Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
eventyr » Beretninger » Cambodia

Cambodia

11/4 2010

Tidlig på morgenen fortsatte med at sejle rundt i Mekong Delta regionen. Vi startede med at ro rundt på floderne med en lokal robåd. Her så vi en flydende landsby, hvor de fleste havde en fiskefarm under deres huse. Vi så også hvordan de lokale vævede tørklæder. Det var også her vi fik et spil volleyball med de lokale børn. Det var en sjov oplevelse. Kl. 10 tog vi med den båd der skulle sejle os til Vietnam. Vi sejlede i godt 3 timer før vi gjorde stop, da vi nu skulle få tjekket pas og krydse grænsen ind til Cambodia. Sent eftermiddag nåede vi frem til Phnom Penh - Cambodias hovedstad, hvor vi fandt et hotel og hoppede i seng.

12/4 2010

Der var ikke tid til at udforske hovedstaden, da vi skulle skynde os ud til badebyen Sihanouk Ville, hvor vi skulle mødes med 3 venner hjemmefra (hygge, bornæs og katrine Ø). Vi ankom til middag og her de næste dage vil der bare gå Sunny Beach i den. Cambodiaerne er meget mere imødekommende og snakker meget godt engelsk i forhold til Vietnam. Så det var dejlilgt. Man bliver behandlet som VIP, når man er hvid. Så stod den bare på bytur, hvor pigerne tog tidligt hjem, mens drengene lavede løjer i byen. Det er et stort backpacker område og der er mange turister. Dagen sluttede først sent på natten efter drengene havde været på casino.

13/4 2010

Tømmermændene blev svedt ud på den lækre strand og i 35 graders varme. Her lå vi ellers bare som konger og knipsede når vi var tørstige eller sultne. Fik massage og fodbehandling for kun 15 kr og når man var rigtig doven betalte man den søde dame lidt håndøre for at smøre en ind i solcreme. Ren luksus. Vi tog igen i byen om aftenen, hvor vi fejrede Heidis fødselsdag klokken tolv. En aften fyldt med skæg og ballade.

14/4 2010

Flere tømmermænd og hurra for Heidi, som startede hendes dag med hovedet i toilettet. Igen var det bare afslapning på stranden. Vi tænkte at vi hellere måtte variere lidt, så i dag fik ryggen en gang massage. Drengene lejede 3 vandscootere og susede hen over vandet. Vi er så heldige at være i her i dag, hvor det er cambodiansk nytår. Så der er gang i gaderne, hvor man her har tradition for en kæmpe vandkamp. Så alle løber rundt med vandpistoler og vandballoner også er det bare alle mod alle.

15/4 2010

Så var det med bussen tilbage til Phnom Penh, hvor vi fandt et okay hostel. Herefter slappede vi lidt af inden vi skulle ud og spise med de andre.

16/4 2010

I dag havde vi hyret en Tuk Tuk chauffør det meste af dagen. Han ville tage os lige derhen vi ville. Så startede med at køre ud til Killing Fields. Der kommer lige lidt kort historie her. Pol Pot reagerede i cambodia i starten af 1970. Hans holdning var at gøre Cambodia fuldstændig selvforsynede uden indblanden fra nogle. Derfor skulle folk arbejde i marken og forsyne sig selv eller bytte sig til andre varer. Derfor var der ikke brug for alle de kloge eller uddannede. Så hvis de ikke ville arbejde i marken blev de henrettet. I hans lidt over 3 år på magten havde han slået 3 millioner ihjel. Det der hernede bliver kaldt for folke"selv"mord. Vi tog som sagt ud til Killing Fields, hvor over en million er blevet dræbt og ligger begravet i massegravene. Det var en noget brutal oplevelse, da det første vi mødte var et stort tårn, hvor kranier var stablet op. Vi gik lidt rundt mellem de mange grave, hvor der stak knogler op af jorden og børnetøj lå stadig tilbage fra massakren. Vi så også det såkaldte killing tree, som blev brugt til at slå de små babyer op af. Forfærdeligt. Herefter besøte vi S21, som var en gammel skole Pol Pot indrettede som fængsel og som nu fungere som museum. Her så vi alle de små celler og tortur kamre, hvor flere tusinde havde tilbragt tid inde. Det var her man sad indtil man blev vækket op og fik at vide man skulle ud og arbejde på farm. I stedet blev en lastbil fyldt op og man blev kørt ud til Killing Fields for at blive henrettet. Det gav en klump i halsen at høre og se om Cambodias fortid. Det er jo faktisk kun 35 år siden. Til aften spiste vi for sidste gang med de andre inden de skulle videre.

17/4 2010

Dejligt at sove længe. Efter morgenmad var det på posthuset for at sende en ordentlig pakke hjem, så vi kan have plads til en masse souvenirer. Herefter tog vi på det russiske marked, men grundet nytåret var det kun få boder der havde åbnet. Vi tog i stedet tilbage og slappede af resten af dagen.

18/4 2010

Vi skulle egentlig have været videre i dag, men Kaspers mave var ikke med på ideen. Så det blev til en sygedag hele dagen på vores Hostel.

19/4 2010

Idag satte vi så kursen videre mod Siem Reap. En bus tur på ca 6 timer, men den blev lidt længere end forventet. Første problem var at vores chaffør bakkede ind i en lille minibus. Efter lidt råben og skrigende kunne vi fortsætte. Vi var kommet godt halvejs også hørte vi et ordentlig skrald. En af dækkene var sprunget og så skulle det skiftes. Vi var godt 12 km fra Siem Reap også skete det igen, men denne gang kørte han bare videre. Vi nåede dog frem sidst på eftermiddagen, hvor der holdte en TukTuk klar til at køre os til vores Hotel.

20/4 2010

Vi sov næsten til middagstid. Herefter tog vi ned i byen for at shoppe lidt rundt. Vi har fået en mani for hængkøjer, så vi købte to mere til samlingen. Det var næsten 40 grader i dag, så vi orkede ikke noget, så vi fandt en pool hvor vi dasede det meste af eftermiddagen. Til aften tog vi lidt ud af byen, hvor der var et slags børnehjem, hvor der var et danseshow hver aften. Vi kom tidligt og fik en rundvisning på de usle forhold. Det var noget der fik os at tænke. Børnene var så søde, men var blevet efterladt og boede nu på børnehjemmet og sov på gulvet. Vi stod og læste om projektet og de forskellige måder vi kunne donere på og hvor meget gavn bare små penge eller materialer kan gøre. Det var muligt at arbejde der som frivillig i en kortere periode, hvor man skulle undervise i engelsk og hjælpe med madlavning. Vi var klar til at springe på indtil vi fandt ud af at det faktisk var ret dyrt. Vi ville bare hjælpe de stakkels børn. Det var blevet tid til at showet skulle starte. En irsk mand havde doneret scenen, instrumenter og dragter, så de kan fremføre et gratis show hver aften i håb om at modtage små donationer. Vi donerede 20 dollars, som var nok til at brødføde alle 56 børn den efterfølgende dag. dejlig følelse og alle børnene satte virkelig pris på det. Showet var forresten rigtig godt og sjovt og det var dejligt at se så fattige børn uden familier stå der på scenen og smile, danse og grine.

21/4 2010

Angkor Wat er et tempelkompleks ved Angkor, som ligger 12 km fra Siem Reap. Templet blev bygget til Kong Suryavarman 2 i begyndelsen af det 12 århundrede. Det havde taget 300 år at bygge. Det blev bygget til ham, som hans statstempel. Her var den gamle hovedstad, hvor templet var omringet af nu forsvunde træhuse. Dette tempelkompleks er verdens største religiøse bygning. Det måtte vi da ud og lure lidt på. Vi hyrede en TukTuk cahuffør og for derudaf. Vi startede med hovedtemplet, hvor vi gik lidt rundt i den bagende sol. Der var masser af vilde aber, som stod klar til at hoppe på os, hvis vi havde mad på os! Vi besøgte i alt 5 templer ud af de 80 af slagsen der ligger i området. Vi så masser af budha statuer, hellige elefanter og det temple, hvor der er optaget scener til Tomb Raider. Der hvor træet springer op gennem templet. Efter tempelbesøg tog vi på en krokodille farm, hvor over 1000 krokodiller var dynget op på ingen plads og nærmest lå i store bunker pga. pladsmangel. Der stod man kunne købe fodder til dem, så det gjorde vi så. Vi anede bare ikke at det var 7 fisk og en levende and. Nå nu havde vi jo betalt for det. Vi startede med den rappende and. Den røg ned til de store krokodiller. Den kæmpede godt for at undgå jagten fra de 15-20 fuldvoksne krokodiller, men forgæves. Hvilket syn!! Bare rolig der nåede ikke at lide. Lidt voldsom oplevelse. Til aften så vi Villa smadre Hull 2-0. Sådan...

22/4 2010

Sygedag igen. Maden er ikke god ved os i tiden.!!! Vi fik dog fat i nogle billeder, så vi var lidt friske til at tage på natmarkedet og få en gang fodmassage.

 

THAILAND

23/4 2010

Tidligt op for i dag skulle vi med bussen til Bangkok. Hvilken helvedes tur. Først 4 timer i en gammel propfyldt bus uden air condition. Da vi kom til grænsen var det ud af bussen og stå i lange køer i 40 graders varme. Herefter skulle vi gå gennem ingenmandsland. Herefter kom der en ny bus for at køre os til Bangkok. En lang lang tur og vi var først fremme ved vores hotel sent på aftenen. Vores hotel var danskejet og det var underligt at konstant høre danskere, så nu skulle vi passe lidt på hvad vi sagde om folk. Dagens og måske ugens højdepunkt var aftensmaden. Her kunne vi sørme få traditionelle danske retter, som frikedeller og rugbråd. Lækkert.

24/4 2010

Vi sov længe i dag. Vi tog den første TukTuk op til en kæmpe shoppinggade med store shoppingcentre. Desværre var vejen afspærret og i stedet besat af de røde demonstranter og alt var lukket. Det var vidst her vi var blevet frarådet at komme, så i stedet kørte vi til et andet stort center. Ellers har vi ikke bemærket noget i forbindelse med de voldsomme demonstrationer. Her fik vi shoppet lidt og endelig langt om længe blev Kasper klippet. Det tog dog lidt tid at finde en frisør. For den første vi kom til sad der 3 store mænd udstyret med bryster og iklædt dametøj - kun deres stemmer afslørede dem. Her ville vi ikke klippes! Vi fandt i stedet en anden helt almindelig frisør. Herefter var det bare hjem.

25/4 2010

I dag skulle vi opleve det kæmpemæssige weekend marked her i Bangkok. Med sine mere end 5000 boder kan man nemt få stillet sin markeds lyst. Vi brugte hele formiddagen herude og gjorde da også nogle gode indkøb. Herefter var det Heidis tur til et frisørbesøg. Det endte dog med at blive dyrere end derhjemme.! Efter frisørbesøget havde vi købt 2 billetter til en VIP biograf, hvor vi skulle se Shutter Island. En lille biograf sal med måske 40 store fede luksus sæder. Vi blev modtaget med gratis drinks. Inde i biografen kunne vi ligge sæderne ned og der lå også et tæppe klar til os. Lige inden filmen startede rejste alle sig op, da det åbentbart er normalt at spille nationalsangen inden hver forestilling. Så der stod vi sammen med resten af de besøgende og lyttede til vylapyk.

 

Her sidder vi nu på vores hostel og er kommet i et dilemma. Vi har kun et 14 dages visum som udløber d. 7 maj. Hele dagen igår kørte vi rundt i byen for at finde det rigtige sted for at ansøge om forlængelse. Vi fandt det endelig og de ville kun forlænge med en uge. Så nu er vi tvunget til at forlade landet også komme ind igen 2 uger før vi skal hjem. Nu sidder vi og venter på en natbus, som skal køre os til feriebyen Krabi, hvor vi skal med en færge ud til Koh Phi Phi. En lækker ø skulle det vidst være. Her vil vi tage dykker certificat. Så er planen vi tager til Malaysia igen, hvor vi skal på ø hop og måske elefant trekking. Så tilbage til Thailand, hvor vi igen tager på øhop hvor vi håber på at fange et fullmoon party inden vi tager tilbage til Bangkok og shopper amok inden vi skal hjem. Så nu står den bare på sol og strand og dykning så vi forhåbentlig kan blive lidt brune til den danske sommer.

 

Det var alt herfra. Håber alt er ved det gamle derhjemme. Hygge hejsa.

 

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd