Op til en utroligt flot morgen – meget stille, indtil der høres børnegråd. Der var besøg af familien.
Klokken 9 fik vi serveret morgenmad: Risengrød, oliestegte boller lavet af hytteost og æg, dertil te, kiks og syltetøj.
Mine tre rejsekammerater og Jack tog af sted klokken 10 for at tage på en 12-kilometers vandretur.
Jeg sidder og følger med i livet på gården, mens solen skinner, og græshopperne larmer. Mændene på gården kom hjem med fisk, som blev gjort i stand af svigerinden.
En tur til venstre for gården førte også til søen. Her var der tre, der camperede. Olga og jeg blev fine venner. Hun spurgte (tror jeg), om hun skulle tage billeder af mig, så det gjorde hun, og jeg fik også billede af dem.
Tilbage på gården fik jeg frokost, og her i middagsstunden høres ikke andet end vinden, græshopperne og fluerne.
Da klokken blev 18, kom vandringsmændene hjem.
I dag har vi lært, at…
- man kan undvære øl og anden spiritus i to dage!!!
Conny