Måske du er den, jeg søger??
I august/september 2012 planlægger jeg en fire-fem måneders rejse rundt i følgende lande: Thailand, Kina, Indien, Vietnam, Japan og Malaysia. Jeg er dog åben for ændringer i både længde og lande.
Om mig selv kan jeg fortælle, at jeg er en 24 årige pige fra Århus, som til daglig læser psykologi ved Aarhus universitet. Jeg mangler mere eller mindre kun min praktik og mit speciale, og da jeg ikke føler, at jeg har oplevet nok inden arbejdsmarkedets kald, tænker jeg, at nu skal det sgu være!!!
Min plan med rejsen er at opleve så meget som muligt, men der skal selvfølgelig også være plads til sjov&ballade, fester og afslapning.
Personen/personerne, jeg søger, skal helst være i tyverne eller ældre, mand/kvinde er ligegyldigt - bare du er sød, rejselysten og kan lide at grine.