Vi stod tidligt op, meget tidligt endda. Klokken viste 05.00. Vi skulle jo ud på en 6 km lang vandretur i Kings Canyon. Den var virkelig hård til at ligge ud med, da vi skulle op af på toppen at gå. Så det var bare lige op af bjergskråningen. Da vi endelig kom op på toppen var der så smukt. Vi gik rundt deroppe som solen skulle til at stå op, hvilket der kun gjorde landskaberne flottere. Efter er fantastisk gåtur i Kings Canyon fortsatte vi mod Ayers Rock ca. 400 km fra Kings Canyon. Så langt nåede vi dog ikke. Vi kørte i et hul i vejen og det resulterede i 2 punkterede dæk. Vi var midt i ørkenen og der var ingen signal på vores mobiler. Heldigvis var vi kun 2 km fra en tankstation. Efter utallige telefon opkald og 6 timer senere havde vi 2 nye dæk og var på vejen igen. Nu havde vi travlt, vi skulle nå til Ayers Rock inden solnedgang. Et kvarter før solen gik ned stod vi klar til at opleve hvordan Ayers Rock skifter farve når solen går ned. Vi fandt et campingplads og fik noget aftensmad også i seng, så vi var klar til at holde ved den store sten igen ved solopgang.
Vækkeuret ringede kl 04.30. Det var stadig mørkt, men vi ville sikre os en god plads til at se Ayers Rock ved solopgang. Vi fik pakket og satte kursen mod Ayers Rock også kladet Uluru. Vi kan se stenen, som vi nærmer os. Mørk og stor står den bare der og venter på at solen skal titte frem, så dens røde farve rigtig kan træde i karakter. Lidt facts og historie om den store sten følger her:
Ayers Rock er verdens største sten og rager 348 m op over terrænet og dens omkreds er næsten 9 km. Dette er dog kun “toppen af isbjerget”, da det der rager op kun er 1/3 af hele stenen, hvor de sidste 2/3 er under jorden. Ayers Rock bliver også kaldt Uluru, som er den Aboriginale betegnelse og betyder mødested. For aboriginerne er stenen hellig. For 25 år siden fik de endelig ejerskabet over området. De modtager hvert år flere millioner dollers for at folk som os kan komme og se den, selvom det faktisk er i mod deres vilje, da de vil have stenen for dem selv uden turisternes indblanden. Der er flere turister der er døde i forsøg på at bestige denne hellige og fortryllende sten.
Nå, vi stod som sagt klar til at se solopgangen og det var virkelig et flot syn at stå der og se hvor mere rød den blev jo mere solen tittede frem. Herefter kørte vi lidt rundt om stenen, hvor vi så nogle oldgamle aboriginals hulemalerier og et stort vandhul som er opstår hver gang regnen kommer.
Så forsatte vi mod The Olgas også kaldet Kata Tjuta (mange hoveder), som er en stor sten ligesom Ayers Rock.
Det var nu blevet tid til at køre Simon og Mette til lufthaven, så de kunne komme til Perth inden de skulle videre til Asien. Så efter en måneds tid i godt selskab var vi igen på egen hånd.
Så satte vi kursen mod syd for at nå ned til sydkysten. Vi stoppede ved Mt Coonner, som mange faktisk umiddelbart tror er Ayers Rock. Et stort bjerg med flad top og det er faktisk kun 4 m lavere end Ayers Rock. Vi kørte der i ødemarken og pludselig stod en blaffer der i 45 graders varme omringet af fluer. Vi følte os nødsaget til at give ham et lift, da der sjældent kommer biler forbi og fordi han nok var omkring 80 km fra den nærmeste tankstation. Han var polak og vi gav ham et lift til tankstationen også skulle han nok finde ud af noget andet. Sjovt at prøve. Vi fortsatte videre mod syd og kørte nu ind i staten South Australia. Vi fandt et lille motel, hvor vi fik en lille skurvogn med aircondition. Så lækkert.
Efter en fremragende nattesøvn var vi klar til at fortsætte mere mod syd. Vi gjorde stop ved en lille by i et kæmpe område af opalminer. Her bor mange af de gamle mine arbejdere under jorden pga varme, så rundt omkring i ørkensandet stikker der små skorstene op, men som tiden er gået og nu kommet aircondition er varmen ikke et problem mere. Vi fortsatte mod Port Augusta, som er den første by på kysten. Vi stoppede dog først ved det vi troede var store søer i ørkenen. Det var dog et fatamorgana. De var helt udtørrede og helt hvide af salt og kalk. 80 km fra Port Augusta var en af de lokale brudt sammen i hans bil. Vi gav et lift en til byen, hvor han betalte en hel tankfuld benzin som tak for liftet. Virkelig lækkert, der sparede vi lige 400 kr :-) . Vi fandt en campingplads, hvor vi lavede nachos inden der kom et ordentlig uvejr over os. Det var vanvittigt som det regnede, stormede, haglede, lynede og tordnede. Tilmed kom der en stor ørkenstorm over os, som begravede veje og biler og man kunne ikke se sin egen hånd for sig. Vi gik i seng selvom uvejret holdt os vågen i et stykke tid.
Det var så dejligt at komme ud af ørkenen igen. Nu skulle vi bare køre langs havet tilbage mod de Blå Bjerge igen.
Australien