Efter en god og solid morgenmad klokken 9, gjorde vi klar til 12 kilometers vandretur med vores guide. Efter turen i går havde jeg mine betænkeligheder, men tog alligevel af sted.
Det blev den hårdeste vandretur, jeg nogensinde har oplevet. Det gik virkelig op og ned. Efter den første bakketop var jeg lige ved at give op, men fortsatte heldigvis. Efter forskellige stigninger havde vi en nedstigning mod søen, som var vores endemål, og det var nærmest ved at kravle en gang imellem, jeg nåede ned. Det ene knæ holdt op med at lystre på et tidspunkt.
Men velbeholden nede var vi nået vores mål. På nogle hvide klipper helt ud til søen var der nogle gamle tegn og billeder hugget ind i klippen. Ingen ved, hvor gamle de er, og af naturlige årsager var en del forsvundet. Det har relation til en gammel religion på stedet.
Vi vidste, vi skulle have picnic, og vi gloede noget, da guiden op af sin rygsæk tog en gryde, tre store bøtter nudler, en dåse kød, en dåse ærter, en dåse majs, en dåse bønner, en dåse tang samt en dåse ferskner, nogle æbler og et stykke chokolade til hver. Vi havde ikke ventet, at vi skulle have tre retter mad, hvoraf den ene var varm.
Efter lunch skulle vi op igen, og det var den største udfordring på turen. Der var vel ca. 400 meter op ad en virkelig stejl skrænt. Så der troede jeg, jeg var ved at dø. Men det lykkedes at komme op. Da vi kom tilbage til gården, var banjaen klar, så det var en dejlig afslutning på dagen. Hunden var i øvrigt med på hele turen.
I dag har vi lært, at…
Helge
Rusland