Fra New York floej Robbie og jeg den lange vej til Kuala Lumpur, Malaysia. Begyndelsen paa enden, saa at sige. Eftersom de naeste 4 maaneder her i Asien bliver min sidste rejse inden jeg vender tilbage til Danmark.

I KL fandt vi et lille vaerelse i svedige China town - uden at overdrive: Vaerelset var samme stoerrelse som vores seng, hvordan de havde faaet den derind forbliver et mysterie. Vi boede hos en fin Inderfyr og hans "soester" som uden tvivl engang havde vaeret en bror. Men det var et rigtigt stemingsfuldt sted, med en hyggelig tagterresse og flere kunstige blomster og fiskeakvarier end en "Inspiration" butik i provinsen.

KL er en underlig blanding af kolosale skyskraber og shoppingcentre samt et hektisk myller af kinesere, indere og gadehandlere.
Vi tilbragte kun et par dage i her, for efter New York havde vi begge faaet nok storby smog i lungerne og var nu klar til at faa nooget sand mellem taeerne og jord under neglene.

Vi bussede den op til de smukke Cameron Highlands, stedet hvor de uendelige themarker begynder. Vi boede i den lille by Tahan Ratan. Herfra var tog vi ud til BOH the plantage, hvor vi fik en kop 'supreme quality' the, samt en rundtur paa fabrikken. Den fineste the kommer fra de yngste skud, saa 'supreme quality' er the fra de fineste haandplukkede skud.  Daagen efter arrangerede vi en trek ind i junglen for at se verdens stoerste blomst. Maaske er det verdens stoerste, men det er bestemt ikke verdens smukkeste.  Heller ikke verdens best duftende! yrk.... Efter vores jungletrek toppede vi dagen af med en forfriskende svoemmetur i et vandfald paa vej hjem.