Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
eventyr » Beretninger » Roadtrip pt. 4

Roadtrip pt. 4

Dag 9 14 Januar

Vi stod tidligt op og var klar til en lang køretur, præcis 880 km. Så dagen stod bare på kørsel fra 10 morgen til 10 aften. Da vi endelig ankom til Airlie Beach var det ikke muligt at checke ind nogle steder og vi kørte i stedet ned i et lille villakvarter, hvor vi alle 4 ville sove i bilen. Det var mega varmt og der blev forsøgt flere alternative sovestillinger. Vi faldt dog i søvn, men blev vækket kl.03.00 pga. en bil kom. Det var politiet, Shit tænkte vi og lå musestille. Det viste sig dog bare at de var 3 betjente ude for at pille pladerne af en parkerede bil lige siden af os. Om de ikke så os, tør vi ikke svare på.

Dag 10 15 Januar

Vi vågnede alle med hold i nakken og ben i kramper, men vi havde sovet og det var det vigtigste. Herefter tog vi en morgendukkert i lagoonen inden vi tog afsked med Mette og Simon for et par dage. Vi havde nemlig booket 2 forskellige ture til Whitsunday Islands. Vi fandt en campingplads og brugte dagen på lidt shopping og afslapning. Da vi sad og spiste fik vi selskab af en possom familie, som gerne ville have en bid med. Vi hoppede i seng så vi var klar til morgenssdagens bådtur til Whitsunday.

Dag 11 16 Januar

Vi stod tidligt op, da vi skulle på en dagstur til Whitsunday. Whitsunday er 74 små øer i Great Barrier Reef med lækre strande og blåt vand. Vi ankom til båden og der stod de klar med kaffe, te og småkager. Så satte vi ellers kursen mod Hill Inlet, et udkigningspunkt over Whitsunday. Det var rigtig smukt og der var masser af små sandbanker i havet. Vi gik tilbage til båden gennem lidt regnskov. Vi kunne ikke sejle helt ind til land så det var i en gummibåd tilbage til den store båd. Her så vi masser af store havskildpadder, som tittede frem i havoverfladen. Næste stop var Whitehaven beach, som man hernede kalder for "heaven on earth". Det var så lækkert og sandet var så fint. Guiden fortalte at for mange år siden, da der levede Aboriginals på øerne børstede de tænder i sandet, så fint var det. Men om det ligefrem er heaven on earth kan diskuteres, men det var virkelig lækkert. Vi fik en stor lækker middagsbuffet på båden inden vi fortsatte mod det sidste stop. Det sidste stop var for at snorkle og dykke. Kasper var igen den første i havet og snorklede rundt mellem fisk og koraller.

Efter en times tid med snorkling vendte vi snuden hjem af, godt trætte og solbrændte

Da vi kom hjem havde vi dog overskud til at bikse en hurtig gryderet sammen.

Dag 12 17 Januar

Vi vågende op og var klar til endnu en dagstur i Whitsunday. Denne gang på egen hånd. Vi havde lejet en stor 2 personers havkajak. Vejret var perfekt for kajaksejllads, høj sol og stille vand. Vi sejlede et godt stykke ud og fandt en lille strand, som vi havde helt for os selv. Det var alle tiders, men vi måtte dog hurtigt videre, da tidevandet kom og på ingen tid næsten opslugte den hvide sandstrand. Vi sejlede ud mod en lillebitte ø på måske 500 kvm, på vej derover svømmede en stor havskildpadde få meter fra kajakken, et smukt øjeblik. Vi nærmede os den lille ø, da vi kom helt tæt på kunne vi se, at det ikke var sand strand, men en stor bunke af døde koraller, som var skyllet op. Her kunne vi virkelig finde smukke muslinger og forskellige koraller. Heidi lå og nød solen, mens Kasper udforskede øen, som en rigtig opdagelsesrejsende. Vi satte kursen tilbage mod fastlandet, men som Kasper hoppede i kajakken, tippede den og det var tæt på en veludført grønlændervending. Vi nåede dog fastlandet igen. Vi fik pakket bilen og hentet satte kursen mod Townsville 280 km nordpå. Paa vej derop koerte vi gennem et stort omraade der var udsat for skovbrande, som foelge af toere varme.

Dag 13 18 Januar

Vi fandt hurtigt et hostel i Townsville og som vi skulle til at pakke bilen ud, var der helt sort af myrer i bagagerummet. De var overalt i bilen! Så ud med det hele lukke alle vinduer og døre , også blev de bare gasset og vi har ikke hørt fra dem siden.

Townsville er den anden største by i Queensland, men den er nærmest helt forladt og spøgelsesagtig. Byen blev sønder bombet i anden verdenskrig, hvilket har sat sine præg i den bydel vi befandt os i.

Vi slappede bare af hele dagen og drak øl i poolen. Vi mødte fire gutter fra Herning, så vi endte i byen hvor vi fik en god pind i øret.

Dag 14 19 Januar

Tømmermænd er vidst kodeordet for dagen i dag. Vi skulle egentlig have tjekket ud kl 10 og have kørt ind mod ørkenen, men vi var så smadret og tog en overnatning mere. Vi gik til stranden og spillede lidt beachvolley. I aften skal vi have en stor fed BBQ med store bøffer og masser af hvidløg. MUMS.

I morgen går turen mod vest og ind i Ørkenen mod Alice Springs, Ayers Rock og Kings Canyon. En lang tur på 3000 km i 40 graders varme i en bil uden aircondition. Ønsk os held og lykke.

I maa have det godt hjemme i kulden:-)

Heidi og Kasper

 

Mv

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd