Antigua Part 3, nye ansatte.
Endelig er vi fuldtallige igen. Anthony er tilbage fra Juleferie og de sidste ansættelseskontrakter er blevet underskrevet.
Vi har ansat en ny stewardesse i stedet for Katie, Hun hedder Theresa og kommer fra New Port, USA. Hun er 28 år og har arbejdet som freelance på yachts i 1 ½ år. Denne stilling er hendes første faste job. Faktisk er hun tidligere blevet ansat på vores båd, men hun måtte afslå stillingen for at tage hjem og tage sig af hendes Farfar som var syg.
Chris, som jeg jo kender gennem Leslie, Paul og Jessie fik stillingen som 3. Deckhand.
Derudover har vi ansat en ny kvindelig Deckhand, Hun hedder Heather og er fra Canada. Hun har tidligere arbejdet sammen med både Anthony og Shannon, men dog ikke på denne båd.
De sidste nye crew er Rob og David, der er blevet ansat som henholdsvis Fishingmate og 3. Engieener.
Ja, der er ikke mange af det oprindelige crew tilbage. Heldigvis virker de nye ansatte cool, så jeg er stadig ved godt mod. Jeg tror dog jeg bliver nød til at lave en lille oversigt for jer derhjemme, det må jo temmelig forvirrende at holde styr på hvem der er hvem. Jeg vil prøve at få nogle fotos på, så snart jeg kan.
Her er en lille liste over crewet (listet efter rang og afdeling)
Anthony Kaptajn
Scott 1.mate
Johnathan - Kok
Fatty (Dan) - Bosun
Rob - Fishingmate
Ross - 1. Deckhand
Heather 2. Deckhand (ny)
Chris 3. Deckhand (ny)
Riad Chief engineer
Eugene 2. Engineer
David 3. Engineer (ny)
Shannon Chief Stew
Leah 1. Stew
Theresa 2. stew (ny)
Mette 3. Stew
Nu hvor vi jo er blevet en ekstra pige ombord på båden, blev vi nød til at rokere rundt på værelserne for at få det til at gå op. Så jeg er derfor flyttet ned i skibets største værelse, som er et tre personers. Jeg havde værelset helt for mig selv den første uge. Det var fedt denne gang at være den første der rykkede ind så er man jo første vælger til både seng og skabe. Jeg må indrømme at det var en ret fordelagtig byttehandel, mit gamle værelse er på størrelse med mit nyes badeværelse. Det er faktisk sandheden om hvorfor jeg endnu ikke har sendt noget foto af mit værelse, det er simpelthen fysisk umuligt at tage et billede, man kan ikke komme langt nok væk til at man kan se noget af rummet. Og denne gang har det lykkedes mig at negle en alm. seng frem for min gamle øverste køje i køjesengen. Slut med at banke hovedet op i loftet hver morgen det føles fantastisk faktisk at kunne sidde op i sin seng! Mit nye værelse er også langt bedre placeret end det gamle. Det gamle lå helt oppe i bowen, dvs. snuden af skibet, det er der, hvor det gynger mest og hvor man får al støjen fra motoren. Jeg har til tider ligget i min køje og bogstavelig talt holdt fast i kanten på min seng for ikke at falde ud eller blive kastet op i loftspanelet, så meget gynger det. Min nye suite er også med tv, dvd-afspiller og surroundsound. Drengene, der måtte rykke ud af værelset, havde installeret al deres private gear med skjulte ledninger bag panelerne, og da de mente det var for stor en mission at få det hele ud, efterlod de alt til mig og de nye piger. Ja, faktisk vil jeg mene, at vores værelse er rimelig veludrustet indenfor Hi-Fi, nu hvor mor har sendt mig min bærbare og Theresa og Heather også har medbragt deres.