småt kommet til NZ.
15/3 2010
Vi fortsatte mod nord, hvor vi stoppede ved Wentworth Valley. Her gik vi en længere rute gennem regnskoven, hvor vi til sidst kom til et vandfald. Det var en lang gåtur for at se vandfaldet, som ikke var det vildeste. Herefter kørte vi til Whangamata. En hyggelig lille surfby med en lækker strand. Her lå vi bare på stranden resten af dagen og solede os.
16/3 2010
Vi stod tidligt op og kørte de små 10 km til Hot Water Beach. En særprægede strand, som tiltrækker rigtig mange turister når det er lavvande. Det skyldes at der 2 km under jorden ligger en rigtig varm vulkan sten. Ved lavvande er det så muligt at grave en lille svømmepøl i sandet. Vandet der kommer op her er ml. 40-60 grader varmt. Det koster 5 $ dollar at leje en spade, så venter du bare på lavvande også graver du en lille lækker pool. Desværre er det meget overfyldt med turister og især asiatere, så man skal ikke være imod at deles lidt om det. Hvis din lille spa pool bliver for varm, kan du bare lige åbne for havbølgerne for at regulere temperaturen. Skide smart!
Herefter ville vi egentlig videre, men efter 23 dage i vores bil vidste den nu tegn på træthed. Dækket var sku fladt. Vi fik dog hurtigt løst problemet. På med reservedækket også ind til nærmeste by for at reparere det punkterede. Det kostede os denne gang kun 85 danske kroner. Pyha. Herefter kørte vi faktisk næsten hele vejen til Auckland. 20 km syd for Auckland fandt vi et sted at sove. Det var rigtigt bondegårdsferie sted. Vi skulle bare parkere og sove inde på den samme mark, hvor alle fårene gik. Så det var med at holde øje med hvor vi gik.
17/3 2010
Vi stod op og fandt en campingplads i en Aucklands forstæder. Det vidste sig så også at være en af de fattigste bydele med mange forskellige etniske minoriteter. Det bemærkede vi dog ikke, da vi var på campingpladsen hele dagen. Vi lavede ikke så meget - jo vaskede tøj hele dagen. Puha en omgang det blev til.
18/3 2010
Så stod den på Auckland sightseeing i dag. Vi tog en bus ind til centrum. Auckland er en lækker by. Byen, som er NZ største ligger på en lille landtange, så det er faktisk muligt at gå fra kyst til kyst på 20 min. Byen bliver kaldt sejlenes by. Alle sejler rundt her og det er her man har det største antal både pr indbygger i hele verden. Der var selvfølgelig også gang i en af de mange sejl konkurrencer ude på vandet, da vi gik rundt nede ved havnen. Selve centrum af Auckland er meget travlt og stressende. Det store sky tower tårn rager 328 m op i luften og er et voldsomt syn i storbyen, som ikke er præget af så mange skyskrabere. Tårnet er det 3 højeste på den sydlige halvkugle. Vi brugte ikke så meget tid i hjertet af Auckland, men derimod ude i de små hyggelige forstæder som grænser op til det stressede centrum. Her er atmosfæren mere afslappet og det hyggelige cafe liv er i højsædet. Vi gik gade op og ned gennem forstæderne. Her brugte vi megen tid i de små special butikker. Alt fra små nips ting, til gamle genbrugsbutikker med retro tøj over til store frugtmarkeder. Det er her de moderne NZ’ænder hænger ud. Kunst gallerier og designer møbler - de nyeste trendsættere og farverige punkere. Der er alt her i Aucklands forstæder. En fantastisk storby.
19,20 & 21/3 2010
Vi fik tjekket ud på campingpladsen og så shoppede vi bare lidt i det lokale shopping center. Det blev da også lige til et lille biografbesøg, hvor vi så Avatar i 3D. Herefter fik vi pakket vores store rygsække, så vi var klar til at aflevere bilen. Vi fik afleveret bilen dagen efter. Resten af dagen brugte vi bare på et motel ude ved lufthavnen, hvor vi badede lidt i spabad. Næste morgen skulle vi tidligt op. Det var blevet tid til at tage afsked med natursmukke New Zealand. Næste stop er Hong Kong.
Håber i alle har det godt derhjemme. I savner jo os, men i er også savnet lidt.:-)
De bedste hilsner Heidi og Kasper
New Zealand