Efter morgenmad forlod vi vores camp, hvor vialle følte megen menneskelig varme.
Kort efter gjorde vi holdt hos ennomadefamilie. Her blev vi budt ind i deres ger. Vi fik varm komælk med salt,tørret ost og frisk ost med syltetøj – og kager, som kunne sammenlignes medvores klejner.
Familien havde to børn: En pige, som var megetgenert og en dreng, som gik i skole inde i byen og boede hos familien dér.
De havde to gerer. I den anden var der køkken,og her så vi en slagtet ged hænge til tørre (mens vi skriver, kommenterer Sørenplat: ”nomadens ged på væggen”). Her var også tv.
Vi bød på lakrids, og pigen fik også bolsjerog chokolade, som hun nød. Lakridsen kunne hun ikke lide, men de andre spistedet.
Jeg spurgte om, hvor der var toilet. Det varude bag et tre-fløjet læsejl – lige ned i jorden.
I deres ovn fyrede de med brænde og tørretdyremøg (”og nomadens ged på væggen”, afbryder Søren igen).
Uden for gererne stod solceller, som gavenergi til deres lys og tv. De har 260 solskinsdage om året.
Herefter så vi, hvordan filten så ud til deresger. Der skulle 200 fårs uld til én ger. Herefter fik vi sagt farvel, for viskulle jo videre.
Inden vores rejse havde jeg kun drømt om atopleve dette. Jeg føler en stor, stor glæde ved, at jeg har oplevet det.
Efter at være kommet til næste camp, hvor vifik lidt at spise, var vi ude på en kultur-tur. Her så vi udsigter, monumenterog et gammelt buddhistisk kloster.
Tilbage i lejren er det tid at spise tilaften, og bagefter var der hyggestund med vores guide og chauffør over et spilyatzy og en tår at drikke. Alle trætte efter endnu en rigtig god dag.
Mongoliet