Da jeg vågner, ser jeg lige ind i ansigtet på Døden fra Lübeck. Jacob er så bleg, som jeg kun har set ham én gang tidligere – da han fik for meget tequila i Mexico, men alkohol er der altså ikke noget af her på gården.
Derimod er der masser af vand. Drikkevandet kommer ude fra Bajkalsøen. Det er rent og kan sagtens drikkes, men mikroorganismerne er måske anderledes end derhjemme, og det er sikkert det, der har sendt Jacob op til lokummet i løbet af natten. Jeg skal hilse jer alle og sige, at det ikke er helt nemt at ramme hullet, når der er fyld i begge ender…
Selv om Jacob er døden nær, er der en, som har det værre end ham. Da vi – altså de tre af os – sidder og spiser morgenmad ved et af bordene udenfor, kommer bondemanden og hans bror slæbende med en sæl. De to har her til morgen været ude at røgte garn, og dyret er i nattens løb druknet i nettet.
Bajkalsøen er hjemsted for verdens eneste ferskvandssæl, nerpaen. Ingen ved helt, hvor de kommer fra, for deres nærmeste slægtninge lever helt oppe i de arktiske områder. I øjeblikket er der omkring 60.000 af dem i søen.
Bonden lægger det bløde, sølvgrå dyr på et bord, mens hans bror sliber en kniv. Med erfarne snit går bonden i gang med at flå sælen, så skindet kan bruges til kraven på en vinterfrakke. Indvoldene får hundene glæde af, mens spæk og kød skal saltes.
Da vi siger farvel til ”vores” familie, nøjes vi med et stort smil til bondemanden, der nu har blod langt op ad armene. I en nærliggende landsby bliver vi samlet op af en offentlig minibus, der skal køre os til et færgeleje 50 km væk. Der er allerede syv andre rejsende i den lille bus, så de må mase sig noget sammen, da det ikke er verdens mindste mennesker, der gør dem selskab. Og gøre hinanden selskab er ikke noget problem. Halvdelen af vejen er ikke asfalteret, så lår, skuldre og maver blævrer mod hinanden, mens en rødlig tåge af støv lægger sig på bagagen oppe på taget og passagererne inde i bussen.
Det lykkes dog at nå frem til øen Olkhon i Bajkalsøen, hvor vores værter Olya og Kolya – ja, det hedder de faktisk! – tager imod os.
I dag har vi lært, at…
Søren