Mr. og Mrs. stod af båden i St. Maarten. Og det var blevet besluttet at vi skulle sejle videre tilbage til St. Croix allerede den efterfølgende nat. Det gav os ca. 30 timer i St. Maarten. Men da båden lå for anker, blev vi nød til at have vagter, for der skulle hele tiden være min. 3 på watch: en engineer, en deckansvarlig og en ekstra. Så alle skulle have en vagt på 3 timer for at regnestykket gik op. Jeg kan allerede her afsløre, at det blev til en hulens masse tender(gummibåd)s ture frem og tilbage.

Så snart Mr. og Mrs. havde forladt båden, puttede vi alle covers på og pakkede alt væk og så var det ellers af sted til nærmeste bar. Efter ikke at have været af båden i 4 uger og arbejdet non stop, var alle i højt humør over at have time off. Jeg fik en drink-to-go og brugte ellers de næste timer inden min vagt på at tjekke st. Maartens shopping ud. Efter lidt shopping, mødt vi op med nogle af Theresas venner fra hendes tidligere båd: ”Opus 5” - en privat sejlbåd. Jeg efterlod dernæst Theresa hos hendes venner og tog tilbage til båden for at passe min vagt.

3 timer gik hurtigt, perfekt med en vagt til at kunne få et par timer på øjet, et bad og lidt aftensmad inden vi mødte op med resten af crewet på vores nye stambar: ”Sloggy Dollar”. Det er en mindre yacht bar/club som ligger ned til den største kaj i byen, og det er her samles alle efter arbejde. Vi havde en rigtig god aften i byen og ”dolce far niente” regerede dansegulvet. Omkring kl. 02 stilnede stemningen af i St. Maarten downtown og vi alle besluttede at tage tilbage til båden og feste videre der. Da vi kom tilbage til Dolce, havde Riad, som var på vagt, allerede fyldt jacuzzien og inviteret crewet fra alle de omkringliggende både ombord. VI holdt festen kørende hele natten igennem og få timer før solopgang besluttede Theresa, Eugene, Riad og jeg at gå op på soldækket for at få et par timers søvn.

Lidt omtumlet næste morgen vågner jeg, temmelig tidligt, for jeg vil jo have noget ud af vores sidste dag, og opdager at næsten alle allerede er taget ind til land. Da jeg er på vej ned i vores crewmess for at snuppe lidt morgenmad, møder jeg Scotti på vej op at trappen. Han haster af sted fordi Chris, som jo har besluttet at forlade os igen, står inde på kajen og mangler sit pas. Jeg får et lift med ind til land og finder Theresa, Rob og Chris i Sloggy Dollar, hvor de får lidt morgenmad inden Chris skal med flyet tilbage til Antigua. Jeg hægter mig på selskabet og vi fanger en taxi til lufthavnen. Her tager vi af sted med Chris og bevæger os videre til den berygtede Sunset beachbar.

The sunsetbeachbar ligger selvfølgelig på stranden, men er mere berømt fordi den samtidig ligger for enden af lufthavnens landingsbane. Her kommer udtrykket, som efterhånden er blevet et trademark for st. Maarten, ”I got blown in st. Maarten” fra. Det går ud på, at man, når en af de store jetfly tager off, står lige bag dem når de tænder motorerne. Og så er det ellers bare om at holde godt fast i hegnet og på hat og briller. Man bliver i bogstaveligste forstand løftet fra jorden og der er ikke tal på hvor mange der har mistet solbriller og beklædningsgenstande under denne akt.

Jeg var så heldig at være til stede ved dagens største afgang 16.45. Aldrig har jeg prøvet noget lignende! Det var så vildt… Jeg var selvfølgelig ikke iført andet end bikini og klipklappere – det er nærmest det eneste man behøver her, men havde været så fornuftig at lade solbrillerne og andet harbengut blive tilbage i baren. Vi stod lige bag kæmpe flyver og stirrede ind i jetmotorerne, pludselig bliver vi ramt af en massiv varmestrøm og dernæst begynder alt omkring én bare at blæse. Gennem luften flyver store sten, grene og masser af sand: Jeg kan intet se eller høre, bare mærke smerte og varme. Og lige pludselig er det hele forbi og den store maskine, der før var lige foran mig, svæver nu fredfyldt over den blå himmel. Sikke en oplevelse. Ikke nok med at det føles som om jeg har haft en større slåskamp med en rystepusser, da jeg kigger ned af mig selv, opdager jeg, at jeg også har pådraget mig blødende småsår og blå mærker efter diverse flyvende objekter.