Nazca
Efter min fødselsdag i Cusco, var det tid til at komme videre. Vi tog en 18 timers bustur med de lokale busser, så her stoppede for alvor al luksus. For det første sov vi med begge tasker i skødet, da det er den eneste måde man kan sikre sig mod langfingerede peruvianske tyveknægte.
Desuden var vi de eneste engelsk talende/hvide i bussen og da mit spanske endnu ikke er fuldudviklet kan det være lidt af en udfordring at få kommunikeret sit budskab igennem. Især problematisk, da vi kl. 4 om natten bliver vækket op med besked om, at nu var vi i Nazca. Nej, det tror jeg ikke vi er - 3 timer før planlagt og midtpå en øde landevej! Nå, men der er jo ikke så meget at diskutere når ens bagage allerede ligger i vejgrøften. Heldigvis fandt vi et vejskilt med retning mod Nazca og efter vi fik prajet en taxi var det kun 15 minutter fra hvor vi blev smidt af bussen.
Næste morgen var det op tidligt for at nå et minifly over de berømte Nazca lines. Kæmpe oldgamle linjer tegnet i ørkenen. Mønstrene er blandt andet af en abe, en astronaut, et træ, en kolibri, en kondor, en hund og en masse abstrakte mønstre, der alle bedst kan ses fra luften. Eksperterne er stadig uenige om hvem og hvorfor linjerne blev lavet. Jeg tror dog, de har lagt Alien terioen på is. Men blandt de mere seriøse forslag er kæmpeløbebaner og spor for offerritualer.